S_Forskønnelsen_1937

da heller ikke i sin O rd e n , at en Institution, der i s tø r r e eller m in d re G r a d so rte re r un d er Staten, stiller sig i M o d sæ tn in g til almene Øn sk er. I Spø rg sm aalet om H o v e d s ta d e n s U d s e e n d e burde d et i fo rste Rækk e væ re Byens Kommunalbesty* relse, hvis Ø n s k e r blev Rettesno r. En Refo rm af G a d e h jø r n e t Am a g e r to rv—N iels 1Iemm ing sen s G a d e kan vist iovrigt god t siges at frem b y d e sig af fæ rdselsmæ ssig e G ru n d e . Jeg to r ikke gøre mig særlig klog herpaa, men jeg me n er flere G a n g e at have b emæ rk e t, hvorledes det ret sk a rp e H jø rn e h in d r e r T ra fik e n fra den ene af de næ v n te G a d e r til den anden . Mon ikke vor n u væ re n d e Lovgivning k u n d e bringes i Am vendelse h er og h jæ lp e til at fremme det skøns hedsmæssige. Jeg er tilbøjelig til at an tage dette.

Jeg me n er iovrigt at have b rag t i E rfaring, at man i M inisterie t for offentlige A rb e jd e r vil se me d Velvilje paa en H en v e n d else fra Københ a vn s Ma g istrat om S tø tte til Sagens Genn em fø re lse. Jeg s p e jd e r da efter et in itiativ fra k om m u n a h besty re lse n s Side. F o rho ld e n e ved H ellig aa n d sk irk en h a r i en Aars rækk e sta a e t paa F o rskønn e lse sfo ren ing en s Dags* orden. Spø rg sm aalet bor blive sta a e n d e her, huL til d et er lost. Men d e tte bor ikke lade ven te paa sig til næ ste Slægtled. Vi, der lever nu, bor stille os bag Fo rskønn e lse sfo ren ing en s Ledelse og være me d til at s tø tte det rimelige Krav om, at Hellig aa nd sk irk en k omm e r til at ligge frit. Væ k me d G itte ret! Væ k med H u sb lo k k e n ved N iels 1Iemm ingsens Gade! su lta te r d et vil give — hvis Forslaget bliver til Lov —- saa kan d et siges, at Forslagets T endens, saaledes som den u d tr y k k e s i B emæ rkningerne til d et og i selve P arag raffe rn e , glædeligt nok synes at gaa i den rigtige Retning. D et bæ rer dog delvis P ræg af et K omp rom is mellem de mange forskellige F ak to rer, d er h a r m e d v irk e t ved dets U d a rb e jd e ls e , h v ad der har bid rag e t til nogen Uk larh e d . F o rst og fremm e st foreslaas der in d fo rt et smi* digere System for Beregningen af de G ræ n ser, ind e n fo r hvilken Bebyggelsen skal holdes, og der opn aa s d erv e d rigere Mu ligheder for A rk ite k te n til at fo rm e Hu set efte r de p rak tisk e, økonom iske og k u n stn e risk e Krav, som Opg av e n stiller, end T ilfæ ld et er nu. For d et a n d e t vil en Lov me d en Rækk e nye Bestemmelser, som findes i Forslaget, give Byens Styre M idler i H æ n d e til — i ho je re G ra d end nu — at lede P lanlægningen af Byens G a d e n e t og Bebyggelsen i dens sto re T ræ k paa en for Flel* hed e n god Maade. Der bliver altsa a Mulighed for at u ndg aa m ange Meningsløsheder, der nu er til* ladt, og at o p n aa Plan og O rden . Nogle i d an sk Lovgivning nye Bestemmelser vil tillige gore det muligt ikke blot at ry d d e op i den Uo rden , der h ersk e r i Bebyggelsen af Byens æ ldre Kvarterer, men ogsaa at sikre betydelige hygiej* niske Forbedringer.

l l e s i i l f k r i i i i t , i a n ^ i ' i n m o s ; O i i M i r o r i i i s t . Af Arkitekt Egil Fischer. D en 13. Ja n u a r i A a r g o d k e n d te Kommunal* b es ty re lse n et Forslag til en ny Byggelov for

Byen. D a d e tte for en sto r Del hviler paa P rim eipper, der fo rste G ang er frem h o ld t her i Tids* sk rifte t (O k to b e r 1911), og Sanerings* og Censur* sp ø rg sm a a le t er ind g a a e n d e b e h a n d le t ind e n fo r Foreningen, vil d et væ re n atu rlig t her k o r t at nævne, hvad F orslaget gaar ind for, særlig ved* ro re n d e s id s tnæ v n te Spørgsmaal. Min ov en fo r næ v n te A rtik e l m e d v irk e d e mulig* vis til, at der i 1911 n e d s a tte s en te k n isk Kom* m ission til Be handling af et af Kommunalbestyrel* sen 1909 g o d k e n d t og 1911 til Regeringen frem* s e n d t Lovforslag, der som Følge af den af Kom* m is sion en frem sa tte Kritik blev re v id e re t og a tte r f rem s e n d t til Regeringen i 1915 — uden dog at resu ltere i en Lov. F ø rst 1929 blev S pø rgsm aalet a tte r ta g et op, idet A k a d em isk A rk ite k tfo re n in g n e d s a lte et Ud* valg, d er 1931 afgav en B e tænkn ing om en Bygge* lov for hele L a n d e t og senere ved F o rfa tte re n h eraf lod fo retage en te kn isk U n d ersøg else af Byggelov sprob lemerne. I F o ra a re t 1935 paabe* g y n d te et paa Kommu n a lb esty re lse n s Initiativ n e d s a t Udv alg endelig U d a r b e jd e ls e n af d et For* slag, d er g o d k e n d te s af d e n n e den 13. Ja n u a r d. A. Selvom d e tte Forslag kun ind e ho ld er faa e k sak te Regler, og d et d erfo r h e n s ta a r noget i d et uvisse, h vo rledes Loven vil blive fortolket, og hvilke Re*

7