KnudBokkenheuserNørrebro_1917

80 bosætte sig her. Derimod holdt man skarpt paa, at der krævedes kongeligt Lejdebrev for at faa Lov at komme herind; og hvis det opdagedes, at en Jøde havde smuglet sig ind, straffedes han med 1000 Rdl. i Bøde eller med Arbejde i Kastellet paa Livstid, og enhver, der husede en saadan Person, behand­ ledes som den, der havde huset en fredløs. Og dog hax.de Kongen stadig en vis Medfølelse overfor disse »arme Mennesker, som var ilde farne, de hades over alt, og den borgerlige Næring er dem udi den største Del af Evropa betagen«. Der var ogsaa paa denne Tid nogle Jøder, der vandt virkelig Anseelse; det var, fordi de var dyg­ tige Læger; der nævnes i Særdeleshed to, der prak­ tiserede her i Byen til megen Velsignelse; det var Simon Scdomon Polack og Theophilus de Meza. Det vakte dog almindelig Opmærksomhed og ikke saa ringe Forargelse i 1770’erne, at den liberalt tæn­ kende »Drejers Klub« optog de Meza som Medlem, ja endog tillod ham at traktere med den store Bolle ved Festerne. Man vilde ikke optage Jøder i Lau- gene; kun een, Henrik Goldschmidt, opnaaede at blive optaget i det hæderlige Brændevinsbrænder- laug. Det skete kun, fordi han havde brændt Bræn­ devin, allerede før Lauget blev oprettet, og »med temmelig Bekostning havde sat sig i Stand«. Hans Efterfølger, Nathan Valentin, fik Afslag, da han søgte Optagelse. Det hed sig altid, at Jøderne strej­ fede Landet rundt for at bedrage Folk, og det var ikke noget sjældent Syn at se en Jøde i Gabestok­ ken, fordi han var beskyldt for noget sligt, selv om hans Brøde ikke var bevist. Det kom endda saa vidt, at det blev foreslaaet i Kommercekollegiet, at enhver Jøde, der gav sig af med Handel, det være sig Mand eller Kvinde, for at skelnes fra ærligt Kri­ stenfolk skulde bære et mørkerødt Ærme. Dette blev dog heldigvis heller ikke til noget.