591970607

^Vatd. 2t\ffobevy,

En kortfattet Beskrivelse.

Kjobenhavn. Carl Lund s F o rlag .

O^Aol

Carl Lunds Bogtrykkeri (Magnus Lund). 25 Yf

Indhold.

Sid* botanisk H a v e .................................................................................. 3 Universitetets zoologiske Musæum............................................. 8 Nationalmusæets ethnografiske S a t n lin g ...................................... 13 Nationalmusæets danske S a m lin g .................................................. 28 De danske Kongers kronologiske S a m lin g ..................................41 Dansk Folkemusæum . . 62 Panoptikon...............................................................................................74 Den historiske Vaabensamling paa Kjøbenhavns Toihus . . 83 Nationalmusæets Antiksamling.......................................................... 80 Den kongelige Mynt- og Medaillesamling.............................v 98 Thorvaldsens M u sæ um .....................................................................'06 Kunstakademiets Afstøbningssamling ........................................124 Den Moltkeske Malerisamling . . . .............................................128 Dansk Skolemusæum .................................................................. 129 Den zoologiske H a v e .........................................................................131 ltosenborg Driveli og Blomstel h av er............................................132 Vor Frue Kirke ................................................................................ 132 Frcderikskirken.................................................................................... 133 Vor Frelsers K ir k e ............................................................................ 135 Holmens K irk e.....................................................................................135 Aléxander Newsky K irk en ................................................................135 ltundetaarn .........................................................................................137 Privatobservatoriet . .........................................................................137

Botanisk Have. J ,)otanisk Have er beliggende paa det gamle Glaci- V) terræn mellem Kommunehospitalet og Garde- •'jo kasernen og er Kabo til flere videnskabelige I' Anstalter, nemlig Observatoriet, Universitetets I mineralogiske og kemiske Musæer samt poly­ teknisk Læreanstalt. For en overfladisk Betragter frembyder selve Haven Intet af særlig Interesse; den pragtfulde Flora, andre af Byens Haveanlæg prange med, finder intet Sidestykke her. Bedene indeholde gjennem- gaaende kun systematisk ordnede, uanseelige Væx- ter, som vel kunne have stor Betydning for Bota­ nikere, men som for almindelige Besøgende ere tem­ melig interesseløse. Mange af disse Besøgende ville vel f. Ex. vanskeligt kunne fatte, hvorfor den saa- kaldte »Andemad« er kommet til saa stor Ære og Værdighed herinde, at den formelig konserveres, hver Art for sig, i smaa firkantede Rum nede ved Søen;

ligeledes vil mange Ikke-Kyndige sagtens studse ved at se en beskeden Ukrudtsplante som Tidslen staa velpleiet i et af Bedene som om den horte til Sirplanterne. Der findes dog Adskilligt af Interesse i Haven,, naar man ser sig rigtigt for, og en Spadseretur i det særdeles smukt beliggende Anlæg vil sikkert. Ingen fortryde. Naar man har set, hvad man vil se, i selvo Haven, bor man ikke forsomine at opsogo de egent­ lige Seværdigheder, som findes i det store Palme­ hus samt i forskjellige andre, mindre Væxthuse, hvortil Adgangen gratis er aaben, om Sommeren, for Palmehusets Vedkommende hver Dag og for do mindre Væxthuses Sondag, Onsdag og Fredag fra. Kl. 2—G. Om Vinteren ere Væxthusene ikke til— gjængelige for Publikum. Tilreisende Selskaber kunne erholde Adgang ogsaa paa andre Tider ved derom at henvende sig til Gartneren. En Veiviser kan faaes hos Portneren for en Bagatel, og for- ovrigt er Opsynet paa de forskjellige Steder særdeles, velvilligt med Hensyn til at give Oplysninger. Ende­ lig bor det tilfoies, at en Del af Planternes Navne- plader ved Siden af de latinske Benævnelser paa Væxterne ogsaa angive disses danske Navne. Palmehuset, der næsten udelukkende er kon­ strueret af Jern og Glas, rummer vistnok Kopræ-

sentanter for de Heste Palmearter, nogle af disse endogsaa saa velvoxne og kraftige, at de med Magt have trængt enkelte af deres Blade igjennem Loftets Glasruder, saa at det har været nødvendigt at fælde enkelte af disse Kjæmpcr, som nu have deres Plads i Havens Musæum. Her findes smukke, dekora­ tive Viftepalmer, Sagopalmer, Daddelpalmer, Kokos­ palmer osv.; paa nogle ere Stammerne omviklede med et Stof, der skullende ligner Lærred og som af den omsigtsfulde Moder Natur er bestemt til at skulle holde Grenene med de vægtige Blade oppe. En anden Mærkelighed ved enkelte Palmearter er de mange Luftror, som skyde ud fra forskjellige Steder paa vedkommende Træes Stamme og bore sig ned i Jorden, hvorved Træet faaer Erstatning for den egentlige Ilod, der elterhaanden smuldrer bort. Skoledrenge ville herinde i Palmehuset kunne faae at se, hvor frygteligt Skaberen har udstyret Ma­ terialet til det forhadte Spanskror, idet Spanskror­ palmens Grene ere besatte* med smaa Torne, som heldigvis fjernes forend Boret udbringes i Hande­ len. Ogs-aa Sukkerrorets Udseende kan man her gjore sig bekjendt med. Vil man se Palmeskoven ovenfra, kan man be­ stige et let Jerngalleri, der lober langs Rotundens Loft. I Akvariet trives forskjellige Vandplanter, saa- 1*

