292648529

CARL PERMINS VINHANDEL 1798— 1923

CARL PERMIN? V I N H A N D E L 1798—1923

EN V I NHAND E L S H I S T O R I E GENNEM 125 AAR

AF

KØBENHAVN J. H. SCIIULTZ A/S BOGTRYKKERI 1923

A f københavnske Firmaer, der kan se tilbage paa en over hundredaarig Virksomhed, er der ikke mange, og naar der for vort Firma i Aar er for­ løbet 125 Aar siden dets Grundlæggelse, er det naturligt, a t vi kaster Blikket tilbage og forsøger at se, hvorledes Livet har formet sig for Forret­ ningen og dens forskellige Indehavere.

, Stormgade 12, den 5. November 1923.

KØBENHAVN

G RUNDLÆGGEREN var Christian Schou, cler Man­ dagen den 5. November 1798 loste Borgerbrev eller, som det hedder i Raadstueprotokollen, erhver­ vede Ret til at indtræde som Interessent i Vin- tapperlavet. Han angives som »fod i Siælland«, men der oplyses intet om hans Alder. (Han var født den 11. August 1773 i Karise). I de nærmest fore- gaaende Aar havde han været Svend dels hos Chr. Barfred i St. Kongensgade, Hjørnet af Kongens Nytorv, hvor nu Hotel Cosmopolite er, dels hos Math. Rohde i Strandgade 14, den Hjørneejendom, der i mange Aar gik for at have været Christians- havns Raadhus. Det var i de Dage ikke saa let a t blive Vin­ handler som i Nutiden; de daværende strenge Lavs­ regler fordrede nemlig, foruden at man naturligvis i sin Tid maatte have bestaaet den paabudte Svende­ prøve, tillige at man i mindst 3 Aar havde været i Forretning som Svend.

10 Læretiden var lang, der hengik 7 Aar, forinden den var overstaaet, idet Lærlingen de første 5 Aar maatte være ved Vinhandelen og i Tappekælderen, dernæst 2 Aar tillige arbejde som »Fassbinder«, for »at han selv kan afstikke og afcirkle den Model, hvorefter han bør forfærdige en rund Arne, der bestemt skal holde 160 Potter eller 20 Viertier efter Rudestokken«. Desforuden skulde han be­ sidde fuldstændig Kundskab i Regning, Veksel­ regning og Bogholderi, samt kunne Dansk og Tysk og skrive en god Haand. Eksaminationen i alt dette skete i Overværelse af Lavets Oldermand og Bisiddere samt en af de andre Interessenter. Til­ lige var der altid et Medlem af Københavns Magi­ strat til Stede. Efter a t Clir. Scliou som anført den 5. November 1798 havde faaet sit Borgerbrev i Orden, optoges han den 20. December s. A. ved et Lavsmøde hos Oldermanden som »Interessent« i Vintapperlavet, og her maatte han gennemgaa den vedtagne Mester­ prøve, der var en udvidet og skærpet Gentagelse af Svendeprøven. Den praktiske Prøve var Udførelsen af »et re­ gulært, ovalt Stykfad med Port, af Størrelse fra 5 til 10 Oksehoveder paa rhinsk Manér, som maa belægges med Jernbaand, og desuden en æggeoval Tragt af % Alens Størrelse i Diameter efter Cirkel­ slaget med et Trærør udi, belagt med Træbaand paa rhinsk Manér«.

s

11 Dette Mesterstykke blev forfærdiget hos Older­ manden under behørigt Tilsyn og maatte være færdiggjort inden 6 Ugers Forløb, hvorefter det forevistes og antoges, efterat det forinden havde været til Approbation hos Magistraten.

Gammelt Vinfad fra Forretningen. Nu i Bymuseet paa Københavns Raadhus.

