ReformationsFesrene_1536-1936

A/S J. H. SCHULTZ TRYK KØBENHAVN

1 5 3 6 -

1 9 3 6

SCT. N ICOLA I KIRKE I KØBENHAVN PAA REFORMATIONSTIDEN

REFORMATIONS FESTERNE M C M X X X V I

P R O G R A M

KOMITEEN AF 30. JANUAR 1936 TIL FESTL IGHOLDELSE AF REFORMATIONENS 400-AARS-JURILÆUM Fredag 30 . Okt. i Christiansborg Slotskirke. Tirsdag 3 . Nov. i Vor Frelsers Kirke, København. Onsdag 4 . Nov. i Set. Petri Kirke, Malmø. Fredag 6. Nov. i Domkirken, København. Mandag 9 . Nov. i Domkirken, Lund. Lørdag 14 . Nov. i Set. Mariæ Kirke, Hålsingborg.

Tirsdag 17 . Nov. i Domkirken, Haderslev. Onsdag 18 . Nov. i Kristkirken, Tønder. Fredag 20 . Nov. i Domkirken, Ribe. Ev. Lørdag 21 . Nov. i Domkirken, Viborg.

PROGRAMHEFTETS INDHOLD: 1 . Firehundredeaars-Mindefesten af Borgmester, Dr. phil. E r n s t K a p e r . 2 . Den danske Kirkes Styrelse siden Reformationen af Departementschef V. H o lb ø ll. 3 . 1536—1936 af kgl. Konfessionarius, Provst, Dr. theol. M ic h a e l N e iie n d a m . 4 . Reformationen i Malmö af kyrkoherde, lie. theol. J o h a n L j u n g d a h l . 5 . Reformationen og den danske Kirkesang af Organist, Dr. phil. K n u d J e p p e s e n . 6. Lampades af Organist J u l iu s F o s s . Omslagstegning af E b b e S a d o l i n efter Architekt C h a r l e s C h r i s t e n s e n s Rekonstruktion.

For den danske Rigsdags Mindehøjtid, » Vor Frue Peblinges Procession, » Skolekomedien paa Nytorv og » Skolescenens Opførelse af Aug. Strindbergs »Natter­ galen fra Wittenberg«, er der trykt særlige Programmer.

REDIGERET AF ORGANIST JULIUS FOSS

FIREHUNDREDAARS-MINDEFESTEN FOR DEN DANSKE REFORMATION E t Menneske er kun sig selv, noget for sig selv, en Ener, fordi hans N u tid både beror på hans F o rtid og samtidig lægger Grunden til hans F rem tid. D et samme gælder for e t Folk. Reformationen var, hvor lang t den end ligger tilbage

Kong Chr. III i Tiden, så stor en Begivenhed i den danske Nations Ud­ vikling, a t den altid bør stå k la rt for vor Bevidsthed. Vi lever nu a tte r i en Tid, der bringer store Æ ndringer i Tankegang og Livsførelse. Ikke m indst de, der tror, a t kun lid t beror på Fortiden og det meste på Frem tiden, 3

/

bør m indes Reform ationstiden og af den lære, a t et sto rt Skifte er berettiget og lykkebringende, n å r m isforstået, u d a rte t og udlevet T radition skæres bort, mens Værdier-

Hans Tausen,

nes Kerne bevares og med renset og frigjort K ra ft skaber G rundlaget for ny Vækst. p Til Fremme for den Retfærdighed overfor Fortiden, som historisk Forståelse betyder, og til Styrkelse for et tillidsfuldt A rbejde for vo rt Folks F rem tid i de nu­ værende og forestående vanskelige Overgangstider er Ønsket spiret frem om ved vor Fest for Reformationen a t give denne historisk Relysning. Københavns R ådhus 12. Sept. 1936.

DEN DANSKE KIRKES STYRELSE SIDEN REFORMATIONEN Reformationen medførte en afgørende Forandring i den danske K irkes Styrelse. H idtil havde Kirken ud­ g jo rt et retlig t selvstændigt, fra Staten sondret Samfund. Men Følgen af, a t det hidtidige Styre ophævedes, blev ikke Dannelsen af frie Menigheder, men S taten overtog R etten og Pligten til a t varetage Befolkningens religiøse Tarv, og i de siden Reformationen forløbne fire Aar- hundreder har den danske K irke væ ret sty ret af de samme Organer, som til de forskellige T ider h ar haft Ledelsen af Landets Anliggender, og heri skete ved Grundloven af 1849 ingen Forandring, idet Grundloven vel forudsatte, a t der skulde ske en Æ ndring i Retning af a t stille K irken friere overfor Staten ved Indførelsen af en K irkeforfatning, men en saadan er aldrig gennem­ ført. Den danske K irke sta ar derfor nu ved Reforma­ tionsjubilæet som en Statskirke, saaledes a t Rigsdagen lovgiver om dens Forhold, og K irkens indre Anliggender afgøres ved kgl. Anordninger. Under dette Statsstyre har det K rav, som i første Række maa stilles fra K irkens Side, a t der sørges for Evangeliets Forkyndelse og Sakra­ m enternes Forvaltn ing til de skiftende Tider, væ ret fuldt opfyldt, og sam tidigt er ved de for den danske K irke særlige Frihedslove i vid t Omfang sørget for det enkelte Menighedsmedlems berettigede K rav til a t opnaa den kirkelige Betjening, som stemmer med hans Overbevis­ ning, indenfor den evang.-luth. Kirkes Grænser blevet fyldestgjort. D anm ark har idag en sam let fælles Kirke, om fattende saa godt som hele Landets Befolkning og derfor kan hele L andet samles ved Festligholdelsen af Reformationsj ubilæet.