som Nøkkeroser og den berømte Victoria regia, hvis omfangsrige Blade flyde paa Vandfladen som en tilsyneladende tynd, skrøbelig Hinde; løfter man et af disse Blade op og betragter dets Underflade, vil man imidlertid se, at det paa denne er forsynet med et Slags bærende Bjælkelag af stærke, tykke Ribber. Midt igjennem et saadant flydende Blad skyder den hellige Lotusblomst ugenert sin ranke Stængel iveiret, balancerende med sit smukke, lys- grønne Blad, som er befæstet paa Stilken ved Bla­ dets Midtpunkt. Rundt Bassinets Kant er anbragt en Mængde Exemplarer af en Bladplante, hvis Blade ved Krydsninger cre bragte til at straale i alle mulige livlige Farvenuancer. I Væxthusct, der rummer de mange forskjel- lige Kaktusarter: Agaver, Aloer osv., vil man finde Adskilligt at forundre sig over. Ingen anden Plante- slægt findes i saa fantastiske og rigt varierede Former som Kakteen. Nogle af disse Planter ere regelmæssigt formede med en Krone af tykke Blade, andre bestaa kun af Noget, der ligner en lang Stang med en lille zinoberrød, fingerformet Udvæxt oppe i Nærheden af Spidsen; andre igjen ere pølsøformede og for nogles Vedkommende (»den gamle Mand«) forsynede med en Slags Bedækning af graa Haar. Her findes ogsaa den meget omtalte »Nattens Dronning«, hvis pragtfulde, vanilleduftende Blomst

udfolder sig ved Aftentide og visner samme Nat. Naar en saadan sjælden Begivenhed foregaar, holdes Kaktushuset aabent for Besøgende udover den reglementerede Tid. Ganske ufarlige at komme nær ere mange af disse Planter just ikke; de fleste ere besatte med smaa skarpe Spidser, som let efterlade en lille Rift, naar man uforvarende streifer dem. En af disse Kaktus bærer derfor ogsaa i sin Hjemstavn et betegnende Navn, der omtrent kan oversættes ved: »Stop lidt« eller »Vent lidt«, fordi den lige­ som antaster og fastholder Forbigaaende med sine Torne. Haven eier enkelte Kaktus, som have den re-, spektable Alder af over 60 Aar, men der gives Arter som ikke blomstre for de ere hundrede Aar. Sluttelig henledes Besøgendes Opmærksomhed paa Havens Samling af over 000 Bregnearter, hvor­ iblandt mange sjældne.

Universitetets zoologiske Musæum. Ø vergangen fra Plante- til Dyreverdenen er jo selvfølgelig naar der skal gaaes methodisk frem $ ved en Beskrivelse af Kjøbenhavns populær- £ videnskabelige Seværdigheder, og det prægtige | zoologiske Musæum (»Fugleinusæct«) i Krystal­ gade vil da være det næste Led i Rækken af nær­ værende Beskrivelser. Fra Musæets Hovedindgang træder man først ind i den imponerende Hal, der strækker sig gjen- nem alle Bygningens Etager og modtager Dagslyset gjennem et Glasloft. Man befinder sig strax i Sel­ skab med en Mængde Skeletter af større Patte­ dyr, bl. A. af fire Ivjæmpe-Dovendyr, som tillige­ med Resterne af et Par Skjolddyr cre opgravede i Plata-Landenes Pampas. Endvidere lindes lier af uddøde Dyreformer et Skelet af Kjæmpehjorten fra Irland og et Par af Uroxer, fundne i danske Tørvemoser. Nogle Skeletter af Elsdyr, ligeledes

fra vort Lands Torvemoser, godtgjor, at disse Dyr, som nu kun findes i nordligere Egne, engang have havt Tilhold her i Landet. I Musæets Mellem­ l a g e kan man forresten se et velbevaret Skelet •af en stor Landbjørn, fundet paa Møen og sikkert flere Tusinde Aar gammelt. Den store Samling af Levninger fra de saakaldte Kjokkenmoddinger samt Fund fra Tørvemoser og Mej gellag, som ligeledes har sin Plads heroppe, bevise yderligere, at vort Lands Fauna i længst forsvundne Tider har været for- skjellig fra dets nuværende. Fra Hallen træder man ind i Stueetagens Værelser, der rumme Blød- og Straaledyrsamlingen samt Fiskesamlingen, heri indbefattet Fortidens Fiske. Der findes her Skaller af alle mulige Snegle og Muslinger, mange af dem ciende Porcel- lænets og Emai liens delikateste Faivetoner; man vil her kunne faae Leilighed til at se Perlemuslingens Skaller med udviklede Perler paa Indersiderne; forbavset vil man betragte dp stoiæ Kjæmpemusling- skaller paa Gulvet og Iryde sig ved de lækkre, hvide Papirsnekker under Skuebordets Glas; rundt om­ kring paa Hylderne henstaa i Spiritus Beboere af Mere af disse mer eller mindre pragtfulde og eien- dommeligt formede Skalboliger samt andre Bloddyr ■og Straaledyr. En vældig Kjæmpeblæksprutte fra Islands Kyster er anbragt i en Glaskasse ved et