Hosstaaende Afbildning af et gammelt Vinfad, der har tilhørt Firmaet og nu er opbevaret i By­ museet, er formentlig Chr. Schou’s Mesterstykke. Nu, da alle Formaliteter var overstaaede, aab- nede Chr. Scliou sit Udsalg og sin Vinstue i Frede- riksberggade, Hjørnet af Kattesundet, i den Ejen­ dom, der laa, hvor Københavns Diskontobank og

12 Revisionsbank nu er, og her havde Forretningen til Huse i over hundrede Aar. At Chr. Schou netop valgte Frederiksberggade, viser ham som den prak­ tiske og forudseende Forretningsmand. Det attende Aarhundrede sluttede paa en for København trist og sørgelig Maade, først brændte Christiansborg Slot 1794, og Aaret efter kom Byens anden store Ildebrand. Denne, der varede fra Fre­ dag den 5. Juni 1795 til Søndag Aften den 7. Juni, udbrød paa en Marinen tilhørende Brændselsoplags- plads paa Gammelholm. Pladsen var beliggende omtrent hvor nuværende Nr. 7 i Niels Juels Gade har sin Gaardsplads. Herfra bredte Ilden sig til selve Byen og raserede hele Kvarteret fra Holmens Kanal til Østergade; Vimmelskaftet, Nygade, GI. Torv og Nytorv med Raadhuset og hele Frederiks­ berggade blev et Rov for Luerne. Hosstaaende Billede, der er en Gengivelse af et nu sjældent Kobberstik, giver et godt Begreb om Ødelæggelsen af Kvarteret om Frederiksberggade. I Forgrunden ses nogle Barakker, der interimistisk var opført for husvilde, yderst til højre Ruinen af det Aaret forud afbrændte Christiansborg Slot og nærmere Midten Nikolaj Taarn. Det Spir, der ses midt i Billedet, er Hellig- gejstes Kirkespir, og den store Murrest foran dette med de gabende Vindueshuller er Ruinen af Raad­ huset, der dengang var beliggende paa Nytorv, hvor nu Kiosken staar.

14 Til venstre rager den fra Branden frelste Frue Kirke op og til højre herfor de faa Huse paa Gammel Torv og Nørregade, der ved et besynderligt Spil af Skæbnen forblev staaende, medens ellers alt brændte omkring dem. Billedet viser os hele den afbrændte Frederiks- berggade, og man mærker ligefrem en vis Ilfærdig­ hed hos de optrædende Personer for at faa de vaklende Murrester væk, saa at man kan komme til a t opføre nye Huse, hvor Handel og Beboelses­ forhold igen kunde komme i Lave. Det maa ogsaa siges at være gaaet hurtigt med Genrejsningen, naar Chr. Scliou allerede godt tre Aar efter Branden kan tage sin Kælder i Besid­ delse i den nyopførte Ejendom. Hele Gaden har vel ikke været i Orden samtidig, men det har sikkert ikke betydet stort for Forretningen; det store Byggeri i hele Kvarteret, med de mange dermed beskæftigede Ilaandværkere, Arkitekter o. s. v., har sikkert nok givet den ny Vintapper noget at be­ stille i sin Kælder og Vinstue; Konkurrencen med Baadstuens Vinkælder var jo ogsaa ophørt, og da det nye Baad- og Domhus blev færdigt, blev der ikke igen indrettet Vinkælder dér. Mens den afbrændte Ejendoms Hjørne var en skarp Vinkel, hvad der kan ses af Stadskonduk­ tørens Maalebrevsprotokol, blev den nyopførte i Lighed med alle efter Branden nybyggede Hjørne­ ejendomme opført med brudt Hjørne, idet der

