KnudBokkenheuserNørrebro_1917

3 9 hold til Christian den Synende fortjener han ingen Tilgivelse; han staar Danmark til Ansvar for H i­ storiens Domstol for den Part, han for Tilfreds­ stillelsen af sin egen Lyst har i den ulykkelige Kon­ ges senere Skæbne, og her kender Dommen ingen Naade! Det er urigtigt, naar det f. Eks. i Carl Bruuns »København« siges, at Holck 1777 solgte Gaarden til den bekendte Købmand Peter Tutein; det var Knud Lynes Arvinger, der foretog dette Salg, og Tutein beholdt kun Ejendommen i tre Aar, idet en Plan om her at anlægge en Silkebaandsfabrik stran­ dede; men Salget betyder dog det i Blaagaards H i­ storie, at dens Dødsdom er fældet; der er ikke læn­ gere Plads til kongelige eller private Lystslotte paa Nørrebro, og da Johan Paul Kalckbrenner i 1780 sammen med den kgl. danske Dugmanufaktur an­ lægger en Klædefabrik paa Grunden, dér, hvor nu Slotsgade ligger, lader han den stolte Have og Ho­ vedbygningen forfalde, og Udstykningen af Blaa- gaard er fra dette Øjeblik kun et Tidsspørgsmaal. Inden vi imidlertid gaar videre i denne sørgelige Ødelæggelseshistorie, maa vi dog se lidt paa Grun­ dene til, at sligt virkelig kunde og med historisk Nødvendighed maatte ske. Hoffet, der hidtil havde haft noget Afglans af Christian den Sjettes Pragt­ syge, levede først under Guldbergs Periode efter den store Katastrofe ved Struensees Fald meget indge- togent; der var jo heller ikke mange Personer at holde Hof for; Enkedronningen, Juliane Marie, og hendes Søn levede helst udenfor København, Caro­ line Mathilde var død i Landflygtighed, og hendes to Børn, Kronprins Frederik og Prinsesse Louise Au­ gusta, skulde jo først være voksne, inden de trængte til at holde Hof, og da Kronprins Frederik tog Magten og styrtede Guldberg, var Blaagaard allerede under Forvandlingens Tegn; og som bekendt var Kron