HolgerBegtrupsLevned_I

166 den moderate Luft paa Fyn, hvor »Fyns Tidende« hørte til min daglige Læsning. Men Lindbergs Ord rettede mig virkelig i samme Øjeblik ind i det radikale Kompagni. Jeg har aldrig saa kendelig oplevet, hvad et Ord i rette Tid kan virke paa en ung Sjæl, der ellers gør sig til af a t være selvstændig. Det burde have været mig en Mindelse om, at jeg ikke egnede mig til at blive Politiker, da det altid var Personerne og ikke Sagerne, som gjorde dybest Indtryk paa mig! I det Aar, jeg var paa Fyn, tog jeg Del i adskillige folkelige Møder. Jeg var til Mikkelsdagsmøde paa Koids Skole, hvor hans Svoger Lebæk dengang var Forstander, og hørte dær Rosendal og Lindberg tale. Paa Klavs Berntsens Friskole i Højby hørte jeg første Gang Ernst Trier, og hans varme Tale om Friskolelivet greb mig stærkt. Paa Ryslinge over­ værede jeg en Forhandling om de kirkelige Frihedskrav, som blev indledet af den veltalende Andreas Leth. Saaledes kom jeg ind i det kristelige og folkelige Livsrøre, og har fra den Tid kunnet regne med Folkelivet som en afgørende Faktor i min aandelige Udvikling. — Jeg kunde ikke være kommet noget Sted i Landet, hvor Bølgen af det grundt­ vigske Aandsliv slog mig saa mildt og fyldigt i Møde som paa denne herlige 0 , hvor alle folkelige Rørelser lige fra den gudelige Vækkelses Tid har haft saa rig en Blomstring. Det var et aandeligt Bad for min Sjæl, der forberedte mig udmærket til min senere Gerning. Jeg blev fyldt med Tanker og Følelser, som udvidede mit danske Hjertelag og fik Bugt med den Frygt for selvisk Indtørring, som før havde plaget mig. Jeg fik ogsaa Lejlighed til saa smaat a t prøve mine egne Evner i Folkelivets Tjeneste. — I Landsbyen Aasum, øst for Odense, var der i de Aar en Kreds af yngre Bønderfolk, som var stærkt optagne af Folkeoplysningens Fremme. Der var især en Gaardmand ved Navn Hans Christian Rasmus