1 5 3 6 — 1 9 3 6 . D et vi kalder Reformationen, er et uhyre Skred, et Skred saa om fattende, a t Middelalderen blev bo rte deri, og saa gennemgribende stort, a t vi i de sidste fire Aar- hundreder ikke h a r oplevet noget, der kan sammenlignes dermed. Bevidst eller ubevidst, direkte eller indirekte — vi bygger dog alle paa R esu ltaterne af disse T ildra­ gelser. Der v a r ikke e t Omraade af Samfundsliv og Tænkemaade, som forblev uberø rt deraf. Vi kan tænke paa, hvad vi vil — K irke og Skole, Samfund og H um a­ n itet, Videnskab og Haandvæ rk, Synet paa L iv og Død — a lt fik e t n y t Perspektiv. Men i første Række blev Begivenhederne selvfølgelig afgørende for K irkens Liv. Den katolske K irke havde igennem 600 Aar stabili­ seret sin V irksomhed i v o rt L and — da Reformationen tog F a r t som en Folkebevægelse, fald t den i Løbet af kun en halv Snes Aar. Aarsagerne til denne hurtige K ap itu lation v a r forskellige. H vad der falder os m est i Øjnene, n a a r vi læser Datidens H istorie, er de mange aabenbare Misbrug, de politiske Intriger og andre altfor 6

menneskelige Forhold, som tilsammen bidrog til den gam le K irkes aandelige og samfundsmæssige Ruin. D et nye kom som F o raarets Storm, med en indre fri- gørende, besejrende K raft, og det kom med en kristelig Appel, som gav Gensvar baade hos Vorherres Almue og b lan d t de lærde. Hvilke B imotiver der end dukkede op i Bevægelsens Forløb, af Gridskhed og Had, og hvilke politiske Afgørelser der end spillede med ind, saa er hele Reformationsbevægelsen i sin Kerne dog en kristelig præget Folkerejsning, der søgte tilbage til selve E van ­ geliet, bag om den katolske K irkes Teologi, T raditioner og andre menneskelige Tillæg. Og fra dette Opvæld af nye K ræ fter er det, Bevægelsen fornyer og skaber en ny K irkeordning og e t n y t Samfund, hvis Værdier vi h a r tag e t i Arv. Deres B etydning for hele v o rt Folk baade i F o rtid og N u tid berettiger vor Mindefest.

7

REFORMATIONEN I MALMÖ Malmö v a r vid 1500-talets början n ä st Köpenhamn den stö rsta staden i Danm ark. I tidens nya strömningar intog det en ledande plats, och dess vakna borgerskap forstod även a tt hävda denna stållning. F lera av D an­ m arks konungar visade också Malmö en synnerlig vål- vilja genom a tt giva det vissa privilegier, varigenom dess självständighet i hög grad ökades. H ä rtill kom dess- utom , a tt i spetsen för stadens ledning stodo så betydande mån som borgm åstarna Hans Mikkelsen och Jörgen Kock. Den förre kom på visst s ä tt a tt förbereda reforma­ tionens gennom brott i Malmö. Mikkelsen hörde till Chri- stiern II:s nårm aste rådgivare och v a r sjålen i hans reformpolitik sam t konungen v a rm t tillgiven. N år emel- lertid Christiern såsom flykting m åste låmna sitt rike å r 1523, följde Mikkelsen honom i landsflykt. Under visteisen utom lands gjorde han så i W ittenberg Luthers bekantskap och stårk tes alltm era i sine sym patier för reformationen. E tt synligt bevis hårpå blev den över- såttning av Nya T estam entet till danska — den forstå i sitt slag — som han tillsammans med tvenne andra verkställde. Den tryck tes i Leipzig 1524 på konung Chri- stierns bekostnad, och u tan tvivel blev Malmö, d år Mik­ kelsen hade sin familj k v a r och dår han hade talrika vånner, en av huvudo rterna för dess spridande i Danm ark. Sinnena förbereddes för vad som skulle komma. Troligen samma å r som ovannämnda översättning u t- 8

'i'

r ^ \ °t I

* . m t f í t í » i A - W ^ r , f K *¿a ¡ t i *i tí ^ 4. ' V j V 3 i ' # í. 1 ÍT' i PU i? 4 m ¡ ¡ i 4 *>

¿H

- b *

<Ü a> >, > tí * S i 1 g S t. « 01 ^ —-Sä

^ bi — ^ ^ # o 11 * c £ » r - i ■s 2 ^ I 2 ¿-Ä -g « o bo as - Tí* i - i °

tí £ £ a)O c¡ be O) ö ^ Ö O^ S * 3 I r* 05 13 § £ 4->O r*

5 5 *§ 3 S en M ■§ « K

kom, vigdes tili p räst i Lunds stift en ung man, som kom a tt betyda m ycket för reformationens seger i Malmö och därmed i hela Skåne. Hans namn v a r Claus Morten­ sen (Tøndebinder), född i Malmö och son tili en borgare dår. Om hans ungdom saknas nårm are underråttelser, men 1526 vistades han vid Köpenhamns universitet, dår han nårm are lärde kånna den lutherska låran, till vilken h an nu anslöt sig. H an predikade ofta i F rue K irke, tilis Roskildebiskopen Lage U rne förbjöd honom. D et v a r då han av Jörgen Kock kallades över till Malmö och h å r höll han den 29 maj 1527 sin första predikan under sto rt tillopp av åhorare. E fte r någon tid förbjöds han emellertid av Lundabiskopen Aage Sparre a t t vidare predika i stiftet. H an begav sig då tillsammans med en nyförvärvad vån Hans Spandemager till det evangeliska pråstsem inariet i Haderslev, dår de stannade e tt år. I augusti 1528 voro de å te r i Malmö, nu försedda med privilegiebrev av konung F redrik I och fo rtsa tte sin av- b ru tn a verksamhet, och nåstan hela Malmö övergick — om man får tro en sam tida uppgift — till lutherdomen. Samma å r utgav Mortensen den första danska psalmboken (Malmø-psalmbogen) sam t en dansk mässbok. Även e tt trijckeri, som förut tillhö rt den svenske biskopen Hans B rask i Linköping, öppnades i Malmö av Oluf Ulrichsen och h å r tryck tes de skrifter, som utgåvos till forsvar for den nya rörelsen. Ärkebiskopen i Lund gjorde ånnu e tt fåfångt försök a tt hej da dess fram fart. K lostren utrym des så småningom, icke u tan häftiga övergrepp från lu the­ 10

