S_Forskønnelsen_1937

F O R S K O N N E L S E N

Den paabegyndte Udstykning ved Rødovre. Den gamle Kirke skjuler sig bag den store Pil midt i Billedet.

En lille Part af Villarækken set fra Foden af Dæmningen mellem Sø og Eng mod Øst hen over et Hjørne af Engen.

som Reserv oir for Byens D rikk e v an d sforsyn in g, en nærliggende T a n k e for enhver, der betragter det rige Fugleliv i den Smule V a n d paa Sobunden o g tænker, hvad det alt maa fo re m ed sig. Den, der har kendt D amhu ssoen for en Menne* skealder siden, der som D ren g har fisket G edder, h v or der nu er en Eng, og som har lidt Fantasi til at forestille sig, hvad for en herlig Folkepark der her er Materiale til at fremstille, han kan ikke undlade at ærgre sig o v e r den U fo rstand , hvor; med de g o d e Muligheder forspildes, Led for Led, I S ommer var der i Paris i „B e au x;a rts“ en U d ; stilling af Fotografier, som viste alle de M onu ; m en t;Am fib ie r, Paris har rejst fo r sine store Aand er, og Krigens manende Eksempel. D er blev taget skarpt paa det, der var rejst, og der blev ogsaa h en tydet til det, der ikke var blevet g od ; kendt. — D e rh jemm e fr a kender vi jo ogsaa en Del til M o num en tm on om an i. D er har været skre; vet en hel Masse om det Spørgsmaal, og noget har vi faaet flyttet eller forhindret rejst. An d r e T ing staar som stadig Mulighed for Bladenes Enquéterubrik — naar A gu rk erne blomstrer, sprin; ger ogsaa H o rup ud. Er der da noget i V e je n med B illedhuggerne? Begge Dele, efter min Me; ning. For det første synes jeg nok, vi er lidt vel ivrige efter at rejse Monumen ter, for det andet synes jeg K om iteern e banker Op ga vern e lidt vel h o jt op, for det tredie synes jeg ikke altid Billed; huggerne ta’ r tilstrækkelig menneskeligt o v erv ejet paa Sagen, og for det fje r d e er jeg af den A n ; skuelse, at mange af de Mænd, der rejses pran; gende M ind er over, af Sind var saa beskedne, at de gerne vilde have n ø je d e s med noget mindre.

Dag for Dag, og haabe, at rette V e d k omm e n d e snarest mulig faar Ø jn e n e op og siger stop. Damhussøen og Damhusengen er kun et enkelt Omraad e mellem de mange, det o v en for nævnte fortjenstfulde Væ rk om København segnens grønne Omraader beskæftiger sig med. Dets Forfatter er nu Flovedstadens Stadsingeniør, under hvem den A rt Opga ver sorterer, forhaabentlig vil det lykkes ham, maaske ved H jæ lp af den fo rbedrede Natur; fredningslov, at standse det N edb rydn ingsarbejd e, som foregaar derude, og redde, hvad endnu staar til at redde. E. ErstacEJørgensen. Det er jo nemlig et meget alvorligt Spørgsmaal at rejse et offentligt Monument. Man fremholder derved for Folket et Livssyn eller et Livsværk, der har været af saadan Format, at det b ø r tjene som Eksempel. H v o r tit kan man d e t? Ikke hver Gang, der rejses et Monumen t i K øbenhavn . Hv em var f. Eks. A lexander Foss? Jeg, som er Tekniker, v ed lidt om det; i hvert Fald, at han vistnok tjente en Masse Penge til Landet ved at lave Cementmaskiner og saadan noget. Maaske var han en fremragende Aand, men jeg ved det ikke; — og hvor mange af den brede Befolkning ved noget d e r om ? Er der saa Brug for et kostbart, offentligt Monumen t v ed en fremtrædende P lads? — Dette blot som et tilfældigt, men aktuelt Eks; empel. O g endnu et O rd om samme Monumen t: Har man alvorligt overvejet, om Stedet egner sig for Opstilling af et M ind esmæ rke i gammeldags skulpturel Monumen ta lud fo rmn in g ? Skaber man paa denne Indkørsels; og Parkeringsplads en vær; dig Baggrund? Den Form for Monumen t, der her er Tale om, kræver, ligesom saa megen gammel Kunst, en vis dvælende Stemning; — R o til O p ;

I l i i M l t k r s ; s a I l c k i * i e l l e r K i i i i s t s k æ i i d e r i .

5