UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

II. Plombens anbringelse. Urene skal plomberes i nederste bøjle ved 5-tallet, og snoren skal have en længde fra uret til plomben på y2 cm, så plomben tager sig smukt ud og danner en ensartet vejledning for publikum.

III. Plombering ved laugets eller centralforeningens foranstaltning.

Der gælder følgende plomberingsregler:

For »Dansk Urmager- & Optiker-Centralforening: Ure, der ikke er plomberede, og som er berettigede til Tempus-plombe, kan af fore­ ningens medlemmer indsendes til plombering hos Centralforeningens 2 medlemmer i bedømmelsesudvalget:

for Jylland: O. Sinding, Ebeltoft, for øerne: F. Thyme, Kalundborg. Sammen med urene skal følge faktura for disse.

For »Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn«: Anmodning om plombering af ure må rettes til laugets kontor, Puggårdsgade 2, København V., kontortid kl. 9-11, lørdag undtaget. Kun i et fåtal af organisationer kendes en så vidtgående beføjelse for bestyrelsen, som i de to mesterorganisationer indenfor urbranchen, idet disse årligt lader en statsautoriseret revisor foretage revision af medlem­ mernes regnskaber med henblik på kontroludregning af den erlagte reklameafgift. Denne revisionsordning er endda videregående, idet den baseret på en overenskomst mellem de to nævnte organisationer og Forbundet af Danske Uhrgrossister endogså hjemler ret til, at revision foretages regel­ mæssigt hos grossistforbundets medlemmer. Den, der kender det private erhvervslivs aversion mod alt »posekiggeri«, må forbavses over, hvor gnid­ ningsløst hele dette betydelige revisionsarbejde forløber. I de mange år, ordningen har bestået, har der faktisk ikke været klager eller besværinger herover hverken fra grossistside eller fra medlemmernes. En væsentlig årsag hertil er uden tvivl den absolutte diskretion, hvormed hele dette system er blevet administreret. Ingen urmager eller grossist får noget øjeblik kendskab til kollegernes økonomiske forhold, idet revisorens nød­ vendige oplysninger om de enkelte medlemmers betalingspligt udeluk­ kende forelægges sekretærerne i de to mesterforeninger og i grossistfor­ bundet, og da ingen af disse tre sekretærposter er besat med urmagere eller grossister, indebærer funktionærernes diskretionspligt garantien for eventuelle misbrug af revisionens oplysninger. Det skal dog nævnes, at der såvel i Centralforeningen som i lauget har været en retssag, hvorved et medlem henholdsvis i Jylland og i København ved dom måtte tilpligtes at tillade den statsautoriserede revisor at få ad­ gang til bøgerne. Begge retssagerne blev vundet henholdsvis ved vestre og østre landsret og bidrog til at skabe fuldstændig klarhed over, at de bestemmelser, som de to organisationers vedtægter indeholdt herom, var ubetinget lovmedholdelige.

IOO

Made with