S_Forskønnelsen_1937

F O R S K O N N E 1. S E N

der kan rejses en Blok paa vor røde Plads Raadhuspladsen — og Pladerne efterhaanden sæt; tes der. D et Spørgsmaal kan vi lave Konku rren ce om. A r b e jd e t paa Byens F orsk ønn e lse maa da sætte ind paa de mod ern e, regulerende Omraad er, hvor desværre Spørgsmaalet om Bortrensn ing af M onumen ter kan k omm e paa Tale, fo rd i U d v ik ; lingen har m e d fø r t Forhold , som i kke var her; skende, da M onum en tet rejstes. D ette gælder na; turligvis Storkespringvandet f. Eks. Man bør kritisk beskæ ftige sig med den ba rm ø ; niske, hensigtsmæssige Kva rterdannelse; med O p ; naaelse af G o d e r af folkelig A r t som Legeplad ser og Hvileparker; ogsaa Ud ren sn ing af fo ræ ld e d e Kvarterers G a a rd k om p lck s e r maa paa P rogram ; met. Na turligvis skal vi a rb e jd e paa Bevarelse af gamle Ting, der har Væ rd i, og naturligvis ogsaa med O p b y gn in g af kunstnerisk berig end e A rran ; gementer i Byen. M onum en tern e maa løses monumentalt, størt, af bred og grandios V irkn ing, som f. Eks. i sin T id An læ g et af Am a lie n b o rg Plads, søm nu er V id n e s b y r d om stor kunstnerisk Kultur i en histø; risk Periode, og stadig af Væ r d i for os. Eller Blaa; gaardsplads, der ejer en vis folkelig Kraft. Eller Placeringen af Grundtvigsk irken paa en Bakke, hvorfra Kirken ses vidt o v e r Landet og Byen. D er har været Muligheder fø r en straalende O p ; bygning af nye Huse langs H o lm e n s Kanal, men Chancen er forspildt, — man er nu igang med halvmodern e og gammeldags Facader i hver Ende af Gad en . Formentlig vil det gaa her søm ved Ostre Allé, h vor Beb yggelsen trod s Censur blev til den rene Pærevælling. En kunstnerisk Regulering af R idebanen , m ed Omdann else af denne til Brug for F o lk em ø d e r eller lignende Formaal, maa ligge lige for. R ide; banen er nu et Mora d s, Springvandet en sød lille provinsiel Straale, og Buegangene i d y b es te Før; fald. Borgergadekvarteret maa jo renses; — hvad planlægges der d é r ? Skal A realet blot v ed K om ; munens H jæ lp gøres til G en s ta n d før sædvanlig Grundspeku lation , eller kan Byen her skabe noget folkeligt værdifuldt. N o g le faa M onum e n ta lo p g a v e r er nu nævnt, og jeg mener ikke, jeg d erm ed har fjern et mig fra Artiklens egentlige Formaal: M o num en tern e; thi Løsning af disse O p ga v e r vil blive Æ r e s; monumen ter for de Folk, der bringer d em til Genn em førelse. Viggo Sten Møller.

fattelse af Form og Indhold, — Harmoni gennem Samspil af Genstand og Omgivelser. Den Stem; ning kan man ikke vente at fremkalde paa den lille grimme Parkeringsplads u dfor Y'esterboule; vard Nr. 18 og Fords Udstillingsvindue. — Jeg har valgt dette Eksempel p a a et Monument, der lige staar ov erfo r sin Realisation, og som allerede har givet Anledning til megen Polemik, fordi jeg der finder alt det koncentreret, som bar gjort mange Monumenter ogsaa i vor By upopulære eller ukunstneriske i Virkning. Formaalet er uklart, og derfor prisgivet Ligegyldighed eller snævre kriti; ske Betragtninger. Stedet er valgt uden Hen syn til Muligheden for Opnaaelse af et kunstnerisk fuldt lodigt Resultat, og reducerer dermed den kunstneriske Lejlighed til af give en grandios V irk ; ning for Folket. Man hædrer og gavner intetsomhelst ved at an; bringe Søjler og Sten og Figurer rundt omkring ved Hovedfærdselsaarer, Elaver og Pladser, fordi den kunstneriske Form, hvori vi stadig arbejder, skaber en uharmonisk Kontrast til den levende, stærkt bevægede Færdsel. Ogsaa de store Mosaik ; arbejder under Stærekassen tværs o v e r en befæ r; det Gad e er et slaaende Eksempel paa Kontrast mellem Kunst, der k ræver dvæ lende Iagttagelse, Ro, Tavshed, og et Færdselsliv, der forlanger Spring for Livet, og samtidig bibringer os en glad bevæget Rytme. V i maa gø re os dette klart, at Virkningen af Kunst i Byen skal være harmonisk, stor og folkelig i Ideen. D e smaa Klatterier vir; ker bare forstyrrende og stødende. Paa samme Maade: Sagen, der kræver et offentligt Monument, maa være stor, folkelig og indlysende. Men der; for vil vi alligevel gerne hædre de Kvinder og Mænd, hvis Indsats inden for en bestemt Idékreds har været banebrydende og forbilledlig. Det gæb der Videnskab, Kunst, Teknik, som andre Om ; raader. Hvordan nu opnaa dette? leg mener man skal skabe et Æresgalleri, hvor de dygtige Mænd og Kvinder kan faa et Minde, — et Æresm inde. Ligesom Ynglingen i Grækenland m od to g sin be; skedne og dog saa eftertragtede Løn — Laurbær; kransen — bor Anbringelse af en Æresplade i Galleriet i en af vore store offentlige Bygninger være en Hyldest, hvis beskedne Form maa tænkes at harmonere med aandeligt værdifulde Egenska; ber hos dem, der hædres. Det kan skabes i Raad; hushallen, eller i Universitetet, eller i V id en ska ; bernes Selskab, eller udenpaa et Hus, eller i Chri; stiansborg Slots Buegange, som tilsyneladende er lige ved at falde ned i H o v ed e t paa Folk. Eller 6