af Vinduerne og man kan her i Ro og Mag be­ tragte Uhyret med dets mange med Sugevorter besatte Fangearme. Mange andre Naturmærkværdigheder ere her fremstillede i Skabe og Skueborde, hvilket det dog vilde tage for stor Plads her at opregne. Lige­ ledes henvises Læseren til selv, ved Hjælp af Ka­ talogen og Etiketterne at opsogo de mange Se­ værdigheder i den systematisk opstillede Fiske­ samling i samme Etage. Det vil dog maaske ikke være afveien her, ved Nævnelsen af Havenes og Søernes Beboere, at minde Besøgeren om Ilvaldyr- samlingen i Kjælderen over Gaarden. Det er en af de største Samlinger af denne Art og den om­ fatter ikke mindre end 70 Skeletter, hvoraf et enkelt (af Pukkelhvalen) er sine 45 Fod langt. I Mellemetagen er Leddedyrsamlingen opstillet, (fremmede og danske Krebsdyr, Larver og fuldt udviklede Insekter). Hvad der her mest interesserer almindelige Besøgende er sikkert Insektkasserne med de overdaadigt udstyrede Sommerfugle, metal- giindsende Biller og andre Insekter, der under Glaslaagene tage sig ud som Lilleputarmeer i Fremrykning. En Fyr som det skeletagtige »Spø­ gelse« kan det nok more enhver at betragte, og »Dødningehovedet« med den uhyggelige Tegning paa Ryggen er det jo ogsaa værd at tage nærmere

i Oiesyn saavelsom det mærkelige »vandrende Blad«. Et Exemplar af Fugle-Edderkoppen med sin lodne Krop og de to Giftkroge, der ligne Katteklor,, staar ligeledes til behagelig Beskuelse i en af disse Insektkasser. 1 Mellem-Etagen findes endvidere den allerede omtalte Samling af danske Dvrelevninger fra den forhistoriske Tid. Det udstoppede Exemplar af en Geirfugl, som er anbragt her, er en stor Sjæl­ denhed for hvilken der har været budt Musæet en fabelagtig stor Sum. Geir fuglen, som levede her i Landet allerede i længst forsvundne Tider, er i dette Aarhundrede udryddet totalt fra Jordens Overflade, takket være ivrige Efterstræbelser i For­ bindelse med Fuglens ringe Evne til at formere sig. Forinden Bortgangen fra denne Etage, bor man betragte et fra den ældre Jernalder stam­ mende Skelet af en lille Krigshest, der lindes op­ stillet i et af Galleriets Skabe nær Trappen og som er mærkeligt ved de tydelige Spor af Sabel­ hug, som endnu ses paa Næse- og Pandebenet. Over overste Etages Floidore kneiser det ud­ stoppede Hoved af Elefanten »Eng« fra zoologisk Have; Snablen krummer sig flot ud over Trappe­ gangen ligesom vinkende den Besogende indenfor. Galleriet indeholder en Mængde Skeletter af Pad­ der, Krybdyr, Fugle og Pattedyr, og nogle af de

mindste af disse Skeletter tage sig ganske nydelige ud. En Del Skildpaddeskeletter ere anbragte saa- ledes, at man kan se hele den indvendige Ben- Mekanisme ligesom i et IJhrværk. Fremdeles findes den danske og grønlandske Fuglesamling i udstop­ pede Exemplarer paa dette Galleri, og inde i Væ­ relserne fortsættes Fuglesamlingen med udstoppede Exemplarer fra alle Verdensegne, lige fra bitte smaa, pragtfulde Kolibrier til mægtig store Strudse. Herinde findes ogsaa Hovedsamlingen af udstoppede Pattedyr. Den palæontologiske Samling med Lev­ ninger af uddøde Pattedyr, Fugle, Krybdyr og Padder har ligeledes sin Plads heroppe, og endelig kan den Besøgende faac Leilighed til ved et af Glasskabene at anstille Sammenligninger mellem Kranier af Mennesker af forskjcllige Racer og liere Abearters Hjerneskaller; navnlig vil Hovedskallen •af en Neger fra Senegambien, som er stillet lige ved Siden af Skelettet af en Chimpanse-Unge, faae Mange til at studse, om man end meget nødig vil slutte sig til Danvins Theorier angaaende Fa­ milieskabet med Aberne. Musæet er tilgjængelig Sondag og Onsdag fra 12—2; fra Midten af Mai til Midten af Oktober er Tiden om Sondagen fra 11—2.

