KnudBokkenheuserNørrebro_1917

5 8 vilde hævde, at saadanne aabne Pladser vilde være fortræffelige »Lunger« for en stor By, nej, han taler til Hjerterne ved saa listelig at hævde, at man ikke maa forstyrre de dødes Ro ved at grave Grund til Bygninger, og til den praktiske Sans ved at sige, at man let paa Torve kan lave Boder, hvilket vilde være af stor Betydning for vore Tjenestepiger, der da ikke behøvede at løbe saa langt i Byen som nu (!). Vi havde imidlertid, inden vi fik den virkelige Assistens-(eller Hjælpe-) Kirkegaard ude paa Nørre­ bro, haft adskillige saadanne inde i Byen, og det er deres Art og Beliggenhed, som bedre end noget andet viser, hvor forfærdelige Forholdene egentlig var, og hvilket enormt Savn denne Kirkegaard i Virkeligheden afhjalp. I Pestens Tid i 1711— 12, da Folk døde som Fluer, var det umuligt at faa Plads til alle Ligene paa de gamle Kirkegaarde, og der var aldeles ikke Tid til at grave dem ordentlig ned, i Almindelighed ej heller Folk, der turde eller vilde paatage sig det Arbejde, saa Rakkerens Folk og de allerfattigste Studenter, der kun havde et u s­ selt Liv at vove, maatte træde til. Saa anlagde man Assistens-Kirkegaarde flere Ste­ der rundt om i Byen; for at nævne et Par Eksem­ pler laa der een imellem Fiolstræde og Peder Hvit- feldsstræde, hvor nu »Linden« ligger, og en anden laa paa Hjørnet af Slippen og Landemærket, hvor nu »Hjemmet«s nye Bygning knejser. Men man fik ikke i hine travle Dage Stunder til at lægge Ligene i Kister, ej heller til at grave Grav til hver enkelt; man lavede Kuler, hvor Ligene blev anbragt i Bunker, nogle afklædte, nogle med Klæder paa, som det kunde falde sig, og man overholdt selv­ følgelig ikke de for enhver Hygiejne nødvendige tre Alen under Overfladen; tværtimod smed man et saa tyndt Lag Jord over Ligdyngerne, at det ikke var sjældent a t'se, at herreløse Hunde, der var halv