S_Forskønnelsen_1937

l i v e I I S I I 4 k l l I i ¡ ¡ ' I l < m I .

11vad Glæde har man af, at Gaderne holdes rene, naar Snavset til Gengæld faar Lov til at htenge oppe paa Facaderne. D e n af Fo re n ing en i nogle A ar ivæ rk sa tte P ro p a g a n d a for at fo rma a H u sejere til om Fora aret at lade deres Hu sfag ad e r vaske eller rense h a r h a a r e t glædelig Frugt. Byens Rengørings* komp a g n ier og talrige private M e stre har h aft fuldt op at gøre. O g sa a i A a r sku lde d et gæ rne væ re saa* ledes, at alle 1lu sfag a d er fik en Omg ang Afvask* ning (eller A fb o rs tn in g ) og Reparation , hvo r det til* trænges. Men een G a n g er jo ingen Gang, og den hjemlige s tæ rk e — altfo r s tæ rk e — Røgplage er en arg M o d s t a n d e r at have at gøre med, hvo r det d re je r sig om at holde Byen ren. Men selv om mange af Byen s H u se je re i E rkendelse af, at det ogsaa er i d ere s egen v elfo rsta ae d e Interesse, hol* der d ere s H u sfa g a d e r rene, er der a a b e n b a rt end* nu et S ty k k e igen, inden vi kan slaa fast, at Maa* let er naaet. D e t er i d enn e H en se e n d e ejendom* mcligt — og tr is t — at se den Forskel, der af mange H u s e je r e gøres p aa Renholdelse ude og inde. M e d e n s vi i vo re Stuer gor re n t hver Dag og to G a n g e aarlig t ho lder Hovedrengø ring, og me d en s vi ikke selv, n a a r vi gaar ud, kunde tænk e os at gaa m e d snaVset T ø j eller tilsølede Sko, er der — d e s væ rre — e n d n u in tet mæ rkeligt i, at lluse, d er bag d eres Fagader rumm e r højtkultive* rede I Ijem, k a n faa Lov til i Aarev is at frembyd e sig m e d et tæ tte r e og tæ tte re Lag Smuds. Og Va* nens M a g t er stor! De samme Mennesker, der ejer disse H u se m e d de snav sede Fagader, bliver e f te rh a a n d e n saa v an te til at se paa d e tte Snavs, at de o p f a tte r d et som noget uundgaaeligt, som noget, d er nu en G a n g hø rer til, og d et ender med, at S n av se t faa r d et fine N a v n „P a tin a “, skøn t d e t re tte N a v n , n a a r det skal siges uden Omsvøb, er — Skidt, indtil ma n saa en skønne Dag, ved a t N a b o e n eller G e n b o e n vask er eller ren ser sin Hu sfagade, pludselig faar Ø jn e n e op for Ren ligh e d en s V æ r d i ogsaa paa vore Huse. G a a en G a n g en T u r gennem Byens G ad e r med d e tte sæ rlige Formaal. G an g paa Gang fal* der Ø je t p a a H u sfagader, hvis U d see n d e frem* byder den h o je ste G r a d af U s k ø n h e d ved det tykk e Lag af Smuds, der k læ b er paa Fagaden. Med a a rg am le Kager af Støv og Sod, strib e t af Regn, f rem b y d e r disse Lluse et sa are utiltalende

og m a lp ro p e rt Skue. Baade Lejern e i disse Ejen* domme og G e n b o e rn e paa den and e n Side af Ga* den maa faa et for den p a a gæ ld e n d e 1lu se je r ikke videre sm ig re nd e I n d tr y k af han s O p fa tte lse af Begrebet Renlighed. Foren ingen til H o v e d s ta d e n s F o rskønn e lse ret* ter derfo r ogsaa i A a r en in d træ n g e n d e Opfor* dring til alle in te re s se re d e om ved A fv a skn ing især af malede Hu sfag ad e r — su p p le re t me d nod* torftig Istand sæ tte lse , hvo r sa a d a n tiltræng es - at bidrage deres til, at vor sm u k k e H o v e d sta d nu kan vise sig ogsaa som en ren By. Det er m a ask e væ rd at gore o pmæ rk som paa, at ogsaa adskillige Fagader af M u rste n sm a te ria le — især af gule Sten — i ma ng e T ilfæ lde vilde have godt af en Rensning; dog vil ogsaa h er en simpel A fb o rs tn in g m ange S teder vise sig at være tilstrækkelig. N a a r man saa derig e nn em h a r faaet Ø jn e n e op for, hvor tiltalend e G ad e b ille d et kan blive, blot ved A nv end e lse af en Smule V a n d i Forbin* delse med nogle Ko ste og Borster, er vi tilbøje* lige til at tro, at ikke ret m ange H u se je re vil væ re uenige med os i, at Ren ligh ed er en god Ting, ogsaa naar d et gæ lder Hu sen e s Ydre. Vi næv n e d e i d et fo re g aa end e Røgplagen. D e t tø r vist i d enn e F o rb indelse u d e n at risikere Mod* sigelse betegnes som en Skandale, at Sundheds* a u to rite te rn e ikke fo rlæng st h ar p a a b u d t saa* d an n e A n o rd n in g e r ved Sko rsten en e i h v e rt Fald i den ind re By, at Rogen ikke i den G ra d , som T ilfæ ldet er, sviner Fagader og V in d u e r til i Lo* bet af utrolig k o rt Tid. Flere S teder i U d la n d e t er d ette Forho ld o rd n e t ved Lov — og bu rde og* saa væ re det i D anm a rk , i hv ert Fald i Byerne. I Københ a vn har Røgplagen udv ik le t sig til at være den F aktor, der i alt ov e rv e je n d e G ra d bi* drager til at modv irk e Be stræbelserne for at gøre H o v e d sta d e n til en ren By. Og saa om Tilgrisning af vore M o n um e n te r er der i d enne S ammenhæng G ru n d til at sige et Par O rd . Der har tidligere fra visse Sider væ ret fø rt en K ampagne for at fjern e Indhegn ingerne om vore offentlige Monume n te r. D e tte er ogsaa sket enkelte Steder, hvor G itr e t ikke fra Kunst* neren s Side h ar u d g jo rt et uundvæ rlig t Led i den sam lede V irkn ing af Monum e n te t. Og hvad er saa blevet R e su lta te t? A t Børn og unge Menne*

2 1