ranernas sida. E tt v ik tig t led i reform ationsarbetet v ar även d et präslseminarium, som under å r 1529 upp rättades i Malmö. H å r utbildades m ånga evangeliska pråster, vilka sedermera upp trådde som reformationens förkämpar i and ra stad er och på landsbygden. R edan å r 1531 invigdes de första i sitt ämbete. D etta skedde i Malmö S :t P e tri kyrka, d år således den första evangeliska pråst- vigningen i Skåne åg t rum . F lera fram stående m ån voro som lårare k n u tn a vid prästsem inariet i Malmö och bidrogo till reformationens vidare framgång. B land dessa må nåm nas Frans Vor- mordsen, vilken sedermera blev Lunds stifts forste evan­ geliske biskop, Peder Laurensen, den glånsande stilisten och fö rfattare till den skånska reformationshistoriens vårdefullaste skrifter sam t Oluf Chrysostomus, den fint bildade klassikern, som ledigt skrev diktér på både greki- ska och latin. E n rikhaltig litte rå r verksam het i refor­ m ationens tjä n s t utövades av dessa mån. Reformationsrörelsen gick emellertid vidare fram åt, och d et ena h ind ret efter det and ra undanröjdes. D et dröjde ej heller så länge, förrän reformationen v a r helt genom- förd i Malmö, som blev den första evangeliska staden i D anm ark.

11

REFORMATIONEN OG DEN DANSKE KIRKESANG Reformationen, der ellers ved sit Komme paa saa mange Punkter satte skarpe Skel, medførte intet egentligt Brud indenfor vor Gudstjenestes Musik. Naturligvis gav dog Kravet om Menighedens Deltagelse i Salmesangen Stødet til Indførelse af en Del nye Melodier; men derfor blev dog langtfra alt det gamle fejet væk: i det væsentlige beholdt man den romerske Gudstjenesteordning med dens 5 liturgisk-musikalske Hovedstykker: 1 ) K yrie eleison (Bønnen: Herre forbarm dig over os). 2 ) Gloria (Lovprisningen: Ære være Gud i det høje). 3 ) Credo (Trosbekendelsen). 4 ) Sanctus (Lovprisningen: Hellig, hellig, hellig er Her­ ren Gud Sebaoth). 5 ) Agnus Dei (Bønnen: O du Guds Lam). Disse Led af den katolske Messe blev dog almindeligvis erstattede med danske Salmer. Saaledes har vor klassiske Salmebog fra Reformationsaarhundredet, (den som i 1569 blev udgivet af Hans Thomissøn, daværende Sognepræst ved Frue Kirke i København) tre saakaldte Kyriesalmer, én for hver af de store kirkelige Højtider. »Kyrie, Gud Fader alsomhøjeste Trøst«, der bliver sunget her i Aften, var bestemt for Tiden fra Pinse til Jul og mellem Kyndelmisse og Paaske. Melodien er fra Oldkirken og overtaget direkte fra den katolske Guds­ tjeneste. Kyriesalmerne holdt sig i almindelig Brug her i Landet til henimod Slutningen af det 18 de Aarhundrede.

12

D et v ar dog kun i København og Købstæderne, a t de allerede paa d e tte ;Tidspunkt fo rsvandt; i L andsbykir­ kerne, især i de Sogne, hvor K ingo’s Salmebog benyttedes, h ar m an holdt fast ved dem til lang t op imod sidste^Aar- hundredskifte, ja der lever endnu gamle Mennesker, der husker dem fra Gudstjenesten. Den romerske K irkes Gloria blev oftest e rsta tte t med Salmen »Aleneste Gud i Himmerig«. Tonerne hertil er en Slags Bearbejdelse af en Gloria-Melodi fra den katolske Tid. ; Ligesom i Romerkirken Gloria bliver intoneret af P ræ sten (d. v. s., a t P ræ sten synger Begyndelsen, medens Menigheden fortsæ tter), saaledes blev ogsaa »Aleneste Gud« indsunget af P ræ sten og videresunget af Menig­ heden. Som Credo sang m an L uthers Salme »Vi tro allesam­ men paa een Gud«, som Sandus m est L u thers »Esajas den P roph e t monne det saa gaa«, og som Agnus Dei »O du Guds Lam uskyldig« eller en anden lignende Salme. D et m aa im idlertid her bemærkes, a t d et ikke v a r over­ a lt m an ersta tted e den romerske Messes Hovedstykker med danske Salmer. Bl. a. ses d e t a f et Graduale, som Fyns Biskop Niels Jesperssøn udgav i 1573, (og som af Kong Frederik d. 2. erklæredes som bindende for v o r Gudstjeneste) a t m an her i L andet i Slutningen af det 16. Aarhundrede benyttede en sto r Del gam le katolske Melodier med den oprindelige latinske Tekst. D et v a r dog kun i Købstæderne og her især paa høje Helligdage, man brug te L atin ved Gudstjenesten — ude i L and s­ byerne sang m an som Regel a lt paa dansk. Forøv rigt overtog m an ikke blot de fem nævnte Hoved­ stykker fra den gamle K irke, ogsaa andre vigtige Led fra dennes Gudstjeneste blev bevarede, saaledes Halleluja og Sekvens. Halleluja v a r et Sangstykke af festlig,

