S_Forskønnelsen_1937

i*er er d er jo k n y tte t s to re økonom isk e Interesser, m a n ikke m a a gaa for nær. A t k u n n e ove en su n d og sk o n s om C e n su r k ræ v e r en speeiel Sags k u n d s k a b til p r a k tis k e Byggeforhold. Prof., Dr. juris Carl Torp : Jeg maa hovedsage* lig in d s k ræ n k e mig til at ud ta le m in v a rm e ste T ilslu tn ing til den T a n k e , at der h e r i S tad e n i hø j G r a d træ n g e s til et O rgan , d er h a r til Opg av e at vaage over, at Byens Y d re ikke u fo rn ø d e n t ød elægges........... P aa hvilken M a a d e et s a a d a n t O rgan for god Smag bor skabes, k a n selvfølgelig om tvistes. A t lægge hele M y n d ig h e d e n og A n s v a r e t paa en cm kelt Mand , S ta d sa rk ite k te n , f o re k omm e r mig af ma ng e G r u n d e utilraadeligt. D e t heldigste vilde fo rme n tlig være, at d er d a n n e s et Næ v n , evcn* tuelt me d S ta d s a rk ite k te n som fast M ed lem og iovrigt b e s ta a e n d e af 4 eller 6 Mænd , der særlig h ar lagt Ind sig t og Interesse for disse Sporgsmaal for D a g e n ............... D e t vil d ernæ st, hvis den hele F o ra n sta ltn in g skal faa stø rre Be tydning, sik k e rt væ re n ø d v e n d ig t at sk a b e L ovh jemm el for, at der fra d et o ffentliges Side k a n sk rid es ind ov erfo r p riv ate Bygg e fo retagender, der skonn e s at ville gribe fo rs ty rr e n d e ind i Omg iv e lse rn e s hele Præg. F o rf a tte r e n Sophu s Michaélis: En Bygningscen* sur, der i h v e r t enk e lt T ilfæ lde h a r a t bedomme, h v a d en By som K ø b e n h a v n k a n tillade sig ud en at k ræ n k e ikke blot k un stn e risk , m e n ogsaa natio* nal V e la n stæ n d ig h e d , b ø r sn a re st o p re tte s i Ligi hed med, h v a d fremm e d e L and e s L loved stæder h ar fu n d e t fo rnød e n t, en In stitu tion , hvo r ikke blo t A rk ite k te r, me n ogsaa Borgere, hvis Kærlig* hed til H o v e d sta d e n , dens H isto rie og d en s har* mon isk c V æ k s t er uom tv istet, bør h ave Sæde. A r k ite k t Carl B rumm er: Saa god t som hele P a rtie t langs K analen fra Børsen, GI. S tra n d og F re d e rik s h o lm s Kanal lige ned til C h ristia n IV ’s P akhu s h ar b e v a re t sin oprindelige Skønhed og Flarmoni. D e r er over hele d e tte P a rti u d b r e d t en sa ad a n Skønh ed og b e s k e d e n F o rn em h e d og Ro, som den m o d e rn e A rk ite k t k a n læ re me g et af at studere. D e tte sk o n n e G ad e b ille d e er sk a b t me d de enkle* ste Midler, de forskellige T id e rs Bygmestre har h er ikke søgt at overgaa h in a n d en i „originale“ P aahit, eller i o v e rd re v e n T ra n g til at hæv d e deres „P e rso n lig h e d “, alle H u se n e fø jer sig p a a den s k ø n n e s te og n atu rlig ste M a a d e ind i H elheden ;

selv et ny ere Hus, H jø r n e t af H ø jb r o og GI. S trand , fo re n er sig god t me d de g am le............... Jeg k u n d e tæ n k e mig n e d s a t et v ejled e n d e Raad, som dog h a v d e M y n d ig h e d til a t h in d re Bygnin* gers Opfø relse, der vilde væ re til Skade for deres Omgivelser. I et s a a d a n t R a a d k u n d e saa Koben* h av n s Kommune, K u ltu sm in iste riet sam t de For* eninger, der særlig h ar vist In teresse for disse Sporgsmaal, væ re re p ræ se n te re t, sa a som Akade* m isk A rc h ite k tfo re n in g , D e n frie A rchitektfor* ening, S elskabet for d e k o ra tiv Kunst, Fo reningen til gam le Bygningers Bevaring sam t Fo reningen til H o v e d s ta d e n s Forskønnelse. * Af „Bedre Bygg e sk ik “s A a rsb e re tn in g 193b skal e n d v id ere a n fø res nuv. S ta d s a rk ite k t og D ire k to r for K u n s ta k a d em ie t Poul l i o l s ø e s U d ta le ls e om, „at d et er vigtigere, at et Flus pas ser til Omgive!* serne og til hv er Egns hæ v d v u n d n e Byggemaade, e n d at d et er en Smule bed re eller daarligere Ar* k ite k tu r “. A rk ite k tfo re n in g e n s Byggelovsudvalg var klar over de sto re V an sk e lig h e d e r ved at g ennem fø re C e n su r i en B rydn ing stid som den nuvæ rende. Man slu tte d e sig næ rm e st til d et Synspunkt, at d et fø rst og fremm e st g ja ld t om ved Bestemmel* ser v e d rø re n d e Bebyggelsesp lanernes Fastlæggelse til en vis G r a d at in d o rd n e H u se t u n d e r Omgivel* serne, hv ilket S ta n d p u n k t ogsaa er in d ta g e t i K omm u n a lb e s ty re lse n s Forslag § 58, Stk. 1—4, der tillige ind e ho ld er Bestemmelser om Vedligehol* delse: 1. E n h v e r G r u n d tillige me d dens Bebyggelse, blegning, Skiltning m. v. skal frem træ d e p a a en efte r M a g istra te n s Skøn n et og sømmelig Maade. 2. M a g istra te n kan kræve, at en Bebyggelses Yd re faa r den ark ite k to n is k e Fo rm og den Farve, som Gade* og G a a rd b ille d e t kræver, for at der kan opn aa s en god Flelhedsvirkning. 3. H v o r a r k ite k to n is k e H e n s y n k ræ v e r det, kan d et forlanges, at en Bebyggelses y d re Frem* træ d e n beva res i samm e Skikkelse, i hvilken den forefindes eller er tilladt. 4. Skiltning, Ly sin stallation e r o. lign. m a a ikke ved B lænding eller paa a n d e n M a a d e efter Magi* s tr a te n s Skøn væ re til alvorlig U lem p e i færdsels* mæssig eller and e n Hen seende. * I en senere A rtik el skal jeg k omm e næ rm e re ind p aa Cen su rspø rg smaa let.

9