Nationalmusæets etlinografiske Samling.

V^ationalmusæets etlinografiske Samling i Prind- n sens Palæ, Hjornet af Stormgade og Frederiks- holms Kanal har, ifølge Planen, til Opgave % at anskueliggjore Menneskeslægtens Udvikling [ fra dens forste Tider indtil Nutiden, dog med Udelukkelse af Alt, hvorved kan paavises en over- veiende Indflydelse af den gamle orientalsk-klassiske ■eller senere europæiske Kultur. For Europas Ved­ kommende gjores man derfor kun bekjendt med den tidligste Fortid: Sten-, Broncc-og Jernalderen (herfra dog undtaget vort Lands Oldsager, som findes andetsteds). Almindelige Besøgende heroppe i Musæet ville vel nok kunne forsvare for deres •Sam­ vittighed at glide let hen over de gamle Old­ sagsfund fra forskjellige Steder, ihvorvel Gjenstan- dene have overordentlig Betydning som Materiale til Belysning af Menneskeslægtens Historie; desto

rigeligere Tid vil der i saa Tilfælde kunne af­ ses til de mere fyldige Udtryk for Menneskenes- Færden, som tindes længere fremme i Musæet. Vi, faae her et Indblik i Livet lios de nordligste Lan­ des Beboere: Eskimoerne i Grønland, Nordamerika og Asien. Vi se her, hvorledes Menneskene for- staa at indrette sig, selv under de vanskeligste- Naturforhold, hvorledes enhver Hjælpekilde, der frembyder sig, tages i Brug til Nytte og Bekvem­ melighed. Bundt i Skabene moder Blikket Prøver paa, hvorledes Eskimoerne forstaa at klæde sig i Dragter, der baade beskytte mod det ublide Klima og tillige i mange Tilfælde røbe en ikke ringe Sands for det Pyntelige hos Forfærdigeren. Prøver af Husgeraad, Fangstredskaber osv ere her til­ stede i rigelig Mængde, og vi kunne træde helt ind i et af Eskimoernes Sommertelte med den skindbelagte Forhoining i Baggrunden og Kjedlen over Ildstedet tilhoire. Smaa Modeller af lune- Vinterboliger ere ligeledes fremstillede heroppe, og en veritabel Eskimoslæde mangler kun Hunde­ forspandet for at give Beskueren en tydelig Fore­ stilling om Befordringsmidlerne i hine Egne, hvor man ikke kjender til makadamiserede Landeveie. Paa vor Beise Jorden rundt i Musæet komme­ vi derpaa til den rode Mands nordlige Hjemstavn i Amerika. Vi gjore Bekjendtskab med Tnaina-

Indianerne paa Halvøen Kenai og se deres Klæd­ ninger af Renskind, udpyntede med Broderier af Pennefjer, deres eiendommclige Læbesmykker, deres Tomahawker eller Stridsoxer m. in.; blandt Gjen- stande, tilhørende andre Indianerstammer, kan nævnes fantastiske Masker, som bruges ved visse Ceremonier og Dandse, Næsesmykker af Ben samt enkelte Prøver paa høiere kunstneriske Forsøg, f. Ex. Thlinkithernes Udskjæringer i Træ og Horn. .Et Kranium af en Fladhoved-Indianer og en Kurv, hvori disse Indianeres Kvinder anbringe deres spæde Horn for i denne paa kunstig Maade at kunne frembringe flade Forhoveder hos disse, tjene til illustrerende Oplysning for Enhver, som har læst om denne eiendommclige Mode, hvortil jo findes noget Tilsvarende i de kinesiske Kvinders voldelige Om­ dannelse af deres Fødder og vore civiliserede Da­ mers sundhedsfarlige Indsnævring af Midien. En udstoppet Figur i et af Skabene forestiller ■Sauk-Indianerhøvdingen Kiokirk, holdende i Haanden sin Tomahawk, der tillige gjør Tjeneste som Tobaks­ pibe. Ved at betragte hans Kappe, som findes i et nærstaaende Skab, vil man paa denne bemærke en perlebroderet Udsmykning, forestillende to Hæn­ der; det er det saakaldte Totem eller Familie­ mærke, som ogsaa ses paa Portrætet af Kiokuks

Fader i samme Skab, kun bærer den sidste Mærket malet paa det blottede Bryst. Sværmer man for det Grufulde, findes her liere smukke Skalpe i Skabene. Længere fremme i Samlingen vil man, mellem' Sagerne fra Brasiliens mange Indianerstammer, endogsaa kunne linde et velpræpareret Menneskehoved, hvoraf Bendelene ere udtagne; Hovedet er herved blevet saa lillebitte*, at dets oprindelige Eiers Banemand har kunnet bære det ved en Halssnor som en Trofæ; det lange, sorte Hovedhaar staar derfor i et paafaldende Mis­ forhold til det diminutive Hoved. Vi vandre videre gjennem Musæet og betragte med Interesse de mange Gjenstando og Dragter,, som have tilhørt Sioux-Indianerne, Pavni-ogCJrovv- Indianerne, Sortfødderne og mange andre Stammer. Gjennem Sydamerika helt ned til Ildlandet, hvor Menneskehedens laveststaaende Individer, Peshe- ræerne, have Tilhold, følge vi Sporene af Amerikas oprindelige Beboere og foretage derefter en Sviptur over til en anden, ikke mindre interessant Verdens­ del, nemlig Afrika. Katalogen er vor Baedecker, og vi begynde i Berberiet, hvor vi betragte nogle Gjenstande, som have tilhørt JRif-Negrene i Atlasbjergene; derpaa spadsere vi videre gjennem Nigritien og Senegam- bien, hvor vi i Forbigaaende erfarer, at en Elefant-

