ReformationsFesrene_1536-1936

L AMP AD E S Under N avnet Mysterium kendtes allerede i den tidlige M iddelalder en dram atisk Udførelse af bibelske Beret­ ninger, der skulde tjene til overfor den læge Del af Befolk­ ningen, som ikke kunde læse, a t levendegøre Episoder og Fortæ llinger fra den bibelske Historie. Særlig ynd et v ar Frem stillingen af K risti Lidelseshistorie i de saakaldte Passioner, som det endnu sker i Oberammergau. Medens disse Opførelser oprindeligt fan d t Sted i selve K irkerne og under Medvirken af den til disse kny ttede Gejstlighed, blev hele det sceniske A pparat efterhaanden saa stæ rk t udv idet og til Dels profaniseret, a t Opførelsen m a a tte foretages under aaben Himmel. Med Humanismens*) Opstaaen og Udbredelse vaktes sto r Interesse for de an tike græske og latinske Skuespil, der fa n d t Indpas i Skolerne, hvor man tog fa t paa a t op­ føre dem, for en sto r Del for derved a t træne Disciplene i de klassiske Sprog. D et gav Anledning til, a t der ogsaa blev fo rfa tte t saadanne Skuespil til Brug i Skolerne, hvorfor de gik under Navn af Skolekomedier, Martin Luther v a r meget interesseret i saadanne Frem ­ førelser, og saa i dem e t fortræffeligt Middel til Ung­ dommens Opdragelse; efter hans Tilskyndelse blev bibel­ ske Beretninger bearbejdet med dette for Øje, saaledes f. Eks.: »Den forlorne Søn«, »Den rige Mand og Lazarus«, »Om K risti og K irkens Trolovelse«, hvilken sidste op­ førtes 1572 i Ribe, der i det Hele v a r Centrum for Skole­ komedier her i Landet. Til denne K ategori henhører Lampades, som h ar et h elt igennem religiøst Indhold, en A rt der ogsaa gaar under Navn af Moralitet, fordi Gengivelsen ofte sker allegorisk, og Tekstens Hensigt tillige a t udøve morali­ serende og vækkende Indflydelse paa Tilskuerne under Tiden skjules under Sindbilleder eller dybsindige Be­ tragtninger. *) »Humanismen« er Betegnelsen for en Dannelsesretning, der stammer fra Midten af 15 . Aarhundrede, og som søgte sine Idealer hos de antike Klassikere med Fremhævelse af Menneskeindividets Betydning som Modsætning til Middelalderens Undertrykkelse af det menneskelige. 17