UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

af den ønskede bevillings pålydende på en spærret bankkonto; af det deponerede beløb skulle 120 pct. henstå i 3 måneder, og de resterende 60 pct. i et år. Hensigten med disse bestemmelser var at dæmpe importen og binde kapitalen; men uanset denne foranstaltning blev de nye bestem­ melser dog hilst med glæde i alle grene af faget. Med urimportens frigivelse fik reklameudvalget pludselig travlt. Den tidligere anvendte prestige-annoncering skulle nu ændres til det, som var det naturlige for en organisation af urmagere - til at formå publikum til at købe ure - denne opgave var forholdsvis let, da det i så mange år havde været meget svært at finde frem til en urmager, der ikke lige havde solgt det ene ur, som udgjorde hans månedsration hos grossisten - men reklamekampagnen skulle under alle omstændigheder dirigere køberne hen i laugsmedlemmernes forretninger - hos Tempusurmagerne. Gutenberghus reklamebureau, der allerede i en årrække havde været laugets reklamekonsulent, formidlede den aktiviserede dagbladsannonce­ ring, Tempusfilmen blev kørt i biograferne, afvekslende med lysbilled- reklamer, og på lysaviserne læstes fyndord om Tempusurene. Og dybest inde i organisationen sad urkontrolkomiteen og reviderede 1952 kvalitetskravene, der i den reviderede form blev godkendt den 16 . januar 1952 af bestyrelserne for Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn og Dansk Ur­ mager og Optiker Centralforening. I. Kvalitetskrav. Lomme- og armbåndsure må forsynes med Tempus-plombe, når værkerne er af samme kvalitet som det udvalgte standardværk eller bedre end dette, forudsat urkasserne opfylder følgende betingelser: A. Guld dame armbåndsurkasser skal overalt have en guldtykkelse på mindst 2/10 millimeter, og skal for en 2-delt kasses vedkommende mindst veje 2,10 gram netto og 3-delt kasse mindst 2,35 gram netto. B. Andre guld armbåndsurkasser skal have et guldindhold, der i forhold til deres størrelse giver samme soliditet som de under A nævnte. G. Guld herre lommeurskasser, 2-delt skal veje mindst 15 gram netto, 3-delte med metal cuvette mindst 20 gram netto, 3-delte med guld cuvette mindst 25 gram netto, savonettekasser med metal cuvette mindst 25 gram netto og med guld cuvette mindst 30 gram netto. D. Forchromede armbåndsurkasser, forudsat disse er forsynet med stålbund og i øvrigt er fremstillet af et materiale, der kan hårdtloddes. De nye regler for Tempusplombering fik følgende formulering:

E. Forchromede lommeurskasser. F. Urkasser helt af stål eller sølv. G. Doublekasser stemplet 20 micron eller derover.

H. Samtlige urkasser skal være således beskafne, at de på forsvarlig måde tjener til beskyttelse af værket. Bedømmelsesudvalget har derfor ret til at kassere enhver urkassetype, der skønnes uegnet til beskyttelse af et Tempusværk, selv om den i øvrigt opfylder foranstående minimumskrav.

99

7*

Made with