13

jublende K arak te r; det blev sunget mellem Læsningerne af Epistel og Evangelium . E n lang Række Halleluja- Melodier fra den katolske Tid findes med de latinske Ord i Jesperssøns Graduale. Thomissøns Salmebog, hvor­ fra det Halleluja, der synges her i Aften, stammer, bringer derimod kun danske Halleluja-Salmer, som im id­ lertid alle musikalsk set skriver sig fra den gamle K irke. Sekvensen v a r en fri kirkelig Digtning, som ved Guds­ tjenesten havde sin Plads efter Plalleluja. Den tog i særlig Grad Form efter den enkelte Højtids K arak ter. I Middelalderens Løb fremkom en rig Sekvens-L itteratur, saaledes, a t næsten hver eneste af de mere særprægede kirkelige H ø jtider fik sin egen Sekvens. I sidste Halvdel af det 16. A arhundrede skar man i den katolske K irke Sekvensernes A ntal stæ rk t ned, medens den ny K irke paa d ette P u n k t gik noget m indre rad ik a lt til Værks. Sekvenserne blev hos os ofte foredraget som Vekselsange. Saaledes sang K o ret i Paasken den gamle latinske Sekvens Vidimae paschali laudes, medens Menigheden mellem dens Vers istem te »Krist stod op af Døde«. Sekvensen, der synges her i Aften, »Nu bede vi den Helligaand« anvendtes fra Pinse til Ju l, og mellem dens Strofer sang Menigheden H ans Tavsens »Vi arme Adams Børn alle«. B aade Thomissøns Salmebog og Jesperssøns G raduale indeholder Melodier til Salmerne og de øvrige Sang- stykker, men kun i eenstemmig Form . F ø rst med Mogens Pedersøns Pratum Spirituale (en Samling, som blev ud­ givet 1620 og er det ældste opbevarede try k te Musik­ væ rk af en dansk Komponist til danske Ord) bliver de to ældre Samlinger supplerede med en Række Udsæ ttelser af vigtige Salmemelodier for flerstemm igt Kor. Mogens Pedersøn blev som ung t Menneske af Christian d. 4. sendt til Italien og tilb rag te der en Aarrække i

14

Lære hos den berøm te venetianske Komponist Giovanni Gabrieli. E fte r sin H jem kom st tra a d te han i Hoffets T jeneste og døde som kgl. Kapelm ester i 1623. Pratam Spirituale v a r væsentlig b estem t for Gudstjenesten i K øbenhavn og i Købstæderne, th i kun der, hvor man havde de lærde Skolers D rengekor til Raadighed, kunde m an præ stere flerstemmig Sang ved Gudstjenesten. I A ften synges Mogens Pedersøns femstemmige Udsæ ttel­ ser af »Aleneste Gud« og »Nu bede vi den Helligaand« sam t hans K o rsvar (Responsorier) til Salutation, Kollekt, Evangelium og efter Velsignelsen. Skulde m an i faa Ord betegne Forskellen — liturgisk og musikalsk set — mellem Reform ationsaarhundredets danske Gudstjeneste og den nuværende Tingenes Til­ stand, m aa m an i første Række hæfte sig ved den gamle T ids lang t rigere, fastere og maalbevidste Opbygning af Gudstjenesten. Vor nuværende liturgiske Fattigdom bliver saa meget mere paafaldende, som vore p rotestan­ tiske Nabolande h a r bevaret adskilligt flere af den gamle Gudstjeneste-Ordnings Goder, end vi. H vad selve Musikken angaar, evnede Reformations- tiden det store, a t forene ædleste kunstnerisk Lødighed med fuld folkelig Jævnhed og K raft. Højhed, Enfold og F ynd gik her H aand i H aand — et Ideal for al K irke­ musik, ja vel for al kirkelig Kunst.

15

LAMPADES G o m o e d i a S a c r a

e x

C A P I T E X X V . M A T T H Æ I EVANGELISXÆ,

Autorz* BERNARDO MEIERO H O L S A T O .

HAMBURG I , £x OfficinAtypographica P a v l i L a n g I. A nno clo Ijc xxi.

L AMP AD E S Under N avnet Mysterium kendtes allerede i den tidlige M iddelalder en dram atisk Udførelse af bibelske Beret­ ninger, der skulde tjene til overfor den læge Del af Befolk­ ningen, som ikke kunde læse, a t levendegøre Episoder og Fortæ llinger fra den bibelske Historie. Særlig ynd et v ar Frem stillingen af K risti Lidelseshistorie i de saakaldte Passioner, som det endnu sker i Oberammergau. Medens disse Opførelser oprindeligt fan d t Sted i selve K irkerne og under Medvirken af den til disse kny ttede Gejstlighed, blev hele det sceniske A pparat efterhaanden saa stæ rk t udv idet og til Dels profaniseret, a t Opførelsen m a a tte foretages under aaben Himmel. Med Humanismens*) Opstaaen og Udbredelse vaktes sto r Interesse for de an tike græske og latinske Skuespil, der fa n d t Indpas i Skolerne, hvor man tog fa t paa a t op­ føre dem, for en sto r Del for derved a t træne Disciplene i de klassiske Sprog. D et gav Anledning til, a t der ogsaa blev fo rfa tte t saadanne Skuespil til Brug i Skolerne, hvorfor de gik under Navn af Skolekomedier, Martin Luther v a r meget interesseret i saadanne Frem ­ førelser, og saa i dem e t fortræffeligt Middel til Ung­ dommens Opdragelse; efter hans Tilskyndelse blev bibel­ ske Beretninger bearbejdet med dette for Øje, saaledes f. Eks.: »Den forlorne Søn«, »Den rige Mand og Lazarus«, »Om K risti og K irkens Trolovelse«, hvilken sidste op­ førtes 1572 i Ribe, der i det Hele v a r Centrum for Skole­ komedier her i Landet. Til denne K ategori henhører Lampades, som h ar et h elt igennem religiøst Indhold, en A rt der ogsaa gaar under Navn af Moralitet, fordi Gengivelsen ofte sker allegorisk, og Tekstens Hensigt tillige a t udøve morali­ serende og vækkende Indflydelse paa Tilskuerne under Tiden skjules under Sindbilleder eller dybsindige Be­ tragtninger. *) »Humanismen« er Betegnelsen for en Dannelsesretning, der stammer fra Midten af 15 . Aarhundrede, og som søgte sine Idealer hos de antike Klassikere med Fremhævelse af Menneskeindividets Betydning som Modsætning til Middelalderens Undertrykkelse af det menneskelige. 17

