TilOpgør

47

Vesterbro*), at der kun i Øjeblikket er een Udvej til at und- gaa den Syndflod, som de øjeblikkelige Magthavere — om ­ end ikke meget originalt — vente efter Afslutningen af de­ res Regime, og det er en almindelig Lønnedskæring paa mindst 20 pCt., i hvilken ogsaa de fri Erhverv skal deltage, og i hvilken derfor et Erhverv som Lægestanden med dens høje, monopoliserede Gennemsnitsindtægt burde gaa i Spidsen. For nogle Aar siden henvendte man sig gennem en af Brystsyge lidende Mand til mig, for at bede mig være de Tuberkuløse behjælpelige med at organisere sig; man vilde ikke længere finde sig i den Maade, paa hvilken de køben­ havnske Tuberkuløse blev behandlet paa Øresundshospita­ let, ikke i at de Tuberkuløse kom saa sent paa Sanatorium og ikke i de kummerlige Kaar, der møder ubemidlede Tu ­ berkuløse, som »er færdige med deres Behandling «. Jeg bad dem indtrængende om ikke at foretage de paatænkte Skridt, idet det forekom mig, at en saadan Kamp tilkom det os raske at føre, og jeg paatog mig at tage Kampen op for dem, har holdt mit Ord og vil fremdeles kæmpe for dem. Thi der er stadig Uro blandt de Tuberkuløse, og den Uro afhjælpes ikke ved, at man, saa at sige Dagen efter at »det ny« er begyndt, formulerer Slagordet, at »7 'uberku- losebekæmpelse er Tuberkuloseforebgggelse*. Det er den ogsaa, men dermed kan og vil og skal de Tuberkuløse ikke lade sig nøje. De Tuberkuløse er oprørt over, at man over­ hovedet har kunnet tænke sig at byde Smaakaarsfolk saa- danne Kaar som dem i det projekterede Bispebjærghospital, hvor det hele dog kun var en Baggaard paa en anden Maade, ganske udelukket fra den Natur, som vi Danske, der i over 30 Aar har været med i Kampen for de Tuberkuløse, véd frem for alt andet er Hjælpen til Legeme og til Sjæl for de Brystsyge og ikke mindst for dem, der til daglig er stængt ude fra Solsiden. En anden københavnsk Brystsyg skriver til mig, at selv-