15 nemlig paa Foranledning af Stadskonduktør Rawert var udstedt en Forordning, der paabød brudte Hjørner, for a t Sprøjter og SlulTer under paakom­ mende Ildebrande desto hurtigere og lettere skulde kunne svinge om Gadehjørnerne. Naar man i vore Dage ser en ældre Ejendom med skarpt Hjørne, saa kan man derfor være sikker paa, at den er opført før Branden 1795. Der findes endnu ad­ skillige af disse Huse, som maaske mange er gaaet forbi uden a t skænke det en Tanke, a t det skarpe Hjørne paa en saa bestemt Maade tidsfæster deres Oprindelse. Eksempelvis kan nævnes Ranchs Hjørne, den Høffdingske Gaard, Hjørnet af Skindergade og Niels Hemmingsensgade og Hjørnet af Raadhus- stræde og Farvergade. Af den daværende Frederiksberggade er der ikke meget tilbage; men man kan dog endnu, naar man ser sig om, skelne Husene fra dengang fra de senere opførte; der slides jo mere paa Husene i en For­ retningsgade, ovenikøbet et Hovedstrøg, end paa Beboelsesbygninger i en Sidegade. Tallet paa de resterende Huse fra Datiden er ikke stort. Her tog Clir. Schou altsaa fat, idet hans Frem­ syn sagde ham, a t det maatte være den ny Bydel, der havde Fremtiden for sig. At han saa rigtigt, har vi jo det bedste Bevis for deri, at der hengik et Hundrede og tretten Aar, inden Forretningen forlod den gamle Kælder for at flytte til større og mere tidssvarende Lokaler.

16 At den stadig gaar fremad, kan ses af, a t Scliou den 10. Juli 1815 faar Bevilling til at handle en gros og næste Aar 1816 køber Ejendommen, hvori han bor. I Aaret 1817 tager Schou sin da 15-aarige Søn Frederik Vilhelm Scliou i Lære, og ved en Lavs­ samling den 23. April 1827 fremviser denne sit Svendestykke og overhores i Kundskaber. For begge Dele faar han 1ste Karakter. Han naaede dog ikke at blive Faderens Efterfølger, idet han døde den 10. August 1831, Aaret før Faderen. Med sine Kaldsfæller er Clir. Scliou i den bedste Forstaaelse, giver stadig Møde ved Lavssamling­ erne og faar efterhaanden tildelt Tillidshverv. 1819 vælges han til Revisor af Lavsregnskaberne, 5. August 1825 til Bisidder, og er saaledes traadt ind i Lavets Bestyrelse. Ogsaa det Offentlige havde Bud efter Scliou. 1814 udnævnes han til Fattigforstander for Di­ striktet omkring Raad- og Domhuset med om­ liggende Gader, begrænset af Volden, Nørregade med Studiestræde og St. Pederstræde. Det at være Fattigforstander var, naar man ser efter i Instruksen for Fattigvæsenets Bestyrelse af 1799, ingenlunde nogen let Bestilling; han havde Tilsyn med de fattige i Distriktet, og skulde gøre Indstilling over for Fattig-Direktionen om, hvad der kunde tilstaas hver Familie eller Enkeltperson i Penge, Klæder og Føde. Samtidig skulde han

17 holde Kontrol med de understøttede Personers Gøren og Laden samt paasc, at Børnene søgte Skole. Han skulde ogsaa modtage, hvad der indkom af frivillige Gaver og tømme Fattigbøsserne. Saadanne var anbragte paa Lavshuse, Vinstuer o. s. v., og man kan være sikker paa, at der ogsaa har været ophængt en Fattigbøsse i den Schou’ske Vinstue. Da Stillingen var ulønnet, uden noget Bidrag til Kontorhold, tog man fortrinsvis handlende, der da maatte modtage de ansøgende i deres Butik, hvad der jo nok til Tider har været ret generende. Desuagtet varetog Chr. Sclwu Hvervet i 6 Aar. Ogsaa i det daværende Foreningsliv deltog han, idet han 1802 optoges i »Det kongelige Københavnske Skydeselskab og Danske Broderskab«. Her blev han 1806 valgt til Inspektør, hvilken Stilling han var Indehaver af til sin Død. Den 26. September 1804 gav han malet Skive. Paa denne ses en Kvinde ved et Vinfad, hun peger paa sit omtaagede Hoved, mens Amoriner spøger omkring hende. Medlemsprotokollen omtaler ham som en af Deltagerne i Forsvaret af København 1807. Af Sølvgenstande, som han har vundet som Skydebroder, forefindes flere hos hans endnu levende Slægt. I Begyndelsen af Aaret 1832 dør Oldermanden P. L. R. Hansen, der havde Forretning paa Hjørnet af Skoubogade og Klædeboderne, og nu fungerer Schou, som var ældste Bisidder, som Oldermand.