Lampades er en saadan Gendigtning og paa dram atisk Udførelse beregnet Gengivelse af Lignelsen om de 5 kloge og de 5 daarlige Jom fruer fra Set. M atthæus Evangeliums 25. K apitel, og som hører til 2. Søndag i Advent, 2. Tekst­ række. Lampades er skrevet paa L atin og giver gennem 5 »Akter« en lang Række Sam taler og teologiske B e trag t­ ninger, der i vore Dage saa godt som udelukkende h a r historisk Interesse. Men i Slutningen af 4. A k t og i hele 5. A k t er der anvend t en Række originale Musikstykker, der er typiske for Stilen i Begyndelsen af det 17. Aar- hundrede, som en Kulm ination af Værket. Til Anven­ delse ved Reformationsfesterne h ar m an derfor udvalgt de afsluttende Scener med Korsangene; Teksten er gen­ d ig tet paa danske Vers ved Sognepræst Harald Vilstrup, som desuden til Indledning h ar skrevet en Prolog, der — ligeledes paa Vers — gengiver Hovedtanken i de ind­ ledende Akter. Væ rket faar herved mere K a ra k te r af O ratorium end af egentlig Skolekomedie. Værket, som er skrevet af P ræ sten Bernt Meier (f. i Flensborg 1571, tog Magistergraden i Jena, 1601—08 R ek to r og Slotspræst i Pladerslev, 1616 Sognepræst ved Set. P e tri tyske Kirke, fik A aret efter tillige e t K anonikat i Roskilde, d. 24. April 1634), h ar henligget u p aaag tet i D et kgl. Bibliotek indtil i Fjor, da Dr. phil. Torben Krogh fand t det frem til nærmere Undersøgelse. D et er tr y k t i Hamburg 1621; Realskolens Bibliotek i Zwickau ejer ogsaa et Eksemplar. Man ved ikke, hvem der har komponeret Musikken dertil; utænkeligt er det ikke, a t Fo rfatteren ogsaa h a r skrevet denne, men noget virkeligt Holdepunkt derfor findes ikke. Man ved heller ikke, om Værket h a r væ ret opført ved sin Fremkom st, men da det i flere Henseender er k arak ­ teristisk for Reformations-Aarhundredet, h ar m an fundet det rimeligt a t indflette det i disse Reformationsfester som det naturlige Forum for dets^Genfremførelse.j

18

K I RKE F E S T i Anledning af 400-Aaret for Reformationen i D anm ark med Udførelse af Messen i Reformationstidens Former.

ORGELPRÆLUD IUM (Musik af Melchior Schildt, Musiklærer hos Chr. den IV.) INTROITUSSALME (Indgangssalme). Forsamlingen: (Mel. Et trofast Hjerte). Af Dybsens Nød, o Gud, til dig

mit bange Raab jeg vender, bøj naadig Øret ned til mig, hør Bønnen, jeg opsender! Thi vilde du mig lade ske kun efter min Fortjeneste, da maatte jeg fortabes. Hos dig jo Naade gælder kun, af den du Synd tilgiver, thi ren og hellig i sin Grund vor Gerning aldrig bliver; hvo kan, o Gud, for dig bestaa? Enhver for Dommen skælve maa og ty hen under Naaden. Derfor paa Gud og ej paa mig jeg alt mit Haab vil bygge, mit Hjerte skal husvale sig udi hans Naades Skygge; den blev mig tilsagt ved hans Ord, det er min Trøst, paa det jeg tror, deri mig intet rokker. Ja, varer det fra Morgenstund og indtil Aftens Ende, mit Hjerte skal dog ingenlund forsagt fra ham sig vende; men som det rette Israel, der læsket blev af Aandens Væld, jeg bier paa min Herre.

19

Og er vort Syndemaal end stort, dog større er Guds Naade, hans stærke Haand, som alt har gjort, kan vel os fri af Vaade; han er den gode Hyrde, som sin Hjord fra Synd, fra Død og Dom i Naade vil forløse.

(Martin Luther.)

K Y R IE

Unisont Ko r:

Kyrie, Gud Fader alsomhøjeste Trøst, du est vor Glæde og Lyst, Spar os elende, bevar os fra Synd, forbarme dig over os. Kriste, du est vor Vej og det sande Lys, Sandhedens Port, Kærlighedens Speil, alle Kristnes Liv og Raad. du os til Salighed given var, forbarme dig over os. Kyrie, Helligaand i Evighed, vær hos os med din Miskundelighed. Vor Synd vil vi begræde, lad os ej fortabes,

vi paa dig nu haabe, forbarm dig over os.

(Af Thomissøns Salmebog 1569.)

GLORIA fra Mogens Pedersens »Pratum spirituale«, København 1621.

Præsten:

Aleneste Gud i Himmerig ske Lov og Pris for sin Naade,

5-st. Ko r:

Som han har os skænket faderlig, at fri os fra Syndens Vaade! Paa Jorden er kommen stor Fryd og Fred, vi Mennesker maa vel glædes ved Guds Yndest og gode Vilje.

(Fra Oldkirken.)

20

SALUTAT ION OG KOLLEKT med danske Responsorier af Mogens Pedersen. Almægtige, evige Gud, du som vil helliggøre alle dine udvalgte og elskelige ved din enbaarne Søn, lad os efter­ følge deres Tro, H aab og Kærlighed, a t ogsaa vi, tillige­ med dem, m a a tte blive salige, ved den samme vor Herre, Jesus, som med dig lever og regerer i Helligaands Enhed, een sand Gud fra Evighed og til Evighed. (Peder Palladius: Alterbog 1556, Kollekt til Alle Hel­ gens Dag.) E P ISTEL Rom erbrevet K ap. V III, Vers 31 b til Enden.

