KnudBokkenheuserNørrebro_1917

82 af 10. Oktober 1788 gav dem Adgang til Haand- værkslaugene, og at Regeringen samtidig med stor Iver tog sig af Ordningen af deres Skolevæsen. Nu skulde man have troet, at Jøderne socialt havde den lige Vej at gaa for at naa op i Anseelse med de Kristne. Da hændte i 1813 det forsmæde­ lige, at en dansk Forfatter, den ellers saa humane Thomas Thaar up, oversatte et tysk Smædeskrift: »Moses og Jesus«, der paa en for ham selv lidet smigrende Maade angreb den jødiske Nation og lagde Jøderne for Had. Herved opstod »den litte­ rære Jødefejde«. Skriftet foranledigede nemlig man­ ge retfærdige Modskrifter, først og fremmest fra Jens Baggesen, der jo allerede i »Labyrinten« havde talt Jødernes Sag saa smukt og varmt, som ingen­ sinde før var sket. Ogsaa St. St. Blicher tog ivrigt Jøderne i Forsvar. Vi skulde dog helt ned til 1819, inden København satte den Skamplet paa sig selv at etablere en vir­ kelig Jødefejde. Og hermed hang det saaledes sam­ men: Ophidselsen var fra Tysklands større Stæder naaet til København. Man beskyldte Jøderne for at være Aarsag i de daarlige Tider, og derfor skulde de dri­ ves ud af Landet. Den 3. September fremkom der et anonymt Opslag paa Børsen, der opfordrede »alle gode kristelige Borgere« til at drive Jøderne, »denne Samfundets Pest«, ud af Byen. Man anviste lige­ frem Østergade med de rige Jøders Butikker som det Sted, hvor man mest skulde tage fat. Det hjalp lidet, at Justitsminister Kaas skærpede Censuren og paalagde Politimester Hvidberg at fare strængt frem mod Jødeforfølgerne. Politimesteren var nemlig langt fra sin Post voksen. Lørdag den 4. September om Aftenen samledes Sjovere, Læredrenge, Matroser og andre paa Øster­ gade og begyndte at slaa Ruderne ud hos Silke