18 Han indkalder en Lavsssamling til den 16. April i sit Hjem, og ved denne, hvor der var mødt det usædvanlig store Antal af 23 Interessenter, valgtes »Hofagent og Ridder« Waagepetersen til Oldermand. Til ham afleverer saa Scliou samtlige Lavssager, Penge og Protokoller.

Chr. Schou’s nu paa Skydebanen opbevarede Skive.

Dette blev Schous sidste Handling i Lavet, thi en Maaned efter, den 12. Maj 1832, døde han af Apopleksi, blev begravet fra Frue Kirke den 17. Maj og ført til Assistens Kirkegaards gamle Del, hvor hans Grav endnu findes. Efter Scliou’s Død fortsætter hans Enke en kort Tid Forretningen, men henimod Slutningen af Aaret overgaar den til N. J. Iloy, der havde været knyttet til det Sehou’ske Hus fra 1817.

19

Niels Jensen Hoij var født den 27. December 1800 i Kallundborg og kom 1817 i Lære hos Schou; den 30. December 1823 fremstiller han sig med sit Svendestykke for Lavsbestyrelsen, som finder dette »godt og forsvarligt« og tildeler han Karakteren »Godt«. Efter at være bleven Svend bliver han. i For­ retningen som Vinkyper; men da Schou saa pludse­ lig dør, og han skal overtage Bedriften, gaar det hurtigt baade med at blive Vinhandler og Grosserer. Herom hedder det i Lavsprotokollen for den 11. Oktober 1832: »Hr. Vinhandler N. J . IIoij begjerer sig indskrevet som Interessent i Vinhandlerlauget, da han har tjent den befalede Tid som Svend, underkastet sig Interessent-Examen og erhvervet Bevilling til Handel en gros. Hans Begjering blev opfyldt, efterat det befalede Indskud 32 Rdlr. Sølv af ham var betalt«. I det første Par Aar synes det dog, som om Schous Enke har været Medindehaver, idet hun stadig staar som Lavsinteressent og begge i Vej­ viseren betegnes som Vinhandlere; men efterat Høij i 1834 er blevet gift med Christiane Schou, en Broder­ datter af afdøde Schou, træder dennes Enke ud af Lavet, og man maa deraf slutte, at han nu er ene Indehaver.

20 Som saa mange andre i Frederik den Sjettes København stod hans Hu til Soldaterlivet ved Siden af Livsstillingen, og han var allerede, straks efter a t han var blevet Svend den 11. Maj 1824, ind- traadt i det borgerlige Infanteri’s Klædebo Kom­ pagni, hvor han efter kort Tids Forløb avancerede til Korporal, derefter til Sergent, endelig den 18. Juli 1831 udnævntes til Sekondløjtnant, og nu be­ tegnes han stadig som Løjtnant, Vinhandler Iloy. Han fik dog kun en kort Tid Glæde af begge Dele; den 17. Marts 1842 døde han af Leversyge, kun lidt over 41 Aar gammel. Hans Enke fortsætter Forretningen, hun staar vedblivende som Lavsinteressent og har ogsaa Drenge i Lære, men mærkelig nok ikke nogen Svend, saa det maa vel have været saa som saa med hvad de har lært. Hun har aabenbart stadig haft sin Opmærksomhed henvendt paa a t faa For­ retningen afsat eller faa en Kompagnon. Endelig, i 1849, meldte den 21-aarige Carl Andreas Permin sig, og optoges som Medinteressent.