HALLELU JA

Un ison tfKo r:

Halleluja. O Herre Gud, den Dag er os nu hellig gjort, paa hvilken vi maa høre dit Ord,

og faa at vide foruden Svig, den rette Vej til Himmerig. Halleluja.

(Af Thommissøns Salmebog 1589.)

SEKVENS Martin L u thers »Nu bede vi den Helligaand« synges i Mogens Pedersøns 5-st. Korudsæ ttelse afvekslende med Hans Tausens »Vi arme Adams Børn«, unisont K o r . Melodien fra Niels Jesperssøns Graduale. Vi arme Adams Børn alle

vi ere saa dybt i Synden faldne, thi ville vi alle Gud paakalde. Nu bede vi den Helligaand, alt om den kristelige Tro og ret Forstand,

det os Gud bevare, og sin Naade sende, naar vi heden fare, af dette Elende. Kyrieleis.

21

Vor Natur er baade mørk og blind med al Forstand, Skel, Sjæl og Sind, thi giv os din Helligaands Lys og Skin. Du værdige Lys, giv os dit Skin, lær os at kende Kristus Jesus alene,

at vi med ham blive, vor kære Frelsermand, som os monne indlede til det forjættede Land. Kyrieleis.

EVANGELIUM med dansk Responsorium af Mogens Pedersøn. L ukas K ap. X II. Vers 35—41.

CREDO fra Niels Jespersøns Graduale.

Præsten :

Vi tro allesammen paa een Gud,

Unisont Ko r:

Himlens Skabere og Jordens, Guds Søn sin Faders Villie gjorde, paa det, vi hans Børn skulle blive. Han vil os forse vor Næring, Liv og Sjæl i hans Bevaring, altid han os vil bevare, intet ondt skal vederfare, han sørger for os Dag og Nat, for han har alting i sin Magt. Vi tro og alle paa Jesus Krist, som er Guds Søn og vor Herre, som af den Helligaand undfangen var af guddommelig Kraft og Ære, af Maria, den rene Jomfru, et sandt, helligt Menneske er vorden, pint under Pontius Pilatus, korsfæst, død og jordet, til Helvede fo’r, paa tredje Dag af Døde opstod, til Himmels fo’r, vor Dommer er han vorden.

Vi tro og paa den Helligaand, lig med Fader og med Sønnen, som alle bedrøvedes Husvaler er med dyrebare Gaver og Naader skønne, al ganske Kristenhed paa Jorden et Samfund gjorde med sine Ord med ham vore Synder tilgivne vorde, vi Mennesker skulle alle opstande, efter dette Elende, et nyt Levned er os beredt i Evighed til evig Tid.

(M artin L uther.)

23

LAMPADES (LAMPERNE )

I n t r a d a (Orkester). P r o l o g af Herrens Tjener (Recitation): Som Herrens Tjener kommer jeg, den store Konge sendte mig at melde hans snarlige Komme; alt modnes tilsammen i Verden her

baade Klinten og Hveden, hans Time er nær til at fælde de evige Domme. Han kommer at tugte med Vredens Ris hver den, som leved paa Sletheds Vis, Verdens stolte og rige, dem, som lod haant om hans Ord og Bud, som gjorde hver sin Lyst til Gud, den armes Ret at bekrige. Men Herrens udvalgte, hvem han har kær, som fattige leved paa Jorden her, foragtede, haardt betrykte, hvem Jesu Naade var eneste Haab — se, han har hørt deres Trængsels Raab, de skal for intet frygte! Dog hør mig, Kirke, Guds Folk paa Jord, Gud gav dig Lyset i Sandheds Ord, to Gange tændte dets Lue — vogter du det fra Stund til Stund? eller du lod af Trygheds Blund og Sløvheds Søvn dig kue? Vogt Lyset vel! Det er mod Nat; naar Dagens Skin har os forladt, hvem kan da Vejen finde? Kun den, som ved Ordets Lys vil gaa,

dets rene Flamme agte paa, at den kan for Fode skinne! Ja, vogt dit Lys! Tag vel i Agt den Lære, dig er i Ordet bragt om Jomfruer, som i Hænde fik hver sit Blus og Lampe god, at naar de Brudgommen gik imod, den skulde lyse og brænde.

24

Ti Jomfruer fik deres Lamper i Haand, fem vogtede deres med varlig Aand, tog Olje i fyldte Krukker, fem tog vel Lamper, men Olje ej — tøver Brudgommen paa sin Vej, mon ikke de Blus sig slukker? —• Brudgommen tøver — med List og Svig prøver hans Fjende saa falskelig dem fra deres Vagt at føre, Rigdoms Forlokkelser, Sorgløshed med Hykleri og alt ondt man ved vilde stoppe dem Øje og Øre. Fem var Daarer. Af Verdens Pragt lod de sig lokke fra Brudevagt, forglemte den evige Glæde. Fem efter Aarvaagenhedens Bud vilde vaage og holde ud for at kunne for Brudgommen træde. — Og det er Nat over Jorderig, en Mørkets Time frygtelig som aldrig før fremskrider, dog hør gennem Mørket saa ren en Klang, det er de fromme Jomfruers Sang, som vaager, mens Natten lider. O Gud, trefoldig hellige, du evigt højt ophøjede, du ved hvis Almagts store Kraft de vide Verdners Grundvold staar! O du Guds Søn og Jomfruens, som døende paa Korset gav dit helligt-rene Offerblod til Sone for al Verdens Synd! Du Guddomsflamme, Kærlighed, Vejleder ad den trange Sti, at vi gaar frem med trøstig Hu! — O hør, Treenige, vort Raab!

