294526552

ninger, som vi i dag har lov at regne med, og derfor er menighe­ dens ansvar for de barnedøbte så åbenbart. Børnene er ved dåben blevet indfort i det kristne fællesskab, vi er døbte til at være eet legeme, som det hedder i „det kristne kommunistiske manifest“ i 1. Kor. 12 ( Kjer Petersen), og i det fællesskab har hornene krav på at blive værnet ikke blot af far og mor, der lod dem dobe, men af alle døbte, menigheden. At deres forhold ikke blev gunstigere, skyl­ des sikkert mange faktorer, men en af faktorerne er, at menigheden ikke magtede at løse sin opgave over for børnene, som den skulle. En stor skare levende kristne ofrer tid og kræfter på at gore Guds nåde i dåben, levende for børnene. Det er en del af menigheds- børnehavernes opgave. Den opgave skulle de iøvrigt dele med alle andre børnehaver i vort land. En sækulariseret, verdsliggjort børne­ have er en uting, selv om man nøjes med at kalde den „neutral". Den engelske lyriker T. S. Eliot har i en på dansk nys udkommet bog peget på den krise, vort samfund i øjeblikket står i. Neutralitet kan kun være et overgangsfænomen og må med kortere eller læn­ gere frist forme sig i negativ eller positiv retning. Det vil sige, at vi staar i valget mellem en kristen og en hedensk kultur, et valg, hvori vi alle vil blive engagerede, og børnehaven og skolen får her et afgørende ord. Gennem søndagsskole, børnegudstjenester og kristelige børne- og ungdomsforeninger og konfirmandundervisning fortsætter menighe­ den sit arbejde for at bevare og opbygge kristenlivet i børnene. Det er en meget stor del af et københavnsk sogns befolkning, der på den måde kommer i berøring med menigheden. Ofte er det vel kun på gennemtræk, og resultaterne er ikke til at måle. Men ikke sjældent får man glimtvis dette arbejdes bevarende indflydelse at se. Til den forebyggende børneforsorg er det jo skik kun at regne det arbejde, der forebygger legemlig nød, og det er al ære værd, at der nu gen­ nem lovgivningen er skaffet dette arbejde så rimelige økonomiske kår, at ikke alle kræfter skal gå til i økonomiske spekulationer. Men det må meget beklages, at samfundet ikke har fået øje for, at for eks. det kristne børne- og ungdomsarbejde i lige så høj grad har en

9