21

Carl Andreas Permin var født i Storehedinge den 22. Maj 1825 og kom 1840 i Lære hos Vin­ handler J. Olsen paa Nørregade 6, Hjørnet af Dyr- køb. Det er ganske morsomt, at han skulde komme i Lære paa saadant et af gamle Vinstue-Traditioner baaret Sted; det var nemlig her, det besungne Vin­ hus Dyrkøb havde haft sin Plads. Læretiden slap

22 han lidt lettere fra end sine Forgængere, hvad der kan ses af Lavsprotokollen. Den 9. Oktober 1845 holdt Lavet Svende-Eks­ amen, og her fremstillede Permin sig sammen med 3 andre Lærlinge, »der alle havde udtjent de befalede Læreaar paa Tappen og alle, efter Overenskomst, var fritagne for at lære Fassbinderiet og forfærdige Svendestykke. Efter aflagt Prøve, saavel skriftlig som mundtlig, tilkendtes der alle Eksaminanderne Karakteren: »Godt«. Permin fortsatte nu som Svend hos Olsen, men havde stadig Hastværk med at komme frem. Alle­ rede 3 Aar efter møder han igen for Lavet, hvorom det hedder: »1848 den 22. Maj afholdtes Interessent- Examen hos Oldermanden. Her fremstillede sig Carl Andreas Permin, der havde erholdt Magistra­ tens Tilladelse til at underkaste sig Interessent- Examen, uagtet hans Svendetid ei var udløbet, dog uden at dette har nogen Indflydelse paa samme, da han ligefuldt maa udtjene den, forinden han kan indskrives som Interessent i Lavet.« Kommissionen erkendte ved den aflagte Prøve, a t Hr. Permin var i Besiddelse af Kundskaber, der kvalificerede ham til at kunne indtræde i Lavet Efterat han nu har sikret sig sin Optagelse i Lavet, fortsætter han som Svend hos Olsen, men . indleder samtidig Forhandlinger med Høy's Enke, der fører til, at han fra 1. November 1849 ind­ træder i Firmaet som hendes Kompagnon.

23 Interessentskabskontrakten er et Aktstykke paa 6 Foliosicler, cler indeholder de forskellige Rettig­ heder og Forpligtelser, de to Kompagnoner har over­ for hinanden. Varelageret vurderedes til 5,312 Rbd. 5 % 11 yi?, som altsaa var Hoifs Enkes Indskud, og Permin indskød dels i Varer, dels i Penge en lignende Sum. Taksationen foretoges af Løjtnant, Vinhandler Hans Ludvig Jørgensen, som var udmeldt af Magi­ straten. Han sad i Lavsbestyrelsen som Bisidder og havde sin Forretning Nyhavn 1 i Kælderen. For sin Bistand fik han et Vederlag af 316 Rbd. 2 % 3 (i, Firmaet fik Navnet: N. J. Høg’s Enke & Comp. og Kontrakten var uopsigelig fra begge Sider i 5 Aar. Kompagnonerne delte Arbejdet imellem sig saa- ledes, a t Permin forestod Vinhandelen og foretog Indkøb, medens Fru Høg varetog den fælles Hus­ holdning for Forretningens Folkehold, der dengang bestod af 2 Drenge, en Karl og en Pige, som alle fik Kosten i Huset. For dette fik hun 100 Rbd. om Maaneden, udbetalt hver den første. Endnu en Forpligtelse havde hun dog for denne Sum, hun skulde nemlig efter Kontrakten »levere uden sær­ skilt Udgift for Interessentskabet de Spisevarer, som forbruges ved Udsalget.« Denne Bestemmelse knytter sig til en Ordning, man dengang havde paa Vinstuer: under visse For