H y m n e (Kor). De kloge Jomfruer:

Thi kommet er den yderste af denne Verdens Dages Rad, og stedt paa Tidens Grænseskel anraaber vi om Himlens Hjælp. Hvor skrækkelig er denne Nat, og skrækkelig dens Fyrste grum, som med al Ondskabs List og Svig omspænder og forfærder os! Kom Brudgom, gyldne, himmelske, o kom, du Livets Stjerne prud, vi aabner vore Hjerter dig, kom før os ind til Herlighed.

Ærkeengelen (R ecitation):

Dette er Stunden, den yderste Nat, dens Midnatstime dages brat. Tingenes Rige til Ende gaar, Tiden, hvor alt omvekslende sker, var en Gang; er ikke mer. Urokkelig nu Evigheden staarl Brat kommer min Konge — han ventes ej — han baner i Skyen sin luftige Vej. Slumrer du, tunge Jordeslægt tynget af Søvns og Sløvheds Vægt? Jeg ser fra mit høje Stade saa vide: de slumre alle om Midnatstide. Dog den genkommende Herre Krist blandt alle dog sine han kender vist. Slumred de ogsaa betyngede ind, dog vaager bag Søvnen hvert længselsfuldt Sind. Nu vil han berede uendelig Glæde for Kirken, sin elskede her paa Jord, vil hende al Saligheds Smykke iklæde som Brud at indtræde i Himmelens Kor. O himmelske Brude, I Jomfruer kloge, som vilde i Natten bede og vaage, Gudstimen skal eder al Glæde tilføre. Vaagn op, Basun, lad din Stemme høre!

26

F a n f a r e (Orkester). Ko r af Engle:

Herren kommer, Himlens Brudgom! Kom! mød ham med Fryd! Mød ham med Jubellyd! Mød ham!

De kloge Jomfruer (Recitation):

1. Skønne Budskab, lad os ile! Op for Brudgommen at møde! 2. Se den dystre Midnatstime klarer op til Morgenrøde. 3. Gennem Vintrens Hjerte strømmer Duft af Vaar og himmelsk Grøde. 4. Vidt fra Østen og til Vesten ses hans Kommes Straaler gløde! 5. Kom, lad Brudekamrets Glæde al vor Længsels Ve forsøde! 1. Tungt jeg slumred, Søvnens Tynge bandt mit Øje og mit Øre. 2. Som igennem dybe Taager kan Basunens Røst jeg høre. 3. Ak, hvor hastigt dog han kommer! Haand og Fod jeg kan ej røre. 4. Se til Lamperne! de slukkes! Søstre, Ve! hvad skal vi gøre? 5. Det er Nat, al Staden slumrer, stængte er nu alle Døre.

De ukloge Jomfruer (R ecitation):

Ko r af Engle:

Op, op med Harpe og Salter! kom Fløjter, Trompeter, Basuner, pris Herren med Lyst!

Brudgommens Røst (Recitation):

Kom da hid, min elskede, min skønne 1 Elskovs Sødme skal din Trængsel lønne, kom til mine Havers skjulte Fryd. Svundet er den bitre Yinters Vrede, alt dens barske Taage maa sig sprede, hør fra Dalen Turtelduens Lyd I Blomster sødt sig for din Fod vil brede, svundet er den bitre Vinters Vrede, kom, Veninde, kom til evig Fryd I

Ko r af Engle:

Træd frit herind, Kirke, du Herrens Brud, til Livets store Bryllupsfest, som Herren beredte for dig, din Brudgom, før Verdens første Dagi

Ko r af de" kloge Jomfruer:

Raab højt nu med Fryd! Raab højt nu med Frydl i Støvet er kastet Fjendens Magt, nedstyrtet fra Himlen er Dragen nu med Hast til Helveds Flammesvælg 1

K o r af Engle og Jomfruer:

Lov, Pris og evig Herlighed ske Gud vor Fader, som gav os ved Kristus sin enbaarne Søn en evig Sejers Salighed 1

De ukloge Jomfruer (Recitation):

Luk Døren op, luk Døren op! Vi har søgende flakket al Staden om. Intetsteds var der Hjælp at faa. Af Mørkets Rædsel trindt omgivet stivner vort Hjerte i Gru. Herre, Brudgom, luk op!

28

Brudgommens Røst (Recitation):

Sandelig, jeg kender eder ikke! Bort fra mit Aasyn! vig bort herfra til Mørket og Døden! Jeg kender jer ikke!

Ko r af Engle og de kloge Jomfruer: Alle Ting er tilendebragt! hellig, hellig, hellig Herren den Herre Zebaoth! Evig i Himlenes Himle prises hans Ære! Amen.

SALME (Mel.: Gør Døren høj)

Forsamlingen :

Behold os, Herre! ved dit Ord, trods dine Fjenders Løgn og Mord, som styrte vil fra Tronen ned dig, Kongen i al Evighed! Bevis din Magt, o Jesus Krist! som alle Herrers Herre est, beskærm din arme Kristenhed, du raader ene for vor Fred! Du Helligaand, vor Trøstermand! giv alt dit Folk en ret Forstand, stat med os i vor sidste Nød, led os til Livet fra vor Død!

(Martín Luther.)

29

KANTATE (Vor Gud han er saa fa st en Borg) (for Soli, Drenge- og Mandskor med Orkester af Knud Jeppesen. Tekst - de indskudte Vers — af Harald Vilstrup.) Orkester-Indledning: Kamp og Sejr. Kor: Vor Gud han er saa fast en Borg, han kan os vel bevare, han var vor Hjælp i al vor Sorg, vort Værn i al vor Fare;

den gamle Fjende led er nu for Alvor vred, stor Magt og Argelist han samler mod os vist, ej Jorden har hans Lige.

