HolgerBegtrupsLevned_I

165 I den Anledning udgav han, mens jeg var paa Fyn, et djærvt Skrift »Om Trosfrihed«, der vakte en heftig Strid indenfor Grundtvigianernes Lejr. Deri forsvarede han, at Edv. Brandes aflagde Rigsdagseden, skønt han aabent erklærede, a t han ikke troede paa Gud. — Birkedal paatalte dette med brusende Vælde, og mine fleste fynske Venner gav ham Ret deri. Men jeg stod naturligvis paa Lindbergs Side. — Ved et folkeligt Møde om Forsvarssagen, der holdtes i Odense, traadte Lindberg og Birkedal op mod hinanden, som Talsmænd for den realistiske og den romantiske Grundt­ vigianisme. Den store Forsamling var omtrent lige delt imellem dem. Da der blev afstemt paa den Maade, at hvert Parti gik til sin Side i Salen, saae Søstrene Hey med be­ brejdende Blikke paa mig, da jeg skred over til venstre Side. I Foraaret 1881 var der Folkethingsvalg. Lindberg fik opstillet en »ren Venstremand« i Kertemindekredsen, skønt det store Flertal af Valgmenighedens Medlemmer var mode­ rate. Den Splid, han derved fremkaldte, skaffede Højre­ manden, Niels Andersen, Sejren. Men det gjorde intet Skaar i Lindbergs gode Forhold til sin Menighed. — Inden Valget var der et politisk Møde i Kerteminde, som jeg over­ værede. Redaktøren af »Fyns Tidende«, Jørgen Pedersen, førte Ordet for de Moderate. Men Lindberg havde faaet Berg til at komme tilstede, og han talte næsten lige saa skarpt imod de Moderate som mod Estrupperne. — Efter Mødet var jeg sammen med Berg i Lindbergs Hjem. Vor Vært vilde præsentere os for hinanden. Men Berg sagde straks, at det var overflødigt. »Kandidat Begtrup og jeg kender godt hinanden«, føjede han til. »Vi har ogsaa før været Meningsfæller; men jeg veed naturligvis ikke, om vi er det endnu.« — »Jo,« svarede Lindberg, »Begtrup er lige saa ren en Venstremand, som han altid har været.« — Nu var Sandheden den, at jeg ikke var helt uanfægtet af