HolgerBegtrupsLevned_I

176 tale til Schrøder derom. — Schrøder svarede, a t han ikke kunde sikre mig noget, men han haabede, a t Skolen skulde faa saa megen Fremgang, at den kunde bruge os begge. — I dette Haab blev der truffet Aftale om, a t jeg skulde komme til Askov i Efteraaret 1882 for a t prøve mine Kræfter, særlig som Lærer i Dansk. Jeg skulde have frit Ophold og 250 Kro­ ner i Løn for den første Vinter. Med denne Aftale var jeg vel fornøjet. Der var endnu et halvt Aar til, at jeg skulde tiltræde Pladsen. Men i Mellem­ tiden fik jeg mit Komme godt forberedt ved, a t min Kæreste i Sommeren 1882 blev Elev paa Askov Højskole. — De mange Breve, hun sendte mig derfra, fortalte om, hvor godt hun var blevet modtaget, og hvor glad hun var ved a t være dær. — Hun var særlig optaget af Schrøders Foredrag, men hørte ogsaa med Fornøjelse de andre Lærere. — Det var morsomt for mig at faa Referater af Jakob Knudsens pud­ sige Taler til de unge Piger i Dansktimerne. — Schrøder kaldte hende »Prinsessen i Glasbjerget« og var altid venlig imod hende. Jeg tror ogsaa, hun var en af hans bedste Til­ hørere og i det hele Mønsteret paa en frisk ung Højskolepige, fuld af Sang og lyse Tanker. — Hendes nærmeste Omgangs­ fæller var Skolens to unge Lærerinder, Dorthea Pedersen (Sams) og Marie Barfred, der siden blev gift med Kaptejn Hagedorn. Med dem gjorde hun lange Spasereture i Sommer­ aftnerne. — Hele den Sommer blev en lykkelig Indledning til hendes senere Højskoleliv, og den Yndest, hun vandt, kom ogsaa mig til Gode. Da Sommerskolen sluttede, rejste jeg til Askov for at deltage i »Lærermødet«, som holdtes i Begyndelsen af Au­ gust. — Schrøder var saa dristig at lade Jakob Knudsen og mig optræde som Foredragsholdere ved dette Møde, for at Skolens Venner kunde blive bekendt med de to unge Kan­ didater, som den havde taget i Tjeneste. — Vi var meget spændte paa, hvorledes vi skulde klare os som Talere over