KnudBokkenheuserNørrebro_1917

78 Men de danske Jøder var ret respekterede, fordi de var flittige, driftige og nøjsomme. Holberg giver dem da ogsaa et ganske godt Vidnesbyrd, naar han siger: »Hvad sig anbelanger de Jøder, der have faaet Tilladelse til at bo paa visse Steder udi Kongens Riger og Lande, da mærker man hos dem, at de er skikkeligere end de fleste Jøder paa andre Steder, hvortil Aarsagen synes at være denne, at de ikke blive saa meget bespottede og forfulgte som udi de fleste andre Lande. Ihvorvel de ere her fast alle fattige og af ringe Formue, saa ere de dog lige saa meget agtede af andre Folk som de rige og for- muende Jøder udi Holland og Engelland.« Alligevel driver Holberg jo dog selv i sine Komedier tem ­ melig hyppigt ret grov Spot med Jøderne, og et Skældsord som »Jødesmaus« falder ham ganske let paa Tungen. Hvorfra dette Udtryk stammer, er der for Resten nogen Tvivl om; men al Sandsynlighed taler for, at det skyldes Jøderne selv, idet der paa Jøde-Tysk eksisterer et Udtryk, der hedder schmau- szen eller schmoosen, der skal betyde noget lignende som at sjakre, at snakke for sine Varer for derved at opnaa en højere Pris, end de er værd. Gennemgaaende maa man dog sige, at Jøderne betragtedes som en Slags Pariakaste, og mange af dem var der til at begynde med heller ikke. I 1726 angives det, at der i hele Byen kun var 65 Jøde­ familier med i alt 350 Personer. Og de allerfleste af dem boede i Læderstræde, hvorfor det var en lige saa yndet Fornøjelse at raabe Skældsordet »Læ­ derstræde« efter dem som Jødesmavs. Gik en Jøde over til Kristendommen, glemte man hurtig hans Nationalitet, og han kunde let vinde Anseelse. Der­ imod vakte det Raseri, naar en Kristen, hvad af og til skete, gik over til Jødedommen. Et saadant T il­ fælde holdt Jøderne selv paa det omhyggeligste skjult, og det var da ogsaa nær kommet til en hel