24 hold kunde Gæsterne faa Brød og Ost til Drikke­ varerne, en Skik, der er bevaret lige op til vore Dage, endnu for en 30—40 Aar siden kunde man saaledes faa det i en bekendt Vinkælder paa Kongens Nytorv. Saalænge Forretningen nøjedes med Læredrenge, tilkom der Permin, forlods af Overskuddet 400 Rbd. aarlig, men erstattede han Drengen med en Svend, bortfaldt denne Indtægt for ham. Den Interessentskabskontrakten vedhæftede »Taxation over det Madam C. Høy tilhørende Vin­ lager, saaledes som der er forevist af Carl Permin, beliggende i Gaarden No. 9, Hjørnet af Frederiks- berggade og Kattesundet«, byder paa adskillige Kuriositeter, som »ledige Bouteiller«, »ledige Fustager i Gaarden« og Navne paa Vine, som nu er gaaet ud af Handelen, Bearne, Langairant, sod Cette Cotes, Hoch Chalesse, Picardan o. s. v., ligeledes paa Priser, som ogsaa er gaaet ud af Handelen, f. Eks. Xeres 1 p 8 [,’ (50 Øre), Graves samme Pris, Bour- gunder 1 % (33 Øre), GI. Rom 2 8 [.i (85 Øre), Cham­ pagne 7 h (2 Kr. 33 Øre) å 1 Rbd. 3 % (3 Kr.), alt pr. Helflaske. Noget for Udløbet af de i Kontrakten bestemte 5 Aar ophævedes Kompagniskabet, idet Permin udbetalte Fru Høy hendes indestaaende Penge og for egen Regning overtog Forretningen April 1854, hvorefter den kaldtes

CARL PERMINS VINHANDEL.

Det maa jo siges atvære ganske god t præsteret, endnu ikke 30 Aar og Indehaver af en gammel, god For­ retning paa Ryens Hovedstrøg. Der­ til kom, a t lian Aaret forud tillige var blevet Ejer af den store Ejendom, som han havde afkøbt Enkefru Schou.

Nu anbragte han sit Navn over Doren paa Hjørnet, og paa Overliggeren over Nedgangen op­ sattes hosstaaende Skilt, med 2 svævende Engle, der bærer en Vindrueklase. Samtidig antog han en Svend til Hjælp. Han hed Auguslinus Gerner, og blev selv senere en kendt Vinhandler i København. Med Hensyn til Forretningslokalerne kan man af en i September 1853 over Ejendommen afholdt Vurderingsforretning se, at de har været ret tarve­ lige, i alt Fald for .Nutidsøjne. Fra Nedgangen i Porten i Kattesundet kom man ind gennem tre Rum, der alle havde gibset

26 Loft mellem Bjælkerne, hvide. Vægge og Murstens- gulv; derefter kom Hjørnebutikken paa 3 Fag, lige­ ledes gibset Loft, Brystpanel og Murstensgulv. Ingen af Rummene havde nogen Ovn; først naar man kom ind i et Værelse paa 2 Fag mod Frederiks- berggade, blev Forholdene lidt bedre. Her var panelede Vægge, Bræddegulv og en rund Ovn. Dette Værelse maa antages at have været Vinstuen, ad en Køkkentrappe kunde man herfra komme op i Gaarden. Ejendommen maa dog have svaret til Tidens Fordringer, Vurderingsmændene kalder den »vel­ vedligeholdt«. I Ejendommen foretoges der i Begyndelsen af Tredserne forskellige Forandringer. Stue-Etagen mod Frederiksberggade indrettes til Butik, der udlejes til en Gartner, og Murstensgulvene i Kælderen af­ løses efterhaanden af Trægulve; i Bagbygningen* hvor Lageret var og Aftapningen foretoges, ind­ førtes Forbedringer, der mere svarede til Tiden. København havde jo nu faaet baade Gas og Vand, og begge Dele blev indlagt i Huset, hvor man for Vandets Vedkommende hidtil havde været henvist til en i Gaarden værende »Ferskvandsopstander med Jernpumperedskab« og for Belysningens til Lamper og Lygter. Butikshandelen var dengang af en anden Ka­ rakter end i Nutiden, der købtes en Del i Potte­ vis, og for Permins Vedkommende var der en ud-

