KnudBokkenheuserNørrebro_1917

35 i Forvejen ud i Gaarden, medens de andre gjorde dem færdige, faldt det mig ind, at jeg den Dag havde faaet ny Kjole paa af en af min Faders gamle, rød med gule, toppede Knapper, Modedragten i Fre­ derik den Femtes Tid; og da jeg vidste, det ikke vilde bekomme mig vel, hvis jeg smurte den til, fandt jeg det forsigtigst at prøve, 0111 jeg kunde smøre den paa Hjulet, og jeg gik til den Ende hen og satte Ryggen mod Hjulet. Da nu de andre kom ud og skulde i Vognen, opstod naturligvis et stort Anskrig over Tjærepletten paa m in Ryg, og forundrede det mig ikke lidet, at min Fader i Stedet for at tage mit Forsvar for gyl­ digt, at jeg havde gjort det med Flid for at erfare, 0111 Hjulet kunde smøre mig, gav mig et Par dygtige Ørefigen, som jeg i Eetragtning af min gode Hen­ sigt fandt helt uforskyldte. Endnu maa jeg, inden jeg slipper Blaagaards- anekdoterne, medtage een, skønt den uden Tvivl baade er af noget senere Dato, end for det ind­ til denne Dag uudslettelige Indtryk, det gjorde paa mig. Som en Søndag Eftermiddag min Fader, min Moders Broder, en Student Gertsen, m in Im- fonnator og jeg kørte ud til Blaagaard, gik paa Broen over Peblingesøen Hyrekareten, vi kørte i, i Stykker, og begge Bommene op for Dørene, saa vi ikke kunde komme ud, hvorpaa min Fader, arrig over det uforsvarlige Køretøj og den Vrimmel, der samledes 0111 os, lod Vinduerne gaa ned, greb med een Haand i hver af Dørene og satte nu sit Hoved mod Karethimmelen for at sprænge den og fra den Side skaffe os Luft; til Lykke var de omkringstim- lende alt i Begreb med at løfte Kareten saaledes i Vejret, at vi kunde komme den ordentlige Vej ud. Jeg nægter imidlertid ikke, at, naar min Fader i se­ nere Dage undertiden lod mig høre, at jeg saa gerne vilde over alt igennem med Hovedet, kunde jeg ikke