KnudBokkenheuserNørrebro_1917

3 8 Ejendomme, enhver, der f. Eks. har beundret de dejlige Gibslofter paa Førslevgaard, vil forstaa, at han ogsaa har udstyret Blaagaard pragtfuldt; men hvor Støvlet-Kcitrine kom med sin vilde Horde, ram­ ponerede og itubrød hun alt, hvad hun kom i Nær­ heden af, Malerier, Lofter, Møbler og Vægge, og den drukne Skare, der med Kongen i Spidsen fulgte hendes Parole, lystrede kun altfor villigt, medens Holclc som Herlighedens nominelle Ejer saa sm i­ lende til; det var jo ikke hans Ejendele, det gik ud over; det var jo lige meget, naar bare Kongen mo­ rede sig og betalte! Efter at den kongelige Unaade havde ramt Holck, trak han sig tilbage til sine Godser Eckhof og Bor­ des holm i Holsten; han opnaaede ogsaa i 1789 at blive Amtmand over Kiels, Cronshagens og Bordes­ holms Amter, og paa sine ældre Dage levede han som en Patriark stille og tilbagetrukken her, elsket og æret af sin Familie og sine undergivne, fordi han var en munter og godmodig Herre, hvis landlige Idyl kun forstyrredes af hans Ungdoms Kreditorer, der ikke lod ham i Fred, før han døde. Den danske Diplomat Johan Georg Rist, der som Privatsekretær hos Grev Schimmelmann traf ham i Iviel i 1797, skildrer ham som Typen paa en fuldendt Kavaller fra Frederik den Femtes og Christian den Syvendes letsindige Hoffer, en Type, der den Gang allerede hørte til Sjældenhederne. Han døde d. 7. December 1800 paa Eckhof, og hans senere Biografer har søgt at dømme ham mildt, idet de hævder, at der næppe fandtes Ondskab hos ham; men Hovedtrækkene i hans Karakter var en utrolig Lethed og en grænse­ løs Godmodighed. Man kan imidlertid ogsaa være for blødsøden i sin Dom over afdøde; vore tidligere Historikere har haft en altfor stor og ofte for den historiske Sand­ hed misvisende Tilbøjelighed hertil. For sit For