UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

F. H. fik overskriften »Foruroligende tilbagegang i den schweiziske ur­ eksport til Danmark«. Direktør Vaucher skrev herom bl. a .: »Tidligere udgjorde urene den vigtigste del af den schweiziske eksport til Danmark, og i dag er de blevet mildest talt stedmoderligt behandlet. Medens den schweiziske ureksport til Danmark i året 1938 endnu udgjorde 250.000 stk., sank den i den følgende tid til helt latterlige tal, således mindre end 35.000 i året 1949 . For 13 år siden indtog Danmark endnu den 1 9 . plads i den schweiziske ureksport. Ved slutningen af 1949 var det sunket ned til den 46 . plads, og i dag befinder det sig på den 3 3 . plads. Til en vis grad kan denne tilbagegang forklares ved den aktive rolle, som Danmark for år tilbage, da vareudvekslingen endnu var fri, spillede ved forsyningen af de nordiske lande. Dog må man ikke overvurdere betyd­ ningen af den omstændighed, thi den betydelige indskrænkning af den danske urimport skyldes utvivlsomt ikke så meget tabet af denne rolle, som de i København på grund af opståede økonomiske vanskeligheder forordnede indførselsrestriktioner. I løbet af de senere år har repræsentanter for de 2 lande gentagne gange siddet ved forhandlingsbordet, men forhandlingerne har desværre aldrig ført til nogen for urhandelen gunstig løsning. Tværtimod har forhand­ lingsresultaterne på dette punkt været mere og mere nedtrykkende, således fastsattes f. eks. aftalen af 6 . april 1950 indførselskontingentet for schwei­ zerure til 3,5 mill. kr., hvad der fra begge parters synspunkt måtte betegnes som fuldstændig utilstrækkeligt. Desuagtet måtte dette kontingent et år senere lade sig vederfare en yderligere nedsættelse på 500.000 kr. Med slige beskedne kontingenter er en normal forsyning af det danske marked selvsagt umulig. Et folk, der før krigen årligt købte 250.000 ure, kan ikke nogle år senere dække sit behov med 3 5 . 000 - 40.000 eller 60.000 stk., og når en så nødvendig vare foreholdes en befolkning, ja, så forsøger den at fremskaffe denne vare ad andre mindre anbefalelsesværdige veje på trods af statens restriktions­ foranstaltninger, og sålunde opstår og udvikler sig da »det sorte marked«, som visselig er meget indbringende for sortbørs-handelen, men som skader alle andre: Statskassen, der fortaber toldindtægterne og omsætningsskatten, de dygtige fagfolk inden for urmagerbranchen, hvem frugten af deres arbejde unddrages, forbrugerne, der lader sig indfange af tilfældige hand­ lende; og sluttelig også de schweiziske urfabrikanter, hvis møjsommeligt opbyggede salgssystem nedbrydes formedelst samvittighedsløse og branche- fremmede elementer«. Men kort før bladet skulle udkomme, skete den første og største lettelse i kvalerne, idet den såkaldte deponeringsordning trådte i kraft. Der var næsten jubel i tonen i de to interviews, som bladet bragte med oldermanden, det ene på dansk og det andet - af hensyn til udlandet - på tysk. Den nye ordning gik i korte træk ud på, at importen af ure og fourniture blev frigivet, dog således at importøren skulle deponere 180 pct.

Made with