S_Forskønnelsen_1937

F O R S K 0 N N E L S E N

A. H. Hunæus : „Københavns Vold Aftenen før St. Bededag“. Efter „Hisi. Medd. om Staden København“, III. Række, 2. Bind.

folket, og Sundby sk od sine Stenkolonner længere og længere ud ov er Am a g e r. I dette hastigt v o k s e n d e By sam fund gjaldt det om at skabe de mest rationelle F orbindelseslinjer i T ekn ik og Tra* fik, — og V o ld e n e forfaldt. D e blev en Slags O v e r d r e v for Byens fattige. H e r var billigt Logis, — en billig Un d e r d yn e . Her k om Frederik og Stine og de andre Ty p er, som vi kender fra Karl Larsen til V ilh. Bergstrom og Harald Herdal. F ølsom t er T id en og T y p e n u dtryk t i det lille D igt af Karl Larsen: Det er dog lisom lidt Sommer endnu, om oss Luften er kold;

var V o ld e n en Proletariatets D yreha ve — indtil Pelle blev Erobreren. Lad mig m inde om, at Danmarks første Socia? list, Fr. Drejer, var Kristianshavner, og at Dan* marks største A r b e jd e r fø r e r Th. Stauning er fø d t paa Kristianshavn. D e to N a v n e angiver en Linje i dansk Historie. D e fattige bag V o ld e n e gik ind i en D y g tig g ørelsesp roces, der gradvist udviklede dem til selvbevid ste Mennesker og Na tion en s medansvarlige. O g nu, — nu er vi naaet saa vidt, at alle Kredse i Befolkn ingen ønsker at frede V o ld e n . I disse Dage slø jfe s „ A r k e n “ med Jorden, og vi er naaet saa vidt, at V o ld e n igen bliver Promenade for en n y T id s kulturbevidste Medbo rge re. V o ld e n e har genvundet deres Anseelse. V i maa være V o ld k om it é e n og især dens For? mand, Hr. Chr. Flolm, taknemmelige, fordi V o ld e n i det kritiske Ø je b lik blev bevaret. Den skønne B y og den skønne V o l d vil faa G læ d e af hinan­ den, og lad os ønske, at M ø d e t mellem de to maa blive til Poesi, — til den Poesi, der er Livets mere end Litteraturens. Der er store Perspektiver i V o ld e n s Historie. Den har oplev et Stortid og Forfald, — og nu for? enes vi i Øn sk e t om, at den maa indgaa i en ny T id s Kulturbillede. Jul. Bomholt.

saa lad os sidde en Kende, du, oppe paa Kresjanshavns Vold. Jeg har en Pibe Tobak igen a den fra min Fødselsda, den tænder jeg mig, og min lille Ven hun nøjes med Lugten der a.

Et Par Minutters Gan g fra dette Sted laa „ A r k e n “ , som er kendt fra An d e r se n N e x ø s store Rom an om Pelle Erobreren. Et Fattigdommen s Hus, der v idn ed e om Krise og Undergang — men ogsaa om n y Begyndelse. For „ A r k e n “ s Beboere

2 3