27 strakt Handel med Landboer, som paa Torvedage ofte fyldte den lille Butik, hvor de mødte med deres Dunke, for at forsyne sig med Rom, Kirse­ bærvin, Pommerants og lign.

Hjørnet af Frederiksberggade og Kattesundet 1911.

Opholdet i Butikken tog ogsaa lidt mere Tid end selve Indkøbet, idet det var Skik, at disse Langvejskunder blev budt paa et Glas sod Vin eller en Genever. .

28 For Sammenholdet i Lavet viser Permin sin Interesse ved at give llittig Mode ved Lavssamling­ erne uden dog a t modtage Tillidshverv, ud over at han i 1858 vælges til Revisor af Lavets Regnskab- Lavsvæsenet sang jo ogsaa i de Aar paa sit sidste Vers. Vinhandlerlavet holdt sit sidste Møde den 7. Januar 1862, og Lavets Midler gik over lil den nystiftede, endnu bestaaende Vinhandlerforening, i hvis forste Restyrelse Permin indvalgtes. Som Forgængerne opnaaede Carl Permin ikke nogen høj Alder, han døde den 9. Juni 1878, kun 53 Aar gammel.

29

CARL ANDREAS P ERMI N V I LHELM P ERMI N

Forretningen blev nu ført videre af hans Enke, med Bistand af Sønnen, C. A. Permin, der allerede var tiltraadt i Faderens senere Aar under dennes tiltagende Svagelighed. Han var født den 1. August 1856 og oplært ved Vinhandelen, hvilket ogsaa var Tilfældet med Bro­ deren Vilhelm, født 4. December 1858, for begges Vedkommende med Henblik paa senere Overtagelse af Forretningen; men da Faderens Død indtraf, for­ inden nogen af dem havde naaet Myndighedsalderen, var det man maatte træffe denne foreløbige Ord­ ning, der varede til 1881, da C. A. Permin løste Borgerskab og kort efter optog Broderen som Med­ indehaver af Forretningen. De holdt Forretningens gamle Traditioner i Hævd, bevarede de gamle Kunder og forskaffede sig efterhaanden nye, hvorved deres Dygtighed, hæderlige Vandel og hele Optræden var dem en god Støtte.

30 Ogsaa Udskænkningen i Vinstuen fortsattes; men denne, der oprindelig var tiltænkt Vinforretningens egentlige Kunder, gik efterhaanden mere og mere over til Offentligheden, og den besøgtes af et meget

CARL ANDREAS PERMIM

stort Klientel, som Skuespillere, Forfattere og Kvar­ terets Forretningsdrivende. Denne Gren af Forretningen fandt Brødrene imidlertid ikke fuldt ud i Overensstemmelse med en moderne dreven Vinhandel, hvorfor den ikke fan­ gede deres Interesse, og omkring 1906 nedlagde

31 de den og tog Lokalerne i Brug som Lager. I 1910 solgtes Ejendommen til Revisionsbanken, som over­ tog den i April 1911 og rev den ned, for a t den kunde give Plads for den nuværende Bankbygning.

VILHELM PERMIN

I April 1911 aabnede Brødrene Permin Forret­ ningen i Stormgade 12, hvor den endnu er belig­ gende, men allerede den 10. April samme Aar af­ gik Vilhelm Permin ved Døden. Den 1. August 1911 optog Carl Permin derefter Lane Peter Laue- moller i Forretningen, og kort Tid efter sammen-