HolgerBegtrupsLevned_I

172 for at vise mig de Sager, der kunde oplyse mit Spørgsmaal. — Han mindede mig om Poul Møllers »Licentiat«, men jeg opdagede snart, at han, trods sin store Ungdom, var en virkelig Videnskabsmand. Heri blev jeg bestyrket, da jeg en Gang kom til at tale om ham med Svend Grundtvig, og denne udtalte sig med stort Haab om Axel Olrik som sin Arvetager. »Mit Forspring i Alder og almindelig Udvikling opvejedes af hans ubetingede Overlegenhed i videnskabelig Retning. Jeg var en vordende Skolemand, der søgte Sagkundskab til Brug for folkelig Oplysning. Han var en lærd Gransker, som med Liv og Sjæl var med dær, hvor Grænserne flyttes paa Videnskabens Felter. Men vi var samstemte i vor dybe Begejstring for det nordiske Aandsliv i gamle Dage, og gennem fælles Kærlighed til Fædrenes Minde sluttede vi et Venskab, der i Førstningen var mere sagligt end personligt, men som i Tidens Løb blev ægte menneskeligt.«*) Dette Venskab fortsattes, efter at jeg var kommet til Askov. Olrik holdt mig i sine Breve underrettet om sit fremskridende videnskabelige Arbejde. Til Gengæld hjalp jeg ham til at lære Folkehøjskolen at kende. Han kom flere Gange til Askov, hvor han senere især sluttede sig til H. F. Feilberg. Jeg bragte ham ogsaa i Forbindelse med flere af de Folkemindesamlere, som hørte til vor Kreds. — Det har været mig til Gavn og Glæde, at jeg har kunnet følge denne geniale og elskværdige Mand i hans banebrydende Arbejde for de nordiske Folkeminders videnskabelige Granskning. Mit eget Arbejde var langt frasaa dybtgaaende som hans. Hver Gang jeg har prøvet at naa ind til videnskabelig Syssel med Fortidsminderne og Sproghistorien, har jeg snart maattet erkende, at det ikke laa for mig, og at det ikke *) Se Fortalen til min lille Bog: »Axel Olriks Breve til Holger Beg­ trup« (1924).