S_Forskønnelsen_1937

l a o v c n < » n i

t i l 1 * 1 a u d s æ t t e l s e o s

I N » r l » e d r i n g e r a l * I I o I ) o c I k « « i k, j i k i h I o m n i —

i r o i ‘ K l t f l i u i ( ‘ h o K i i n i k K K i ü ' K e l y M i i i i i i ¡ .

A f Postmester Otto Asmussen.

E n Bys Udseende og det Indtryk, dens Gader og de Bygninger, der danner Gadernes Vægge, gor paa de forbipasserende, er i hojeste Grad be­ tinget af, hvorledes disse Gader og Bygninger er renholdte og vedligeholdes. Det er et Forhold, der i mange Aar har beskæftiget Foreningens Besty­ relse. 1 1937 beny ttede man saaledes Regerings? jubilæet som Anledning til at iværksætte en om­ fattende P ropaganda i Forstaaelse med de Laug, der i særlig G rad havde med Flusenes ydre V ed ­ ligeholdelse at gorc — Malerlauget, Stenhuggerlau- get, Tomrerlauget, Blikkenslagerlauget m. fl. —, fordi det maatte forekomme ønskeligt at kunne vise København som en ren By for de mange til­ rejsende, der netop den Sommer kunde ventes til Byen. Det var glædeligt at se, hvor forstaaende mange Husejere efterkom Foreningens Opfordring til at vaske, male eller paa anden, efter Om stæn ­ dighederne paakrævet Maade udbedre Husfaga­ derne, hvor saadan Udbedring tiltrængtes. Det var den Gang i forste Række den simple Afvaskning af de mange malede Facader, der toges Sigte paa under det maaske lidt malicióse, men med Sand­ heden overensstemmende Motto: „Hvad Glæde har vi af, at Gaderne holdes rene, naar Snavset til Gengæld faar Lov til at sidde op ad Mu rene ? “ Afvaskning af Facaderne var den Form for Ren­ gøring, der medførte de færreste Udgifter og var lettest at iværksætte; de væsentligste Udgifter var jo Stillads og Arbejdsløn, Materialerne kunde i de fleste Tilfælde indskrænkes til en Kost og en Vandspand. Maling vilde i talrige Tilfælde aldeles ikk e være paakrævet hvert Aar. At imidlertid udover almindelig Renholdelse og- saa egentlig Istandsættelsesarbejde i mangfoldige t ilfælde er paakrævet, behøver man ikke at gaa ret mange Skridt ned ad en Gade for at finde Eksempler paa. Der har hos adskillige Husejere været en Tilbøjelighed til at lade Flusenes Facader skøtte sig selv i Tillid til, at Regnen, hvad Afvask­ ningen angik, nok skulde vaske Facaderne rene, og hvad egentlige Reparationer angik, lod man un­

der Pres af Tidernes uomtvistelige Vanskeligheder Facaderne vente og indskrænkede Istandsættelses­ arbejderne til Beboelseslejlighederne, væsentligst ved Lejerskifte, helst til det mindst mulige, og man saa ikke med Uvilje paa, at Lejerne selv be­ kostede Reparationerne — ja nogle Steder siges dette ligefrem at have været en kontraktlig Betin­ gelse for Lejemaalet. Hvad den ydre Istandsættelse af Huset angik, skulde der ligefrem Nedstyrtning af Gesimser, Skorstene eller Brudstykker af Bal­ koner til, for at en Husejer blev klar over, at nu maatte der gøres noget. Det er klart, at en saadan i Aarevis fortsat Negligering af den ydre Vedlige­ holdelse (af „Tag og Fag“) i det lange Lob er en mislig Handling. N a a r Vind og Vejr, Regn og Frost Aar efter Aar faar Lov til at indvirke paa en Facade, er det indlysende, at denne efterhaan- den faar et forfaldent Udseende til Skade for Hus­ ejeren selv og til Ærgrelse for dem, der gaar paa Gaderne. Jeg har hørt om en Husejer, til hvem der blev rettet en Henstilling om at lade sin (olie­ malede) Husfagade vaske ren for det tykke Lag „Støvpatina“, der dækkede den, og nødtørftigt ud ­ bedre Fagaden paa Steder, hvor Pudset var faldet af og Murstenene stak frem, men som blankt af­ viste Henstillingen om at gøre noget. „Det er godt nok, som det er,“ sagde han, „det er mit Hus, og jeg bestemmer selv, hvornaar det trænger til at vaskes.“ Det er en Betragtningsmaade, man har mødt nogle Gange for. Det er nok rigtigt, at det er hans Hus, men det er lige saa rigtigt, at det er os andre, os der færdes paa Gaden, der skal se paa det, og for os kan det blive et næsten til Li­ delse voksende Ubehag at se et saadant snavset og halvforfaldent Hus liggende mellem to maaske særdeles vel vedligeholdte Ejendomme. A t det i det lange Løb ogsaa er et økonomisk Fejlgreb at lade et Hus forfalde, er der heller in­ gen Tvivl om. Grellest vil Følgerne af en saadan Forsømmelse vel nok træde frem i en Tid som den nuværende, hvor et Istandsættelsesarbejde, der er blevet udsat Aar efter Aar, nu ikke kan ud­ føres uden en Udgift, der ligger langt over, hvad

25

FORSKØNNELSEN, XXIII. Aarg. 1940 . Nr. 4 .