hale i hine Egne spiller samme Bolle som Heste­ halen i Tyrkiet, nemlig som Værdighedstegn. Fra Danmarks forrige Besiddelser paa Guld­ kysten findes et Par liøie Offertrommer, som mange Gange have været overgydte med Menneskeblod, sidst med et Par Smaabørns Blod, for hvilken Be­ drift den danske Stat skaffede Hovedmændene Stats­ fængsel i Kjobenhavn. Ligesom Folk herhjemme anskaffe et Volta­ kors mod forskjellige Foreteelser, have Akra-Negrone som bo her, deres Fetischer, der virke mod Hoved­ pine, Sting i Siden osv. og som ovenikjøbet kunne bringe Tyve til frivillig at bringe de rapsede Cale- basser eller hvad de ellers have taget, tilbage. Prøver af disse indviede Amuletter lindes heroppe. Endel prægtige Vaaben med guldindlagte Haandtag have tilligemed nogle som Blæseinstru­ menter indrettede Elefanttænder tilhørt Akra- Negrene, som have erobret dem fra deres Fjender, Aschantierne. * Hassagaien, et Slags Kastespyd, hvormed Negeren kan dræbe Vildtet paa et halvt Hundrede Alens Afstand, er ligeledes udstillet her. Som be- kjendt fandt Keiserprindscn sin Død ved en Zulus sikkre Kast med et saadant Vaaben. Ender Loftet er udsjændt et stoit Fiskenet med et Toug udgaaende fra Nættets Midte; dette

Toug fastholdes af den fiskende Neger naar han kaster Nættet ud, medens de i Nættets Kant an­ bragte Vægte tynge det ned i Vandet og lukker det omkring Fiskene, hvorpaa Fangsten hales op ved Hjælp af Touget. Paa en primitiv Væv, dannet af Trægrene ses en lang Tøistrimmel under Arbeide; disse Tøi- strimler, hvis Mønstre ere ganske nette, syes senere sammen til fuldstændige Klædninger. Fra Nillandene finde vi blandt en Mangfol­ dighed af mere eller mindre kuriøse Gjenstande en Pibe, hvoraf Barri-Negeren røger — tørret Ko- gjødning. Fra Kafferlandet eier Musæet en Klæd­ ning som har tilhørt en af Kaffernes saakaldte Regndoktore; Kappen er af Antilopeskind, og Dok­ torhatten, Mandens egentlige Værdighedstegn, er forfærdiget af Bavianskind. Om en saadan Regn­ doktor fortæller Veiledningen, at han, naar han paa Grund af langvarig Tørke sendes ud for at fremmane Regn, maa være vis paa, at det for­ ønskede Resultat snart opnaaes, da han let kan risikere, at hans Klienter lader ham klemme ihjel mellem en spaltet Træstamme ifald Regnen ude­ bliver. Af Sager, vedrørende Buskmændene, kan frem­ hæves en eiendommelig Hovedbedækning, som kun bruges i Krigen; den er dannet af et Stykke Blik

og et Stykke Skind og foran besat med en hel Glorie af lange, forgiftede Pile, som Buskmanden paa denne Maade liar lige for Haanden, naar lian skal bruge dem til sine mærkværdig sikre Skud. Man skal tage sig iagt for at komme Buskmanden for nær, naar lian bar denne Hat paa Hovedet; hvis man da ikke vil have Øinene stukne ud. Den ellers temmelig malpropre Buskmand be­ nytter, naar Yarmen er overvældende en saakaldet Strigilis eller Svedskraber til Bortfjernelsen af Sved og Smuds; et saadant Benselsesapparat kan sees lier i Skabet, livor ogsaa lindes et Slags mu­ sikalsk Instrument, paa hvilken lian frembringer Musik ved at stryge Strengen med en lille Bue; der er rigtignok den Mangel eller det Gode ved hans Musik, at kun han selv kan høre den. Den malaiske Race, som vi allerede finder re­ præsenteret paa Madagascar, har leveret et rig­ holdigt Bidrag til Musæet, og disse Bidrag ere naturligvis af hoist forskjellig Natur, da Racens Kulturstandpunkt varierer meget paa de mange forskjellige Steder hvor den er udbredt. Nicoba- rernes Civilisation kan man f. Ex. dømme om, naar man borer, at disse Mennesker »spise med Fingrene« som man siger, skjøndt de ikke ere ubekjendte med de tvende Spiseredskaber, som kaldes Kniv

