S_Forskønnelsen_1937

tens 4. A fdeling m e n e r om Sagen. Og da der um der denne M a g istra tsa fd e lin g ho rer en Institution som S ta d s a rk ite k te n s D irek to rat, næ rer vi det bedste H a a h om, at O v e rv e je lse rn e her vil resul*

tcre i, at Skiltene bliver fje rn e d e eller væsen tlig ændrede. Overv ejelse rn e er sikk e rt blot ikke at* sluttede. Den endelige A fgørelse er fo rh a ab e n tlig kun et Spørgsmaal om T id og T aalmod ighed .

C « r a a I » r o « ! r e t o r v .

G r a a b r ø d r c to r v afgiver et u dmæ rk e t Eksempel paa, h v a d en ig t S am a rb e jd e formaar. Sam* arbejdet b e g y n d te i A a r e n e omk ring Aarhundred* skiftet, da G r u n d e je r n e paa Initiativ af en af dem, O v e rre tssa g fø re r Fr. Wo l f f , fik fjæ rn e t de den Gang m id t p a a T o r v e t væ rend e , grimme og ilde* lugtende S la g te rb o d e r —- et S idestykke til Slagter* boderne paa N ik o la i P lads. G ru n d e je rn e ma atte betale et Beløb af 20,000 Kr. til Kommunen for at blive fri for de n æ v n te Boder, til E rstatn ing for hvilke der an la g d e s den n u væ re n d e lille grønne Plæne og p la n te d e s nogle T ræ e r, af hvilke enkelte senere er blevet fjæ rn e d e . G r u n d e je r n e vilde helst have haft en d e k o r a tiv B rø n d opstillet m idt paa Torvet, men visse te k n isk e Vankeligheder, især den Om s tæ n d ig h e d , at N iv ea u fo rsk e lle n paa for* skellige S ted e r af T o r v e t van sk eligg jo rd e Anlæget af en aa b en Plads, gjo rde, at ma n end te med at fo retrække den g rø n n e Plæne, ved hvilken Højde* forskellen ikke mæ rk e d e s. I 1904 sk e te d er sa a d ette, at d er etableredes et S amarbejde me llem G ru n d e je rn e , hvis energiske Leder O v e r re ts s a g f ø re r Wo lff stadig var, og For* eningens Besty relse, et S am a rb e jd e der resulte* rede i, at sam tlig e H u sfa g a d e r paa T o rv e t male* des efte r en, F a rv e a fstem n in g s p la n , der var ud* arbejdet af M e d lem af Bestyrelsen, Maleren Jens Møller*Jensen. D e tte A r b e jd e fuld fø rtes i Løbet af S ommere n 1904, og Re su lta te t blev over al Maade tilfred sstillend e , b a a d e for G ru n d e je rn e og for Fo reningen. D en k ø b e n h a v n sk e Folkevittighed fornægtede sig n atu rligv is ikke. Betegnelser som »L egetø jsæ sken“, „ F a r v e la d e n “ og „Sildesalaten o. fl. lanceredes, me n i M o d sæ tn in g til adskillige andre Slagord af tils v a re n d e A r t for Bygninger og Pladser a n d e ts t e d s i Byen, N a v n e der lever den Dag i Dag — t æ n k b lo t p a a O r d e t „Stæ rekassen — slog de p a a gæ ld e n d e Benævnelser af Graa* brodretorv ik k e R o d og „ v isn e d e “ hurtig t bort. Hvad der b id rog i væ sen tlig G r a d til, a t To rv e t fik en sm u k P lad s i d e n offentlige Bevidsthed, var, at ikke alene G r u n d e je r n e h avd e vist Sagen Interesse, m e n a t og saa L e je rn e af de i Husene etablerede Bu tik er gik m e d til at afstemme de af

dem anv e nd te Skilte efter en fælles Plan, der lige* ledes skyldtes Jens Møiler*Jensen i næ rt Sam* arb e jd e med A rk ite k t P. V. Jensen*Klint. Men T iden sta a r jo ikke stille. Som A a re n e gik, kom der nye Lejere og med dem nye Skilte —■og nye Skiltemoder. Den Helhed, d er for var over To rvet, fo rsv a nd t lidt efter lidt. Selv om G ru n d e je rn e fo rtsat havde Ø je t a a b e n t for Virk* ningen af de efter F arverne paa N aboejendom* mene bevidst afstem te F arvetoner, og derfo r ved de af og til nødvendige Opmalinger stadig sørgede- for at bevare den oprindelig Farve, saa h jalp det jo ikke stort, naar S tueetagernes Mure optoges af Skilte, hvis Farver og U d seende ganske faldt uden for Helheden, ja i enkelte T ilfæ lde frem tra a d te som den grelleste Mod sæ tn ing til denne. Den Omstændighed, at Opbygn ingen af Graa* brod reto rv s maleriske og skiltemæssige Helhed skyldtes Foreningens Initiativ, h ar bevirket, at Foreningens Bestyrelse ikke h ar sluppet denne Sag af Syne, og da der i den seneste T id inden fo r Bestyrelsen har rejst sig en Stemning for at un* dersoge Muligheden for a tte r at tilvejebringe den A fstem th ed i Malingen af Fagaderne og i de paa disse anbrag te Skilte, der en Gang g jo rd e T o rv e t til en Seværdighed, indbod Bestyrelsen de ved* kommende G ru n d e je re til et Mode, hvo r ogsaa Maleren Jens Møller*Jensen var til Stede. Af For* handlingerne paa d ette Mode fremgik det, at der stadig ogsaa hos G ru n d e je rn e var In teresse for Sagen, selv om det fremhævedes, at Vanskelig* heden ved Opnaaelsen — og Bevarelsen — af den tilsigtede Helhed laa i den Stilling, som Lejerne af Stuebutikerne indtog. Paa Mød e t n e d s a tte s et lille Udvalg til at arb e jd e videre med Sagen. D e tte Udvalg kom til at bestaa af Malerme ster Herm . Henriksen og L and sretssag fø rer H. Hess*Petersen som R e p ræ sen tan te r for G ru n d e je rn e og A rk ite k t Rolf Schroeder som R e p ræ se n ta n t for Bestyrelsen. Maleren Jens Møller*Jensen lovede at yde sin H jæ lp som Konsulent, idet han dog b eton ed e det hensigtsmæssige i, at Sagens Genn em fø re lse — dersom der blev Tale om en sa ad a n — overdroges til en yngre Kunstner.

4 9