KnudBokkenheuserNørrebro_1917

81 Oprindelig maatte Jøderne kun holde Gudstjene­ ste i deres private Huse; men i Frederik den Femtes Tid fik de Lov til at holde en Art Synagoge i et gammelt Hus i Læderstræde, imellem Nissegangen og Naboløs; men da de anmodede om at faa Lov til at rive Huset ned og bygge en stateligere Syna­ goge paa dets Grund, fik de Afslag, skønt Thurah anbefalede det, da det vilde blive Gaden til Zirat; man frygtede, at dette skulde give Anledning til Spektakler. Først i 1766 fik Jøderne Lov at bygge deres Kirke i Læderstræde; det blev en smuk og stærk Bygning; men de portugisiske Jøder vilde ikke søge den; de følte sig fornemmere end de tyske, for hvis Penge Synagogen var bygget; de samledes der­ for paa forskellige Steder i Byen, f. Eks. i Snare­ gade, Store Færgestræde og Kongensgade paa Chri­ stianshavn. I .1784 var Jødefamiliernes Antal steget til 250, hvoraf de 70 var fattige. Mærkeligt nok var Jøderne i disse Aar selv de ivrigste for at hindre Indvan­ dring; det ser underligt ud, at deres Menigheds Æld­ ste ansøgte om, at omløbende Jøder, der var til stor Gêne for Nationen, maatte hensættes i Rasp- eller Børnehuset. Det vilde Regeringen dog ikke gaa ind paa; den var altsaa mere human end Jøderne selv. Alligevel var en stor Del hæderlige Erhverv luk­ kede for Jøderne; men de udnyttede dog den store Handelsperiode under den nordamerikanske Krig særdeles godt, saa at f. Eks. den indbringende Bod- merihandel næsten helt kom paa jødiske Hænder; der fremstod ogsaa da ansete jødiske Veksel- og Handelshuse; de ostindiske og kinesiske Varer, der kom hjem med Østasiatisk Kompagnis Skibe, kom meget hyppig paa deres Haand; men hvad der ska­ dede dem væsentligt, var deres indbyrdes Splidag­ tighed, der tit satte Regeringen graa Haar i Hovedet. Dette forhindrede dog ikke, at et kongeligt Reskript 6