292672314

Sager, som i stærkest Grad tog den offentlige Opmærksomhed fangen. Den Etatsraad Brun ske Sag angaar en Patient, som ind­ lagdes i 6te Afdeling uden mit Vidende og uden Medvirkning fra min Side med to Lægers Attest for, at han var sindssyg og farlig for sine Omgivelser. Han viste sig lidende af Pa­ ranoia, en Opfattelse, til hvilken det kongelige Sundheds­ kollegium sluttede sig. Paranoia er en Sygdomsbetegnelse, der svarer til det danske Forrykthed. Ved at kalde et Men­ neskes Synspunkter forrykkede bruger man et saa skaansomt Udtryk som muligt for det Faktum, at hans Opfattelse ikke længer er den oprindelige og rigtige. Udtrykket er bleven degraderet ved vulgært at anvendes med en saarende Biklang; men i og for sig indeholder dette Sygdomsnavn ingen Braad. Det kan ikke være en Injurie at sige om en Mand, at han er sindssyg, og der er ikke mere Skam ved at lide af For­ rykthed end ved at have Tandpine. At meddele Etatsraad Bruns Sygehistorie føler jeg mig ikke berettiget til. Man kan ikke saaledes udlevere sine Pa­ tienter. Det er dette Hensyn, der har været raadende ved den lægelige Behandling af B.s Sag. Jeg har ikke, som paa- staaet, modsat mig Afgivelsen af Patientens Journal, men jeg har henstillet til Hospitalsbestyrelsen at værne om vore Jour­ naloptegnelser. Disse have nemlig altid været betragtede som alle Andre end Afdelingens Læger uvedkommende, og de kunne indeholde Ting, som ere betroede Lægen under stil­ tiende Forudsætning af en Taushedspligt fra dennes Side eller paa udtrykkelig Betingelse af en saadan. Derfor har heller ikke Hospitalsbestyrelsen nogen Adgang til eller Tilsyn med Afdelingernes Sygejournaler, og jeg skønner ikke rettere, end at de efter deres Natur og Bestemmelse maa være udelukkede fra at fremlægges som officielle Dokumenter. Det drejer sig her om et Principspørgsmaal af den aller største Betydning. At afkræve Hospitalslægerne en Afskrift af