KnudBokkenheuserNørrebro_1917

79 Jødeforfølgelse, da det i 1729 efter Prokurator Jens Gedeloches Død oplystes, at han var gaaet over til Jødedommen. Kongen selv blev rasende og befalede, at enten Jøderne selv eller med Assistance af en saa foragtet Person som Natmanden skulde optage Liget af As­ sistens Kirkegaard, hvor det ikke fandtes værdigt til at hvile, og føre det over til Jødekirkegaarden, og der blev anlagt Sag mod Jøden Henrik Israel , der mentes at have forført den afdøde til dette for­ færdelige Skridt. Og Politimester Hans Himmerich, der var kendt som Jødehader, nedsatte et Kommis­ sorium, der var saa »ampie forfattet«, at han kunde examinere alle Jødernes Sager baade med Hensyn til deres Religion, Mandtal og Forhold til deres kristne Tjenestefolk. Til Kongens Ære skal det dog siges, at dette blev ham for meget af det gode; i sin Vrede over Himmerichs Haardhed befalede han, at den stakkels og vistnok ogsaa ganske uskyldige Is­ rael straks skulde løslades af Arresten, hvor man nok ogsaa havde faret ilde imod ham, og mod en Afgift til Fattigvæsenet fik Jøderne, der ikke var særlig glade over at have faaet en uægte Jøde gravet ned i den efter deres Ritualer indviede Jord, Lov til atter at grave Prokuratoren op og begrave ham i uindviet Jord et Sted udenfor deres Kirkegaard. I 1760 var Jødernes Antal steget til 137 Familier med 650 Medlemmer; men de var ikke steget i Be­ folkningens Agtelse. Magistraten klagede over, at der var for mange af dem, og at de var Staden til Last, og man bestemte sig til at tage skarpere For­ holdsregler for at hindre deres yderligere Indvan­ dring i Byen. Det forlangtes, at enhver Jøde, der vilde bosætte sig i København, skulde indrette sig et Manufaktur eller bygge sig et nyt Hus; men dette blev ikke overholdt, og man nøjedes med at tage en Afgift af 100 Rdl. af hver fremmed Jøde, der vilde