ChirurgiskAcademisHistorie_1896

64 har E e t — og det skulde Gallisen ikke have vidst noget om? Det medicinske Facilitet havde altsaa opnaaet, hvad det ønskede, der var kommet kgl. Resolution paa, at Theatrum anatomico-chirurgicum skulde for­ enes med Universitetet, men den Maade, dette var be­ virket paa, kunde ikke bidrage til at forbedre Fo r­ holdet mellem Læger og Chirurger, Facultetet, bistaaet af Consistorium, havde udvirket denne R e ­ solution, og Cancelliet var mærkelig nok gaaet ind derpaa uden at høre Chirurgernes Mening derom. Selv om Cancelliet gik ud fra, at Generaldirektøren for at bevare Embedets Selvstændighed vilde prote­ stere mod en Forening med Universitetet, vilde det dog have været naturligt at høre hans Mening, thi det var jo dog muligt, at han kunde angive Grunde til at undgaa Foreningen, som Cancelliet ikke tænkte paa. A t denne kgl. Resolution ikke forbedrede Stem­ ningen mellem Læger og Chirurger er ganske na­ turligt, og ganske særligt var der en Chirurg, som var misfornøjet, en Mand, der selv havde ventet at blive Generaldirektør efter Hennings, og som nu saa dette Haab glippe. Det var Alexander Kølpin. Denne Mand var, som saa mange andre af vore dygtige Chirurger, født i Holsten 9 . Ju li 1731 . Efter at have været i Lære hos forskellige Chirurger rejste han 1749 til Hamborg og derefter 1752 til Kjøben- liavn. 1756 blev han Regimentsfeltskær i Jy lland 1) rimeligvis ved det slesvigske gevorbne Regiment, thi det er vistnok ham, Heuermann 2) kalder „Herr 1) D e t siges ogsaa, at han blev Regimentschirurg ved jydske Infanteriregiment i Rendsborg {A lex a n d er K o lp in : Leben und Character des Justitsraths Alexander Kolpin). 2) H euerm ann : Vernhschte Bemerkungen I P. 226.