UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

lingsbordet, og kun når alle forsøg på at klare sagerne i fordragelighed glippede, måtte han spænde sværd ved lænd. Ikke alene de strengt faglige opgaver, har vor oldermand påtaget sig. Han tog initiativet til at genoplive den gamle tradition med medlems­ aftenerne i visheden om, at kollegerne havde godt af at komme sammen og tale ud en gang imellem. Måske som noget af det bedste i de seneste år inden for laugslivet var oldermandens idé om at genoptage det gamle optagelsesritual; ikke alene var det en smuk skik, som genoptoges, men samtidig bibragtes der de nye medlemmer respekt for deres organisation, og de blev derved på værdig måde introduceret i laugets medlemskreds. Det ville være forkert, om man ikke ved denne lejlighed nævnte Gjesagers arbejde for Jens Olsens ur. Som om der ikke var nok at gøre i forvejen, påtog oldermanden sig med vanlig tjenstvillighed også den opgave at være komiteens tilsynsførende med fremstillingen af verdensuret - . Men lauget har også en funktion, der række ud over landets grænser. Dets medlemsskab i Skandinavisk Urmagerforbund er blevet styrket ved oldermandens arbejde også inden for denne organisation. Det var en ære for vort laug, at Gjesager i 1953 blev Stefan Anderssons afløser på præsi­ dentpladsen i forbundet, og når oldermanden til sin tid trækker sig til­ bage herfra, kan han også på dette område se tilbage på en mangeårig dygtig virksomhed. Det er muligt, at mærkesager, som tiden har ladet synke ned i glemsel, men som i de mange svundne arbejdsår er blevet løst ved oldermanden, ikke er blevet fremdraget her. Men det får være - Som en helstøbt personlighed har dagens fødselsdagsbarn længe stået som et samlingspunkt for lauget og faget på et fundament af saglighed og ærlighed, som ikke lader sig rokke. Man forstår ikke rigtigt, hvorledes en mand, der i den grad har ofret sin tid for sit fag, også har kunnet drive forretning, endsige nogensinde har kunnet have familieliv. Men de, der har set ham hjemme, har måttet erkende, at han også der har sat sit gode præg. Det er vanskeligt, når man skal sige til lykke ved en sådan lejlighed, at tilføje en tak, der skulle udtrykke en ækvivalens for den ydede indsats. Det kan dårligt udtrykkes i ord, og slet ikke i penge. Men, medens fæ og frænder dør, ved vi, at omdømmet lever videre, og i laugets historie har den endnu sprælske oldermand skrevet et kapitel, hvis overskrift passende kunne lyde »et decennium i fredelig og lykkelig opgang under oldermand Gjesager«. Selve laugets 200 års dag den 18 . juli 1955 passeredes i stilhed, da man havde vedtaget af praktiske grunde at henlægge festlighederne til den 18 . september.