HolgerBegtrupsLevned_I

171 forlod han brat København og rejste hjem til Lejrskov som en havareret Mand. Hans Far tog ham med over til Schrøder i Askov og skaffede ham en foreløbig Plads som Hjælpe­ lærer dær. Og dette viste sig snart frugtbart, ogsaa for mine Ønsker om a t havne sammesteds. Imidlertid var det lykkedes mig at faa nogle Historie­ timer i Hans Gregersens fri Skole paa H. C. Ørstedsvej. Jeg tror nok, jeg var en livlig Lærer. Men jeg kunde daarlig holde Styr paa de endnu livligere Drenge. Det blev en Yd­ mygelse for mig og har siden skræmmet mig fra den vanske­ lige Gerning at være Børnelærer. — Derimod havde jeg For­ nøjelse af at undervise fire halvvoksne Piger i Historie, hos Enkefru Ju st paa Østerbro. — Og endelig var det en særlig Glæde for mig, at jeg fik nogle Foredragstimer ved den lille Højskole, som Falkenstjerne nylig havde begyndt i et Lo­ kale paa Gamle Kongevej. — Her fortalte jeg »de gothiske Folks Historie« for en Snes unge Karle og fik saaledes min første Øvelse i a t være Højskolelærer. Den Undervisning, jeg gav, levnede mig rummelig Tid til mine egne Studier. — Jeg havde paa Højstrup læst en Del om Angelsakserne og havde bl. a. skrevet en ordret Over­ sættelse af Bjovulfskvadet. Nu lærte jeg ogsaa lidt Gothisk og gav mig i Lag med Ulfilas Bibeloversættelse. Men Hoved­ sagen var dog mit fortsatte Studium af »Oldnordisk«. — Jeg hørte bl. a. Svend Grundtvigs Forelæsninger over den ældre Edda. Desuden fik jeg udmærket Hjælp ved det Bekendt­ skab, jeg gjorde, med den ganske unge, men allerede lærde Axel Olrik. Vi havde gaaet et Aar i Skole sammen. Men da han sad i nederste og jeg i øverste Klasse, havde-vi intet haft med hinanden a t gøre. — Nu tra f jeg ham en Dag paa »Oldnor­ disk Musæum«, og da jeg rettede et Spørgsmaal til ham, svarede han, stammende men ivrig, i en hel lille Forelæsning, mens han trak mig om fra den ene Glaskasse til den anden