S_Forskønnelsen_1937

t o I * o i i l i e d e n « t o a m v i H i s ; l i e d . i; \ r ico v i v « i a \ r. ic « «v v im i 11o v i; 1»« 1 \ 1»1. \ « 10 ics uo \ \ 1; 1. « 1; Foredrag holdt paa Foreningens Generalforsamling den 16. Marts 1938 af folketingsmand Viggo \ielsen.

L igesom alle a n d r e Byer bæ r e r H o v e d s ta d e n > ogsaa P ræg af, at d e r i F o rtid e n h a r væ ret P lan lø shed til Stede og m a n g lend e F len syn tag e n til d et skonh e d smæ ssig e, n a a r d e r blev an lag t G a d e r og V eje , eller n a a r d er blev r e js t Bygn in; ger. A lt for o fte h ar p riv a te og egoistiske Inter; esser spillet den a fg ø re n d e Rolle, og R e s u lta te t er blevet, at g o d t og d aa rlig t er b levcn b la n d e t mellem h in a n d e n paa den synd ig ste M a a d e ; Be; b o elsesbygn ing er og Lagerrum , offentlige Bygnin; ger, Kirker, F a b rik e r o. s. v., h v o rv e d m a ng e — ofte s k ø n n e og m o n um e n ta le Bygninger — er ble; v e n k lem t saale d es inde, at de slet ikke k omm e r til d ere s Ret i d eres a rk ite k to n is k e Linier, eller de skæmm e s af omkring liggende Bygninger, u sk ø n n e G a d e r og P ladser. En hel Del kan dog gøres godt igen, og h er har Fo ren ingen betydelige O p g a v e r at v a re ta g e i F o rm af at søge frilagt visse sæ rp ræ g e d e Bygnin; ger og sam tid ig i saa v id L id strækn ing som mu; ligt faa f je r n e t de F rem ton inger, der b r y d e r Bil; le d et og v ir k e r s kæmm e n d e p a a den Katego ri af Bygninger, d er sk u ld e væ re den dom in e rend e. Jeg h ø re r til dem, d e r hævd e r, a t d er ikke k a n ofres for meget, n a a r d e t d r e je r sig om a t b evare væ rd i; fulde T ing fra Fo rtid en , ik k e m in d s t gamle, sæ r; p ræg ed e Bygninger, og jeg m e n e r tillige, a t der fra d et O ffen tlig e s Side m a a k u n n e gaas vidt, n a a r d et d r e je r sig om a t faa. r y d d e t u sk ø n n e F rem to n in g e r af V e je n eller faa sik re t P lad se r og P ark er, d er skal f r em tr æ d e søm A a n d e h u lle r eller S k ø n h e d sa a b c n b a rin g c r fo r Befolkningen og de fremmede, d er gæ s te r os. H v a d d er s kæmm e r og s tø d e r an, m a a bringes til Fald, og h v a d d er b id ra g e r til a t sk a b e Skøn; h ed og Flarmoni, ma a H a a n d e n væ re b e v a re n d e og næ n s om overfor, ligesom den ma a væ re run; delig, n a a r d et gæ lder om at sk a ffe Lu ft og U d ; syn i F o rm af P lad se r og P ark er. D e t h a r glædet mig m e g et at k o n sta te re , at Fo ren ingen til F lov ed stad e n s F o rsk ø n n e lse p a a m ange M a a d e r h ar ta g e t et b ety d n in g sfu ld t Ini; tiativ i den Retning, som jeg her h ar angivet, ligesom den paa d e t p ra k tisk e Om r a a d e h ar op; n a a e t a n e rk en d elsesvæ rd ig e Resu ltater. M e n d et er ikke alene ov erfo r F o rtid e n og i F o rb indelse m e d F o rtid e n s Fo rsynd e lse r, d er skal gribes ind. I Fo rb indelse me d N u tid e n og F rem ;

tiden er d et m a a s k e af e n d n u s tø r r e V igtighed, at Fo re n ing en er p aa v aa g e n V a g t og v irk e r som den S k ø n h e d e n s S amv ittigh e d , d er altid er paa Fæ rde, n a a r den tem p o p ræ g e d e U dv ik ling gaar frem me d sin o fte je rn b e sla a c d e 1læk H e r vil Dagliglivet stille F o re n in g e n overfor ma ng fo ld ige O pg a v e r, d er m a a løses u n d e r Hen; sy n ta g e n til de æ s te tis k e Love, thi ikke alt, hvad N u tid e n fø re r m e d sig, k a n siges at væ re præget af disse Love. A lt for m a n g e B ygn ing er rejses, og alt for m a n g e H a v e r an lægg e s u d e n Medvirk ; ning af den S ag k u n d sk a b , d er h a r g jo r t sig til Flovedopgave at v a r e ta g e Stilens Love, og alt for o fte k omm e r S k ø n h e d s h e n s y n e t og d et sociale H e n s y n i a n d e n Rækk e, n a a r d er u d s ty k k e s , an; lægges G a d e r og bygges. Jeg h ar h a ft den Æ r e som R ig s d a g sm a n d at væ re me d i F o lk e tin g e ts U d v a lg a n g a a e n d e Na; tu rfre d n in g og Byp lan lægn ing, og jeg g læ d er mig over, at d er g e n n em N a tu r f r e d n in g s lo v e n nu kan dæmm e s op fo r R o v d rift og lægges en skæ r; m e n d e H a a n d p a a en Ræ k k e af N a t u r e n s her; ligste Væ rd ie r, ligesom jeg h a a b e r, at vi k a n faa noget fo rsvarlig t ud af Fo rslag et om Byplaner; m e n jeg lægger ikke Skjul paa, at jeg k u n d e ønske en Lovgivning, der mu lig g jo rd e N e d s æ tte ls e n af et o ffentlig t Raad, d er sk u ld e tr æ d e i Funktion, n a a r d er anlægges eller re jse s n og et ny t, og hvis O p g a v e sku lde væ re at v a r e ta g e de r e n t skøn; h ed smæ ssige eller æ s te tis k e In te re s se r. D e t ko; ster sjæ ld e n t nog et a t ta g e H e n s y n til d e t stil; fulde og æ stetisk e, n a a r d e t gøres, inden m a n be; g y n d e r paa An lægene, m e d e n s d et k a n koste sto re Summer, n a a r m a n b a g e fte r skal til at gribe ind. Og lad mig h e r sige, a t d e t e fte r m in Mening ikke saa me g et er n ø d v e n d ig t at gribe in d her; inde i selve Byen som ud e i d en s U d k a n t og Omegn. L a n d e ts F lov ed stad s tr æ k k e r jo nu sine Lem; m e r helt ud til L a n d k omm u n e r n e s Bebyggelser, og inden m a n g e A a r er H o v e d s t a d e n og Land; k omm u n e rn e v o k s e t samme n , me n h e ru d e fore; gaar en Udvikling, som i hø j G r a d sy n e s at mangle Plan, og som er et sla a e n d e Bevis for, h vo r n ø d v e n d ig t d e t er b a a d e m e d en en s a rte t Byp lan og den v id e st mulige H e n s y n t a g e n til det skønh e d smæ ssig e. Jeg tæ n k e r h er navnlig p a a

1 4