og Gaffel, hvilke dog kun benyttes ved høitidelige Leiliglieder — som Halssmykker. Til Gjengjæld træffe vi Exempler paa ikke ringe Kunstsands hos enkelte af denne Race. Her findes saaledes nogle fortrinligt smedede Sværd fra Sumatra, og andetsteds fra to Sværd af forskjellig Størrelse, men med ensartede Skæfter, hvis simple men smagfulde Udskjæring røbe Anlæg for Kunst­ industri. Da Malaierne baade paa de ostindiske Øer og mange andre Steder ere blandede med andre Racert skrive selvfølgelig ikke alle Gjenstandene i Ska­ bene sig fra denne Race i sin Renhed; vi finde saaledes fra Sumatra en særdeles smukt vævet Klædedragt, som har tilhørt et af Overhovederne for de paa Øen boende Batakker, Radjahen, som han kaldes. De i Kappen indvævede hvide Perler be­ tegne Mandens Rang. Naar man betragter denne Klædning, vil man nødig tro, at den skriver sig fra et Folk, der fortærer — eller i alt Fald indtil for faa Aar siden — fortærede deres Krigsfanger, og i flere Tilfælde, f. Fx. Ægteskabsbrud, dømmer For­ bryderen til at blive spist levende. Som Modsætning til den flotte Radjahklædning, kunne vi et Øieblik betragte en Krigsdragt, som har tilhørt en Høvding paa Øen Nias; foruden af en Skindkøllert bestaaer den af et Kyrads. dannet

af Noget, der ligner det Stof (Piassava) Gadekostene ere forfærdigede af, hvilket maa være seigt at gjennemhugge, men just ikke giver Bæreren et elegant Udseende. En anden Krigerdragt, enDajak- Høvdings (Borneo) tager sig ligeledes liøist mærkelig ud, idet Kyradset væsentlig er dannet af store Biskeskjæl; noget rødfarvet Haar, som er an­ bragt ved Sværdfæstet, har siddet paa en Fjendes Hoved. Man lægge med det Samme Mærke til en Del Sinaahuller, udhuggede i forskjellige Sværd og Spyd, ligeledes fra Dajakkerne; disse Huller udfyldes med en Messingnagle for hver en af Eiermanden fældet Fjende; der findes i et enkelt af disse Sværd ikke mindre end 70 saadanne Nagler, hvilket dog ikke beviser, at Sværdet har smagt Blodet af saa mange Fjender; Dajakken fælder nemlig i Reglen sin Modstander ved gjennem det som Pusterør dannede Spyd at sende ham en sikkert rammende giftig Pil. Yi vandre videre, betragtende mange smukke og eiendommelige Sager fra Øen Java med sin meget blandede Befolkning, studerer Gjenstandene, som give Oplysning om Livet hos de forskjellige Sydhavsboere, hos Inderne med deres indviklede Gudesystem og Kastevæsen; vi erfarer bl. A., at de braminske Præster paa Gudernes Vegne efter Offringen spise de Levnedsmidler (Ris og Carri

in. m.), som de Troende offre til Guddommene i Pagoderne; vi se en Fremstilling af en fanatisk Selvpiner, som har besluttet sig til, altid at holde den ene Arm oprakt, hvorved denne er bleven ganske tynd og henvisnet, og vi undres over, at denne store Befolkning, hvis hensynsløse Foragt for Døden er saa stor, at en Hindu ikke betænker sig paa at lade sig knuse under Gildevognens Hjul for at opnaae en høiere Lyksalighed, har kunnet lade sig underkue af en Haandfuld Eng­ lændere. Endelig komme vi til Japan og finde her en Mængde Ting at beundre og more os over; først lægge vi Mærke til de mange, tildels humoristiske Gudebilleder, saasoin »Vogteren af det vestlige Himmelhjørne« og Tilfredshedens Gud Hotel', den sidste fremstillet som en ældre Mand med bløde, af­ rundede Linier og en Bug, der vidner om, at Japa- neserne have en rigtig Erkjendelse af, at »Alt stammer fra Maven af«. Vi vandre videre og er­ fare paa vor Vei, at den japanesiske Politimesters fornemste Værdighedstegn bestaaer i en Vifte, en Attribut, der sikkert ikke vilde imponere vore Indfødte synderligt; vi opdage endvidere flere Stokke med nogle lsierligc Papirruller paa Spidsen; ved Hjælp af Blæsten kunne disse Ruller sættes i oin- dreiende Bevægelse, hvilket skal være tjenligt

