S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

SVENDSEN & CHRISTENSEN (DAMPSKIBS SELSKABERNE „CIMBRIA“ , „VENDILA“ 111. fl.)

I September 1897 startede Hans Christensen og Kaptajn J. T. Svendsen ovennævnte F ir­ ma for at drive Rederi-Forretning. Man var netop da under Indtrykket af Som­ merens ret gode Træfragter i Østersøen og Ruslands vældige Kornexport, Konjunkturerne var i det hele opadgaaende og Priserne for Ny­ bygninger samtidig rimelige paa de skotske Skibsværfter. Firmaet skred derfor strax til Dannelsen af Dampskibs-Selskabet »Cimbria« med en Aktiekapital paa 700,000 Kr. og be­ stilte hertil 3 Skibe: E. M. Dalgas og Lars Kruse, hver paa ca. 2400 samt St. St. Blicher paa ca. 1700 Tons D. W. Da Fragtmarkedet i Løbet af Efteraaret tegnede endnu mer lovende,

S/S »N. F. HØFFDING« KLAR TIL AFGANG FRA FINLAND

stiftedes derpaa i December s. A. Dampskibs-Selskabet »Vendila« med en Aktiekapi­ tal paa 200,000 Kr., og hertil bestiltes ligeledes i Skotland en ca. 2100 Tons Raad N. G. Petersen. De tre første Skibe afleveredes fra Værfterne i Løbet af 1898, det sidste i Slut­ ningen af Oktober s. A. Disse Skibe saavel som de, Firmaet senere har anskaffet, er alle særlig byggede og indrettede med Trælastfarten for Øje og er saaledes hovedsagelig beskæftigede i denne Fart. I Vintertiden, naar Østersøen er lukket, sendes Raadene i andre Farter, Middel­ havet, Sortehavet, Vestkysten af Afrika, Nord- og Sydamerika, kort sagt der hen, hvor der er Udsigt til at tjene noget. Vi bringer paa efterfølgende Rlade Rilleder fra nogle af Skibenes Færden ude og hjemme. Allerede det første Regnskabsaar, 1898, hvor for »Cimbria«s Vedkommende Baa- dene havde været i Fart ca. et halvt Aar og for »Vendila«s kun ca. 2 Maaneder, gav saa godt et Overskud, at »Cimbria« kunde uddele 6 pCt. i Udbytte og henlægge 4,G pCt. til Reservefonden, »Vendila« give 3 pCt. i Udbytte og henlægge 3 pCt. til Reservefonden. Dette var jo en glimrende Begyndelse, der fristede til yderligere Ton­ nage-Anskaffelse, men Priserne paa Skibe var imidlertid stegne uforholdsmæssig stærkt — og man holdt sig derfor klogelig tilbage. Aarene 1899 og 1900 var fortræffelige Fragtaar! Transvaal-Krigen lagde Reslag paa en Mængde Skibsrum til Troppetransport, og i sidstnævnte Aar kom ovenikøbet hertil Urolighederne i Østen, som netop krævede extraordinært store Befragtninger til Overførelse af Tropper, Materiel og Varer, paa et Tidspunkt, da de Heste ledende Fragtmarkeder hver for sig behøvede en ret stor Tonnage — og disse blev saaledes