S_Forskønnelsen_1937

m e d d e lte R e su lta t af paa et Mo d e i Foreningen 1935, hvo r jeg bl. a. p a a v iste M u lig h e d e rn e for at in d r e tte Garage?, Parkering s? og L eg e p lad ser i K a rré e n s In d re og at g e n n em fø re S an ering e n med et M in imum af - eller uden — Om k o s tn in g e r. 1 E fte r a a r e t fo retog nogle af d e t kommu n a le U d v a lg s M e d lemm e r en S tu d ie re jse til S tockholm , hvo r de h a v d e L ejlighed til at s tu d e re tlette Sane? rin g ssy stem s V irk n in g e r, og d e t nu foreliggende Lovforslag in d e h o ld e r M id ler til G e n n em fø re ls e af d e tte System . Der er a ltsa a her g jo r t et A r b e jd e in d e n fo r Fo rsk ø n n e lse sfo re n in g e n , et A rb e jd e , som viser sig ikk e at have v æ r e t forgæves, og fo rh a ab e n tlig vil d e t blive til G a v n fo r By e n s U d s e e n d e . Det sid ste Sporgsmaal, jeg skal b erø re, er Gen? su reringen . A lle re d e i Lo v fo rsla g en e af 1909, 1911, 1912 og 1915 foresloges in d f ø rt C e n s u r b e s temm e ls e r, og i „ F o r s k ø n n e ls e n “ 1916 (H æ fte 5 og 6) s ta r t e d e s en E n q u ê te om S pø rg sm aalet, h v o ra f jeg sk a l citere en k e lte U d ta le ls e r. Kgl. By g n in g sin sp e k tø r, A r k i te k t T h o r v . Jø rgem sen: N a a r S p ø rg sm a a le t hidtil ikke er lost, ligger det mulig ikke saa m e g et i U v ilje imod Sagen hos K omm u n a lb e s ty re ls e n som i, at d et er m e g et van? skeligt a t finde en F o rm fo r en s a a d a n e ffe k tiv Cen? sur. B o r g e r r e p ræ s e n ta tio n e n s og M a g is tr a te n s Med? lemm e r k a n ikke f o ru d sæ tte s at s id d e ind e med sæ rlige K v alifik atio n e r til at d omm e i kunstneri? ske Sporgsmaal, da de ab so lu t ikke er valg te med d e tte H e n s y n for Ø j e M a n h e n v e n d e r sig da — om m a n sk ø n n e r d et n ø d v e n d ig t — til Stads? a rk ite k te n . Om ma n b e n y t te r d e n n e s H en stillinger i d e t givne T ilfæ lde, fa a r ingen at v ide — heri ligger ikke m e g en Betryggelse. Dr. V ilh. L o re n ze n : D e t er rigtigt, at Forhol? dene i K ø b e n h a v n m e d v o k se n d e V æ g t k ræ v e r en O rd n in g p a a de o v e n fo r sk ild re d e Om ra a d e r. V a n s k e lig h e d e n ligger fø rst og f remm e st i at finde en p a s s e n d e Fo rm , h v o r d er ikk e gøres indg reb i K u n ste n s F rihed , og p a a den a n d e n Side Vil? k aa rlig h e d e r k a n f o rh in d r e s .................. E t sta a e n d e U d v a lg af k om p e te n te M æ n d k u n d e gøre god F y ld e s t............... A llervig tig st er S p ø rg sm aalet om en fo rnu ftig C e n su r o v erfo r Bygn inger, fo rd i der her daglig sk e r utallige U ly k k e r, d er v irk e r langt n ed g e nn em k omm e n d e T id e r. Særlig til Bygnim

Endelig foreslaas in d f o rt nogle C e n s u r b e s tem ? melser , der, rigtigt adm in istre re d e , k a n faa Betyd? ning for Byens U d se e n d e . S aneringen h a r her i Byen hidtil kun væ r e t gen? n em fo rt p aa den Maade, at hele K a rré e r eller K v a rte re r blev e k s p rop rie re d e, n e d re v n e og gen? opbyggede, hv ilken F rem g a n g sm a a d e h ar vist sig at væ re me g et k o s tb a r og d e rfo r sin k e n d e for en til Bunds g aa en d e S anering in d e n fo r overskuelig Tid. D et vil sa aledes næ p p e væ re me g et fo rk e rt at regne med, at en Om b y g n in g af de 100—200 K a rré e r h er i Byen, d er træ n g e r til Sanering, vil ko ste mellem 100 og 200 Millioner, hvis Sanerin? gen skal g en n em fo re s paa den hidtil b e n y tte d e Maade. Tillige vil den a u tom a tis k me d fo re, at hele den gamle By — m a a sk e m e d U n d ta g e ls e af enk e lte fre d e d e Bygn inger — vil fo rsv ind e; Ko? b en h a v n vil „m iste sit A n s ig t“ og d e n sto re hi? sto risk e og k u n stn e risk e Ch a rm e, den b e s id d e r frem for de fleste Byer af d ens Storrelse, og i Stedet blot vil blive en af de ma ng e m o d e rn e Byer m e d m e re eller m in d re in te rn a tio n a l K a ra k te r. Jeg h a r forsøgt at b id rag e til Lø sn ingen af denn e Konflikt mellem de h isto risk ?a rk itek ton isk e og de hyg ie jn isk e In teresser ved at finde en Sanerings? metode, d er k u n d e tilfredsstille begge P a rte r. 1 „A r k ite k te n “ 1926, S. 202, sk re v jeg i en A rtik el om F re dn ing ssa g en : „Og sa a v e d S anering af gam le Bydele tro r jeg m a n m a n g e S ted e r k a n gaa lem? peligere frem, end ma n g jo rd e ved N e d riv n in g e n af V o g nm a g e rg a d e k v a rte re t. Jeg k u n d e tæ n k e mig, at man, h v o r G a d e n i og for sig er pæ n og Forhu sene i H o v e d sa g e n b rugb are, gik den V ej, at m a n r y d d e d e G a a rd e n e m e d deres Ro d e ri af Baghuse og Sidehuse og lavede en sam le t indven? dig G a a rd b e b y g g e ls e eller, hvis d er skal skaffes P lads til n y T ra fik , i S ted e t for at udv id e den gamle G a d e lavede en ny G a d e eller P assa g e m id t g ennem K a rré e n og byggede langs d e n n e .“ Paa S tud ierejse i S tockho lm 1933 saa jeg, at m a n h er p r a k tis e r e d e d e tte S an ering ss y stem me d s to r t Held, og Følgen blev, a t S tockho lm s Stads? p la n d ire k tø r h o ld t et F o re d ra g i A k a d em is k Ar? k ite k tfo ren ing , a nm e ld t af mig i „A r k ite k te n “ 1933, S. 97. Jeg h a r se n ere b e h a n d le t Spørgsmaa? let udførligere i „T ilsk u e re n “ O k to b e r 1933 i Til? slutning til den af Dr. V ilh . L o ren ze n frem sa tte F re dn ing sp la n for Byen. F o rsk ønn e lse sfo ren ing en s Bestyrelse ind saa Sagens Betydn ing for Byens U d se e n d e og b a d mig fo retage en ind g a a e n d e Un? dersøgelse af Spørgsmaalet, som jeg — som nogle af Fo re n ing en s Me d lemm er m a a sk e vil erind re —

8