til at fremmane Regn. De i et af Skabene staaende stylteagtige Fodbeklædninger, som dog overgaaes af de i den tyrkiske Afdeling værende Badesandaler, kunne vi ikke godt undlade at beundre som ganske praktiske i sølet Føre, og endelig komme vi til de blaalakerede Rustninger med Masker, paa hvilke der ikke mangler en lille martialsk Knebelsbart, heller ikke her er Viften forglemt. Disse barnlige Rustninger, der have tilhørt japanesiske Generaler, ere naturligvis forlængst ude af Brug; Japaneserne have jo nu endogsaa begyndt at indføre Vaaben af nyeste Konstruktion i Hæren og følge saaledes med Tiden. Vi kigge i Forbigaaende ind igjennem Vin­ duerne paa Modellen til et japanesisk Hus, i hvil­ ket et Selskab af thedrikkende Herrer og Damer have bænket sig, eller rettere sagt, anbragt sig paa Hug lige ned paa Gulvet. Japaneserne staa meget liøit med Hensyn til Kunst og Kunstindustri, og ,vi finde adskillige Prøver paa denne sidste heroppe, saasom Porcellæn, forgyldte og malede Paparbeider, Broncearbeider, Broderier paa Silke og Atlask osv., bemærk bl. A. det store Skilderi med de af Straa og Siv flettede fug le og den rigt indlagte, lakerede Ramme. Ogsaa hos Kineserne finde vi en Mængde besynderlige Guddomme, saasom Overflødighedens

Gud, Alderdommens Gud, Tordenguden osv., frem­ stillede i forskjellige Materialier. De mange Modeller af Ivlokketaarne i Skabene sige os forøvrigt i hvilket Land vi belinde os. En Samling kinesiske Figurer fremstille et af de tid­ ligere Keiserpar og deres Hofstat. Af nævnte Keiser og Gemalinde lindes to Udgaver, fremstil­ lende dem i forskjellig Alder, og Sammenligningen vil vise, livor dygtigt Kunstneren har udført sin Opgave, idet Trækkene i de forskjellige Gjengivel- ser ere de samme, paa nær den Forskjel, Tiden har frembragt. E 11 lille Gruppe fremstiller en gammel Mand der, siddende ved et Bord, paa hvilket der staaer en Vase med en Koralgren, rækker et Barn en Frugt. Begge Figurerne, dog særlig don gamle Mand, ere udførte med en mageløs Omhu i alle Enkeltheder; selv de lange Negle, saaledes som for­ nemme Kinesere har dom, ere fremstillede med realistisk Stofsands, og Ansigtstrækkene hos den Gamle ere særdeles levende Et andet Sted vil man kunne sec Fodtøi saa­ ledes som det bruges af de fornemme Kineserinder. Man vil ikke tro sine egne Øine, naar man betragter Skoene, der ikke ere stort større, end de strikkede Pampusser, som benyttes af spæde Børn; ikke desto mindre ere disse Sko bestemte for voxne Kvinder,

og en Prøve paa Fremgangsmaaden ved Indsnev- ringen af Kvindernes Fødder i Barneaarene kan sees i Skabet. Fremstillingen af Chefen for de keiserlige Hus­ tropper hører sikkert til Noget af det, de Fleste lægge Mærke til heroppe. Han ser ogsaa storartet ud i sin lange blaa Silketalar, som er oversaaet med Sirater, der ligne de halvrunde Hoveder paa Messingsøm. Om Halsen bærer han en Række store, gule Perler, der ligesom den i Toppen af hans liøie Hovedbedækning anbragte lyserøde Knap antyder hans Værdighed som Mandarin. Neglene rage flere Tommer ud over Fingerspidserne, hvilket ligeledes hjælper til at antyde Værdigheden. De voxne Kinesere ere i Virkeligheden nogle store Børn, og det morer dem f. Fx. at lege med Drager, ja selv at spille Top skal en voxen Kineser ikke engang holde sig for god til. Vi se i et Skab nogle af disse omtalte Drager samt andet Lege- tøi og Fyrværkerisager, som bruges meget ved offent­ lige Forlystelser. Sluttelig bør nævnes flere fortræffelige Elfen­ benssager, Vifter, Skrin osv. Et Stykke af det Slags Sager er særligt interessant, dels fordi det er saa skjønt gjort og dels af Hensyn til Vanske­ lighederne, der maa have været at overvinde under Arbeidet; det bestaaer i en Elfenbenskugle, hæn-

gen de ved et lille Stativ. Kuglen er paa Stør­ relse med en Croquetkugle, og dens Overflade fremstiller en Mængde smaa idylliske Scener; gjen- nem de i Kuglen anbragte Huller ses en Snes andre Kugler, den' ene inde i den anden og hver med forskjellig Dekoration paa Overfladen. Alle Kug­ lerne ere ved Hjælp af krumme Instrumenter ud- skaarne af eet Stykke Elfenben. Tyrkiet har en Sal for sig selv, hvori der dog er indrømmet Perserne et Par Skabe, som væsent­ lig rumme kostbare og sjældne Vaaben. Langs Vinduerne tilhøire er opstillet tre Figurer, en Menig og to Officerer af det i sin Tid saa beryg­ tede Janitscharkorps. Midt paa Gulvet findes et Bord, hvorpaa staaer en Beholder med tre lange Rør; det er den saakaldte Nargilé, indrettet saa- ledes, at tre Personer samtidigt kan ryge Tobak af den. I Skabene tilvenstre findes udmærket damasce- rede Klinger, og oppe paa den ene Væg over en sort Mindetavle for Cort Adelaer hænger den tyr­ kiske Admiral Ibrahim Paschas Sværd, bredklinget og lige saa tarveligt udstyret som den tilhørende Læderskede. Dette Sværd tilligemed en Stilet og et Tørklæde ere Trofæer fra Affæren ved Tenedos, hvor Cort Adelaer egenhændig dræbte den tyrkiske- Admiral.

