S_Forskønnelsen_1937

F O R S K Ø N N E L S E N

svim lend e D y b ov er os, vi saa T ræ er og, hvor de fandtes, de h ø je Huse fo r to n e sig op i Mørket, itegnct de sparsom t op ly ste V indu e rs gyldne M øn s tre — ogsaa her var vi i Pagt med det V e jr, der k om o v e r os ude fra V e st, fra det bø lgen d e Sjælland, ja længere borte fra, eller østfra lige ind fra det friske Sund (fo r da var det saa friskt, at man selv ved Lang ebros Badeanstalt m e d Undren kunde staa og se en R e je med Hale og Ben ud* spilet af ukendte G ru n d e gaa paa Langfart 5 A len n ede vel, m idt mellem Bund og Overflad e). O g gik man ind genn em Byen, da man blev saa stor, at man b e g yn d te paa det — og det g jo r d e man tidligt, der var jo ingen Færdsel, et Barn ikke nemt kunde vare sig im od — , og man op* levede A fte n e n s K omm e der, saa var Forskellen heller ikke her ov e rvæ ld end e , skøn t Strøgets Bu? tikker syntes en festlige nok. O g der o p le v e d e man de h ø je Taarne. Fløjere end T ræ e rn e rakte de op m o d den m ørk e Him? mel, dunkle og højtidelige o v e r de m ø r k e Mure og Tagmasser, nogle m ed en gult lysende U rsk ive som en fa stg jo rt Maane, privat for det nærmeste Kvarters Gader, stod de der og ligesom holdt LTlkig for os Smaakravl n ede i Bunden af dem. Længere end Hu sene hernede holdt de paa det sidste Skær af Dagen, friere end de m o d to g de Blæst eller Regn derude fra. N e d o v e r deres ir* G aa en Tu r omk ring i Byen, f. Eks. i C ity ; kvarteret og dets Omegn , og faa Ø jn e n e op for den saa udbredte, beklagelige Mangel paa Sans fo r v e lhold te D ø re og smukke Indkik i Gaardene. Forhold svis nye E je n d omm e skæmmes alt for o fte af ramp onerede, slet holdte Døre, og K ikket ind ad en Port aabenbarer ligesaa o fte en be? skæmm en d e Mangel paa Skønhedssans hos den be stemmen d e Part. F. Eks. synes de forhold svis nye og meget v e lb y g g e d e E je n d omm e i Christian I X ’s Gade?Komplek set, for hvilke Emil Jørgensen var Ark itek t, svigtet af de g o d e Aand er, thi Mage til mo lesterede D ø r e og Porte, i Særdeleshed i G amm e l M øn t, skal man lede længe efter. Den forbipasserendes Indkik gennem en altid aa b e n - staaende Port standses af en Række Skraldebøt? ter, og de ødelagte V e jv ise r sk iltc ved Indgangs?

g rønne Spir spillede Maanen s Straaler, eller deres mørk e Silhouetter gik fo r Stjernernes Lys for atter at lade dem tilsyne paa den anden Side, e ftersom man gik. Endnu stærkere end vi op­ levede Taarnene baade Dagen og N a tten — men de forstæ rk ed e v o r Ople v else af begge Dele, og rungede saa K lokk er ud fra dem i M ø rk et, var det en betagend e Kulmination af deres Liv. O g hvad er Taa rn es Betydning, hvis det ikke netop er at leve saaledes? H v em har egentlig fundet paa, at Taarnenes Fred og stolte, en somm e Liv skal forstyrres af et billigt (eller dy rt) reklamemæssigt Lys, naar de efter M ø rk e ts Fald skal have R o — og skænke os noget af den haardt tiltrængte R o og Følelsen af at være i Pagt med n oget h ø je r e og stø rre? Skulde det være en dygtig Sælger af P r o je k tø r lam p e r ? (Flatten af for en saadan smartness!) — Men mon det ikke var paa T id e at bremse den Forretning. Lad Taarnene k omm e med i Lyset, naar Byen er illumineret, naar Gu ldæblern e springer, naar Raketter gaar tilvejrs i Ome gn en s Haver, og alt andet fester, fordi vi har naaet et eller andet, vi maa feste for. M en lad os ikke til daglig krænke deres A l v o r og deres Væ se n s Art. Jo mere hele Byen hver A fte n straaler som et T ivoli, jo mere væ rd er det, at de staar udenfor. Malergaarden, Plejevup pr. Grevinge, Oktober 1937. dørene rundt om i Kvarteret raaber h ø jt om, at E je n d omm e n e i T id en s L ø b har skiftet Beboere. I R om og andre Steder i Italien, h vor Husene o fte gør et udvortes pauvert Indtryk, udsmykk er man Gaa rd en e v ed som Pendant til Porte at an? bringe Skulpturer, Brønde, Plantedekorationer, Springvand eller andre dekorative Ting, der glæ? der Ø je t og giver E je n d omm e n e et tiltalende Skønhedspræg til G læ d e baade fo r Beb oern e og de forbipasserende. I Englands Storbyer, navnlig L o n d o n , hvor Hu? senes Facader, bortset fra de meget store N y b y g ? ninger, nærmest minder om Fabriksbygninger, ofres megen Omhu paa Indgangsdørene. K omm e r man rundt i L o n d o n s Periferi eller i de mange gamle Kvarterer, f. Eks. i G a d e rn e bag O x f o r d Street og i May fa ir Kvarteret, fanges Ø je t ustand?

1 u d k i k I f w a a r d e . Af Direktør J. C. Petersen.

4 5