HolgerBegtrupsLevned_I

175 har jeg ingensinde set, siden det blev indleveret. Men jeg er overbevist om, at det er uden al videnskabelig Værdi. Der­ imod blev Arbejdet ingenlunde værdiløst for mig selv. Jeg fik et udstrakt Bekendtskab til den islandske Literatur og fik min Pen øvet til Fremstilling af et sammenhængende Emne. — Ved a t sysle saa meget med de gamle Skrifter vandt jeg en Fortrolighed med Sagastilen, der kom mig til­ gode som Sagafortæller, og jeg kan kun beklage, at jeg har gjort saa sparsomt Brug af denne Færdighed i min Høj­ skolegerning. Men indirekte har det dog sat nogen Frugt, da det har hjulpet mig til at tale bedre Dansk til danske Men­ nesker. Imidlertid havde jeg stadig haft mine Tanker rettet paa at blive Lærer paa Askov Højskole. Og hertil fik jeg en god Haandsrækning af Jakob Knudsen, da jeg ikke turde hen­ vende mig til selve Schrøder derom. — Jeg bad Knudsen forebringe mit Ønske derom i en belejlig Stund, og naar jeg nu læser de Breve, han sendte mig fra Askov i Foraaret 1882, forstaar jeg endnu bedre end dengang, hvilken virkelig Vennetjeneste han viste mig ved at være Mellemmand i denne Sag. — For mig var det en Glæde at tænke paa, hvor­ ledes vi to kunde blive Lærere ved den samme Skole. Men jeg oversaa, hvad han med sin større realistiske Sans havde skarpt for Øje: a t vi praktisk talt kunde komme hinanden i Vejen som Konkurrenter. Det var jo et Spørgsmaal, om Askov Højskole under sine forholdsvis fattige Kaar kunde skaffe os begge et skikkeligt Levebrød, især da vi var for­ lovede og higede efter at blive gift saa snart som muligt. — Jakob Knudsen udtrykte dette paa sin djærve Maade ved at sige til mig: Det er vist sjældent, at en Bager, som lige har faaet en lille Forretning i Gang, hjælper en anden Bager til at nedsætte sig i samme Gade! Desmere skylder jeg ham Tak for, at han alligevel ærlig gjorde, hvad han kunde, for at fremme mit Ønske ved at