HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

ANMELDELSER 163 Der er ingen af fotograferne, der er faldet på at bruge mediet i den politiske kamp, skriver Erichsen. Nej, det gør kunsten med varme eller brod meget bedre. Alligevel vil det nok være muligt at gå bag om det tamt refererede f. eks. i bille­ derne fra prostitutionen, der hverken har noget af syndens sold eller syndens sødme, blot en kamouflerende og arrangeret pænhed, som dog alligevel ikke formår at skjule de spildte skæbners tragedie. Og man gør nok klogt i ikke at tolke en værtshusscene som en munter aften med Søren Bramfri, når den realiter viser alkoholismens forbandelse. Fotografierne kan verificere og korrigere enkeltheder i kunstneriske fremstillinger; men ellers skal og kan de ikke konkurrere, de bør supplere hinanden. Endelig synes de refererende fotografier bedre end den subjek­ tivt betonede kunst at gå i spænd med statistikker og rapporter, som også må bidrage til emnets belysning. Et af nutidens modeord er nostalgi. Nærværende bog vil ikke kunne bidrage til længslen efter de gode gamle dage. Den viser tværtimod, hvilket enormt spild af menneskelige muligheder, datidens samfund tillod sig. At spildet var størst i hovedstaden, kan næppe undre. Det har man nok vidst, siden biskop Martensen opstillede liberalismens svare synderegister; men det skader ikke at få det fotografisk dokumenteret. Det er en mørk, men ikke nogen uvæsentlig side af Københavns historie, John Erichsen her har lagt frem. Til slut kan man spørge, om der dog ikke findes antydning af smil eller idyl midt i al elendigheden, bortset fra at personerne —som man jo gør —smiler til fotografen? Jeg foreslår de utendentiøse billeder af Ladegårdsåen, som skønt kunstigt skabt alligevel helt op mod vor tid gav et menneske- eller i alt fald drengevenligt indslag af natur med ufriserede fiske- og pjaskemuligheder. Sigvard Skov. Jens Erik Frits Hansen: Københavns forstadsbebyggelse i 1850’erne, Akademisk Forlag, København 1977 (Statens humanistiske Forskningsråd: Industrialismens bygninger og boliger. Institut for økonomisk historie ved Københavns Universitet. Publikation nr. 12) 105 sider incl. register. De første resultater af det af Statens humanistiske Forskningsråd etablerede projekt Industrialismens Boliger og Bygninger i Danmark 1840-1940 er begyndt at vise sig på bogmarkedet, og — som man kunne vente —har hovedstaden en fremtrædende plads i projektet. I 1976 kom R. Willerslevs case-study over en bestemt gruppe arbejderes boligforhold på Vesterbro omkring år 1900 (Erhvervs­ hist. Årbog 1975 (1976), p. 7-30), nu foreligger Jens Erik Frits Hansens afhand­ ling om de københavnske brokvarterers udbygning i 1850’eme, og der er mere i vente (jvf. Humaniora 1974-76. Beretning fra SHF, 1977, p. 162 ff.). J. E. F. Hansens bog, der bygger på forfatterens specialeafhandling fra 1968, har som sit mål at skildre den økonomiske og sociale side af den voldsomme ekspan­ sion i boligbyggeriet i København i tiden 1850—57 —et problemkompleks, der hidtil kun har været overfladisk eller tilfældigt behandlet i den historiske litteratur. Afhandlingen, der er meget præget af de samfundsvidenskabelige discipliner, har sin styrke i de klart formulerede problemstillinger over for et mægtigt i hovedsagen 11 *