Baryton- O store Tiders Minde, Solo: den Livets og Dødens Strid,

da værged sig Mulmet hint blinde mod Sol og Dagning blid, som i den rene Lære brød ny og mægtig ud, om Jesus, vort Liv og Ære, vor Frelser og sande Gud. Vor egen Magt den er kun svag, let kan os Fjenden fælde, men en antager sig vor Sag, omgjordet med Guds Vælde: Det er den Herre Krist, og Sejer faar han vist,

Kor:

der er ej anden Gud, han drager med os ud, han Marken skal beholde. Sopran- Kun Synd og Synd alene Solo: var vores Ejendom, derfor den ene rene

til vor Forløsning kom, vil vi os ham hengive i Hjertets sande Tro, da vil han selv os blive al Ære og Hjertens Ro.

30

Kor:

Og myldred Djævle frem paa Jord og os opsluge vilde, vi frygte dog ej Fare stor, de deres Trusler spilde; lad rase Mørkets Drot med Løgn og Mord og Spot, han har dog faa’t sin Dom,

da Krist til Jorden kom, et Ord ham nu kan fælde. Tenor- Hvor før man sad i Mørke, Solo nu straaler Dagen klar, og Kor: og frit gaar frem i Styrke, at Gud hos os lod lyde det evige Livets Ord! Forsam- Det Ord de vel skal lade staa, lingen: og dertil Utak have, thi Herren selv vil med os gaa alt med sin Aand og Gave; og tage de vort Liv, Gods, Ære, Barn og Viv, lad fare i Guds Navn, dem bringer det ej Gavn, Guds Rige vi beholde. hvad fordum i Lænker var, nu skal med Fryd sig fryde hver den, blandt Sorger bor,

SALUTATION, KOLLEKT OG VELSIGNELSEN med danske Responsorier af Mogens Pedersøn. O, H erre Gud, himmelske Fader! Vi takke dig for denne din faderlige Velgerning, a t du af din store Naade og Barm hjertighed h a r givet os d it hellige og salige Ord, ved hvilket du ogsaa her hos os forsamler din kristen K irke. Vi bede dig ydmygelig: Giv os din Helligaand, saa vi med taknemmelige H jerter tage derimod og skikke os derefter, og altid vokse og forfremmes i den kristelige Tro, H aab og Kærlighed, og saa endelig blive salige ved din elskelige Søn, Jesus K ristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligaands Enhed, een sand Gud fra Evighed til Evighed! Amen!

31

SLUTNINGSSALME

Forsamlingen:

(Mel.: Fryd dig, du Kristi Brud.)

Vor Arv vi kendes ved. O Danmarks Menighed, hvor rig du dog er blevet; hvad før kun dødt stod skrevet fik Aandens Kraft og Vinge til levende at klinge! Da lød i Ord og Sang den guddomsstærke Klang om Lammet, som har baaret vor Straf, til Døden saaret, om Troen, som alene gør os for Dommen rene. Vort ringe Modersmaal, du blev en gylden Skaal til værdigt at frembære den højes Pris og Ære, som just mod alle arme har villet sig forbarme. Vor Arv vi kendes ved. 0 Gud, af Miskundhed giv os at tro bevare dit Naadebud det klare og aldrig derfra lokkes, om alle Verdner rokkes! Giv Ordets Fynd og Vægt til denne sene Slægt til værdig Frugt at virke, 1 Danmarks Folk og Kirke, giv os i Lys at vandre til Himlen med hverandre!

(Harald Vilstrup.)

O r g e l : Dietrich Buxtehude: Toccata i F-D ur.

32

SLUTPSALM

Forsamlingen:

Gammal år kyrkan, Herrens hus, Står, medan månskoverk falla. Tinnar så hoga blivit grus; Ån hennes klockor oss kalla, Kalla på gammal och på ung, Kalla på sjal, som, trott och tung, Långtar till evig vila. Icke i hus av hånder bor Den, som seraferna tjåna. Templet hår av hans stjårnekor Var ju en skugga allena. Sjålv dock en boning underfull Reste han sig i jordens mnll, Byggde i oss sig en boning. Vi åro Herrens kyrkohus, Byggt utav levande stenar, Dem under korsets milda ljus Tron och dopet forenar. Vore vi ock allenast två, Bygga han vill och bo åndå Hos oss med hela sin nåde. Rummet likvål, som bår hans namn, Bora vi ålska och åra Såsom for sjålen ljuvlig hamn, Ja, såsom hemmet, det kåra. Hårliga ting ha talats dår; Himmelens rike år oss når, Då i dess portar vi tråda. Dit vi som barn ledsagats opp, Stått infor altarringen, Lovat ge Gud vårt levnadslopp; Barnabon dår lyftat vingen; Dår var vår forstå nattvardsgång; Dår vi vår jul- och påskasång Med våra fåders forenat.

Give då Gud, att, var vi bo, Alltid, når klockorna ringa, Samlas vi må i Kristi tro Herren vårt offer att bringa, Håmta i bon hans håvor ned, Skåda i hoppet den sabbatsfred Sist for Guds folk står åter! N . F. S. Grundtvig — E. E vers O r g e l : D ie trich B u x tehud e : T occata i F -D u r.

Ved K irkefesterne m edvirker som L iturg P asto r Gunnar Pedersen eller Sognepræst Harald Vilstrup, som Kor Københavns Drengekor, og som Organist F in n Viderø. Musikken til »Lampades« udføres efter S tykkets K a rak ­ te r og T radition af Drenge- og Mandskor, hvoraf for­ skellige Stemmer udfører Recitationen, medens Sogne­ p ræ st Sven Nielsen fremsiger Prologen. I K a n ta te n m edvirker som Solister Operasanger Henry Skjær (Baryton) og Koncertsanger Volmer Holbøll (Tenor) eller Koncertsanger Aksel Schiøtz (Tenor-Baryton); foruden K o ret m edvirker D et unge Tonekunstnerselskabs Orkester (25 Mand). Kor- og Orkesterledelse ved Mogens Woldike.