UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

blev trods sine kvalifikationer uden for lauget, og to år senere får han bevilling til oprettelse af sin »urfabrique«. Om Jürgensen og hans tekniske kunnen og hans forretningsmæssige virksomhed er der allerede skrevet talrige og fyldige beretninger, hvoraf en enkelt har været optaget i »Dansk Tidsskrift for Urmagere« i årgangen 1930 .*) Her skal blot nævnes, at Jürgensen havde alt det, som ikke kunne trives i det gamle traditionshærgede laug: initiativ, forskertrang og lyst til at udvide sit arbejdsområde. Men alligevel, medens disse fortrin sav­ nedes i lauget, er der sikkert ingen tvivl om, at Jürgen Jürgensen og hans søn Urban Jürgensens virksomhed, som var med til at bringe det samlede urmageri op på et højdepunkt her i landet, også har haft betydning for urmagerlauget. J. G. Adamsen afløstes af J . F . B r a n d t , der var laugets tiende oldermand 14 . oktober 1795 til 7 . november 1800 . I hans oldermandstid blev et forholdsvis lempeligt forbud mod ind­ førsel af færdige ure, store såvel som små, skærpet ved en plakat af 1 787 , således at forbudet også kom til at omfatte reservedele, dog med undtagelse af kæder, fjedre og skiver. Forbudet, der hilstes med tilfredshed og notere­ des som en sejr for laugets aktioner, kom dog kun til at gælde i 10 år. Blandt rækken af oldermænd, hvis karakterer og handlinger i nogen grad fortaber sig i fortids mørke, lyser enkelte personligheder. Dette gælder den ellevte oldermand C . I . S c h r ø d e r , 1 7 . november 1800 til 14 . oktober 1808 , som med vægt og autoritet går ind for den faglærte urmager som den, der bør tjene andre med sin kunst og dermed ærligt og redeligt for­ tjene sit brød. I en erklæring af 1802 (lauget høres i anledning af en ansøg­ ning fra en altmuligmand, der vil have bevilling til at reparere metal­ vare, klinke glas og porcelæn samt reparere ure) skriver oldermand Schrø­ der til magistraten: »Erfarenheden i alle arbejdende stænder er vist denne: Lær een ting til Gavns og med Flid, så kommer man ikke til at fattes. Dette, tro vi, er alle Laugenes Symbolium, og af den Grund burde Laugene her i den kgl. Residensstad ikke være Embedsmændenes Prøve­ klud.« Ordene var talt i rette tid. I en forordning to år tidligere, den 2 1 . marts 1800 , blev frimesterordningen indført, den gik ud på, at enhver dansk mand nu fik ret til, når han havde arbejdet som svend i 4 år at nedsætte sig som frimester. Efter at have arbejdet to år som frimester fik han lov til at antage en dreng. Om nu Schrøder og hans bisidderes arbejde var medvirkende eller ej, kan ikke siges i dag; men i 1822 genindførtes den obligatoriske mesterprøve for alle, og lige til næringsloven af 1857 gjorde de gamle laugsbestemmelser fra Christian den V.s tid sig gældende, ja blev til dels skærpede. Kurven havde vist en opgang.

*) En oversættelse af professor Chapuis’ biografi om Urban Jürgensen og hans fort­ sættere.

20