294526552

Menigheden og børnene ved sekretær, pastor JV. Westergård Madsen.

Den kristne menighed regner med hornene. Den vurderer dem ikke hare efter, hvad de engang kan hlive: nyttige samfundsborgere, som er gået igennem opdragelsens og kundskabstilegnelsens skærsild, eller troende menighedsmedlemmer, som på en fornuftig og anstæn­ dig måde har lært at aflægge regnskab for deres tro. Menigheden vurderer hornene efter, hvad de er. Det er ikke noget, den har hittet på i det sidste århundrede under indtryk af borne- psykologiens rivende fremmarch. Med al respekt for denne psykolo­ gis store dygtighed og med ydmyg erkendelse af alt, hvad der er at lære der, kan den ikke frigøre sig fra sit indtryk af, at denne nye, dygtige psykologi har en del børnesygdomme at slås med og endnu knap nok har trådt sine børnesko og derfor ter sig lidt for voksent. Den psykologiske videnskab synes at være mindre ydmyg end de eksakte. I et sagligt og velvilligt opgor med hornepsykologien har stifts­ provst Grønbæk peget på, hvor nødvendigt det er, at børneopdrage- ren som arbejdsgrundlag har et etisk grundsyn på mennesket. Dette grundsyn er det ikke psykologiens sag at give. Den skal forske og vurdere det, der er, det, den finder på sin arbejdsmark. Grund­ synet er væsentlig et produkt af langt dybere liggende faktorer end dem, den psykologiske videnskab arbejder med. Menigheden har altså ikke lært sit grundlæggende syn på hor­ nene af det 20. århundredes psykologi. For den fandt allerede i Guds åbenbaring i Bibelen det kristne syn på hornene, som måtte hlive grundlæggende for dens vurdering af hornene og arbejde iblandt dem.

5