591163019

hele det første Halvaar, uanset at Barnet er afgaaet ved Døden i Løbet af dette Tidsrum.

En ung Pige henvendte sig til Retshjælpen for at faa Underholdsbidrag til sit Barn. Hun oplyste, at Barnets Fader, der tidligere havde boet her i Byen, nu var flyttet til Udlandet, men hun kendte dog hans nuværende Bo­ pæl. Retshjælpen udfærdigede Andragende om at faa Faderen paalagt Underholdsbidrag, og dette Andragende blev gennem Overpræsidenten tilstillet Kriminalretten, hvor sædvanlig Alimentationssag blev anlagt. Retten kom imidlertid til det Resultat, at Sagen maatte afvises, under Henvisning til, at der ikke i Lovgivningen og navnlig heller ikke i Lov Nr. 130 af 27. Maj 1908 § 15 havdes Hjemmel til at anlægge en Sag som denne, hvor Barnefaderen havde bekendt Bopæl i Udlandet, ved Barne­ faderens sidste Værneting her i Landet. Ved Retshjælpens Foranstaltning blev denne Dom indanket for Højesteret, som under 3. Decbr. 1909 for­ andrede Kriminalrettens Afgørelse, idet Højesteret ud­ talte, at det i Lov af 27. Maj 1908 § 15, 1. Stk. hjemlede Sagsanlæg her i Landet mod en som Barnefader sigtet Person ikke kan anses udelukket ved, at den paagæl­ dende har bekendt Bopæl i Udlandet. Det behøver næppe nærmere Paavisning, at denne Højesterets Afgørelse har været af vidtrækkende Betyd­ ning for mange Barnemodre, der nu ved indenlandske Retter kan faa Dom over i Udlandet værende Barne- fædre, selv om disse har bekendt Bopæl, og herved skaffe tilveje det nødvendige Grundlag for at faa Underholds­ bidrag til Barnet udredet forskudsvis af det Offentlige. Et Spørgsmaal, som blandt mange andre ikke lindes direkte omhandlet i den nye Alimentationslov Nr. 130 af 27. Maj 1908, er følgende: Hvorledes er overfor det Offentlige det uægte Barns