S_Forskønnelsen_1937

22) Jean Cuiffrcy &Pierre Marcel: Inventaire général des dess sins du Musée du Louvre et du Musée de Versaillcs. Paris 1908. S. 8 f. Nr. 844—840. 23) Katalog fra CIharlottenborgsSalonen 1794. Nr. 21 og 22. 24) F. Weilbach: Architekten (1. F. Harsdorff. Kbh. 1928. S. 95— 101 og 216—219, Fig. 147. Relieffet er at Sandsten og ikke af Stuk, som angivet S. 97. Det kgl. Teater omkr. 1830, Akvarel af C. F. Christensen gengivet S.65 i Julius Clausen: Omkring det Heiberg* ske Hus. Kbh. 1934. 25) No. 243. 2t') S. 7 f. No. 18. 25. S. 20, No. 134 og 135. 27) Abildgaard: Arkitektur og Dekoration, l'dg. af Foreningen af 3. Dee, 1892. Tekst ved Leo Swane. Frihedsstotten S. 49—60. Med Litteraturfortegnelse. 2S) Abildgaard, Tekst af Leo Swane. S 00. 29)Danmarks Kirker. Præsto Amt ved Chr. Axel Jensen og Vie* tor Hermansen. Kbh. 1933—35. S. 484. F.Weilbach: Architekten C. F. 1larsdorff. 1928. S. 51. Fig. 33. S1) Vietor Hermansen og Hakon Spliid: Københavns gamle Km ker. Kbh. 1932. S. 256 og 260 f. P. Helweg Larsen: Christianskirken 1759—2. December —1934. Kbh. Fig. S. 23. :!2) Hermansen & Spliid. S. 48. 3;!) J. Werner: Gravminder. S. 9, 14,

til Lægevidenskaben. Maanedsskrift for Dyrlæger. XLIX. 1937— 38. S. 8—-11 med Kildeangivelser. 9) C. F. Hricka: Dansk biografisk Leksikon XVIII. S. 361. 10) Akademiets Dagbog, Litr. B. S. 93 og 97. u) Voyage pittoresque de Paris. Paris 1(70. S. 388 l’l, 8. AL phonse Roserot: Edme Bouchardon. Paris 1910. S. 58—88. 12) Biischings Historie. S. 279 f. 18) Akademiets Dagbog. Litr. B. S. 315. ,4) Biischings Historie. S. 280. 15) Akademiets Dagbog. Litr. Cl. S. 4—9. 1C) Johann Heinrich Schlegel: Samlung zur Danischen Ge; schichte. II, 3. Kbh. 17(5. S. 5, u) Akademiets Dagbog. Litr. D. S. 84. 18j Forklaring over det Arbejde udi Malers, Billedhuggers, Bygs ningss. Kobberstikkers og MedaillcursKonsten, som af Academiets Offieiantcre, Medlemmer og Agreercde er forfærdiget og til offents ligt Skue udsettes paa Charlottenborg. Kbh. 1778. No. 76. S. lo ff. "’) Cl. F. Brieka: Dansk biografisk Leksikon XVIII 1904. S.361 f. F. Meldahl og P. Johansen: Det kongelige Akademi for de skjonne Kunster. 1700-1904. Kbh. 1904. S. 46, Bilag I. S. 99. 125 f. 20) Julius Lange: Sergel og Thorvaldsen. Kbh. 1880. S. 2117. 21) Victor P. Christensen: Museets danske Skulpturer fra det 18. Aarh. Kunstmuseets Aarsskrift 1919. Kbh. 1920. S. 102 o. flg.

A r k i t e k t e n F . . H e l d n l a I o s » K o b e n h a v n . Af Vilh. Lorenzen. N ogle af den æ ld re Slægt h u sk e r e n d n u en slank, h aj M a n d m e d et fint, kløgtigt A n sig t i d a n s k Kunstliv. Som d et da o g sa a til Overflod frem g a a r af h a n s D a tte r s , K amm e r h e r re in d e Helga S tem a n n s 6 B inds V æ r k : F. M e ld ah l og h a n s Ven* ner, a fslu tte t 1932.

—- en fo rn em F rem ton ing , hv em K amm e r h e r re tit; len p a ssed e som nog et m e d fø d t. M o d d en n e T itel v e n d te een Side af h an s Væ se n . Som K u n sta k a ; d em iets kraftige, næ s te n so uv e ræ n e S ty re r i en A a r ræ k k e ud fo ld e d e han a n d r e Sider af sin h ø jt; b egavede N a tu r , m e n i en A rk ite k ts A rb e jd e og O p g a v e r saa han sit egentlige L ivskald. D e t var d et sam le n d e i h a n s Gæ rn ing . Enhver, d er læ rte h am personlig a t kende, folte, at d e t v ar ud fra d e tte Kald, h a n s V e r d e n gik, selvom Bygnings; kun sten , som han d y r k e d e den, led N ederlag , og h an s Skæbne, sa aledes set, ikke v ar u d e n T ragik . En y n g re Slægt delte ikke hans O p fa tte ls e af „den s to re K u n s t“ i A rk ite k tu re n . M a n d e n er Ferdinand Meldahl, for de faa, der alene k e n d e r N a v n e t, en Slags Sagnfigur, m e n i s id ste H alvd e l af fo rrige A a r h u n d re d e og helt til sin Død, 81 A a r gammel, 1908, en s tæ rk Re alitet

Men d e t er navnlig p a a eet Om r a a d e , F. Meb dahis N a v n ikke bo r glemmes, og a lle rm in d s t her i K øb enh a vn . D et er d e t O m r a a d e — B yp lan læ g* ning og B y b y g n in g s k u n s t — h a n saa god t som ene M a n d d y r k e d e i 1860’ern e og 70’erne, da Byen sk ø d Flam, de Aar, da K ø b e n h a v n v o k se d e ud af d e n D rag t, C h ristia n IV over 200 A a r i Forvejen h av d e givet Byen — de Aar, da B e fæ stn in g e n med tilh ø re n d e D em a rk a tio n s lin ie sku ld e u d n y tte s. N a a r ikke alt blev saa vellykk et, som vi kunde øn sk e det, er Sky lden m in d r e M e ld ah ls end an« dres. Og n a a r f. Eks. og saa G amm e lh o lm blev, som den blev, var d e t ikke M e ld ah ls Skyld; at den ikke blev væ rre, sky ldes d e rim o d ham . Og naar m a ng e af h a n s kloge Fo rslag faldt, da v a r det, ford i han kun s tø tte d e s af faa, m e n bekæmpedes

4 6