Hermed er vort Besøg i ethnografisk Musæum endt. Nogle Sager fra Araberne og Kabylerne, som endnu restere, vil Besøgende let selv kunne skaffe sig et Overblik over. Musæet er aabent fra 1. Oktober til 30. April Søndag 12—2 og Onsdag 10—12, fra 1, Mai til* 30. September hver Dag, Mandag undtagen, 12—2.

Nationalmusæets danske Samling.

TfiTcd Besøget i ethnografisk Musæum ere vi gaaede med en Harefod over de ældste Vidnes- byrd om Folkeslagenes Existcnts i de fjerneste % Tider. I Nationalmusæets danske Afdeling ] (»oldnordisk Musæum«) ville vi derimod give os god Tid iil at betragte Gjenstandene fra vort eget Lands Oldtid, da det jo maa være af den største Interesse for os at erfare saa meget som muligt om Fortidens Beboere af den lille Plet Jord, livor- paa vi Danske leve. Musæet er forbavsende rigt paa Minder om hine fjerne Tider, da Kelterne, efter hvad der formodes, fra Vesteuropa vandrede ind i Landet og senere dels blandedes med, dels fortrængtes af de gothisk-germaniskc Folkestammer fra Egnene omkring Kaukasus. Stenalderen, hvis Begyndelse ligger mindst en 3—4000 Aar tilbage i Tiden, har, som det let vil kunne tænkes, faaet sit Navn af, at don Tids Ked-

skaber og Vaaben Forfærdigedcs af forskjellige Stenar­ ter; navnlig anvendtes Plinten, som fandtes i rigelig Mængde i selve Landet, og ved talrige Fund fra Kjøk- kenmoddinger, Kyst-, Mose- og Markfund samt de saakaldto Værkstedsfund er det virkelig lykkedes at give et temmeligt fyldigt Billede af Livet hos Stenalderens Folk. Vi slutte os af liedskabernes Art til deres Benyttelse ved Bygningen af Vaaninger, Fartøier osv,, og ved at undersøge disse Redskabers Brugbarhed, har det vist sig, at de egnede sig særdeles godt. til deres Bestemmelse som Værktoi og Vaaben. Fremdeles er man kommet efter enkelte Sider af Fremgangsmaadcn ved. Dannelsen af disse Stenredskaber; store fordybede, trugformede Sten, hvoraf liere lindes i Skabene, vise tydeligt, at disse Stene have været brugte ved Slibningen af de i mange Tilfælde fortrinligt forarbeidede lledskaber. Ogsaa om den Maade, hvorpaa Stenalderens Folk smykkede sig, have vi Vidnesbyrd i de mango raat tildannede Ravsmykker, som ere komne for Dagens Lys, ligesom Ornamenteringen af de for­ skjellige Lerkar vidne om en Bestræbelse efter at udsmykke og forskjonne de forarbeidede Sager, om end Udsmykningen nærmest bestaaer i simple, i Materialet indridsede, for det meste skraatliggende Streger. Efter Stenalderen kommer en fra denne Periode

vidt forskjellig Tid, som antages at falde mellem 1500—1000 Aar for Christi Fødsel, nemlig Bronze­ alderen. Bronzen, en Blanding af Kobber og Tin, anvendtes nu til Forfærdigelsen af alskens Vaaben og Redskaber, medens Guldet benyttedes til Forsiring af Smykkerne. Selv kom forst senere i Brug. Musæet eier ikke mindre en 700 fuldstændige Bronze­ sværd og Dolke og desuden yderligere ca. 500' mindre velbevarede Exemplarer af denne Sort Vaaben. Endel al Bronzesagerne ere forfærdigede her i Landet, og vi se i Musæet saavel Støbeforme som Punsler, hvormed de simple, men smukke Forsiringer ere indslaaede. Endogsaa et ufuldfiærdigt Kar, hvori endnu den indre Del af Lerformen sidder, findes i Samlingen. For Folk, som have at gjøre med Fremstillingen af kunstindustrielle Gjenstande og som ønske at give disse et oldnordisk Præg, vil der være meget at lære i Musæet. At denne Leilighed er blevet benyttet, derom vidne de mange med Ring-, Bølge-, Slange- og Dragesirater udstyrede Gjenstande i oldnordisk Stil, som alt lindes i Handelen. Midt paa Gulvet i en af Salene er anbragt to udhulede Træstammer, i hvilke findes Skelet­ terne af en ældre og en ung Mand. Den første har en rund Hue paa Hovedet og er iøvrigt dækket af en lang Kappe, sammenholdt ved en Trænaal.

Den unge Mands Hoved er ubedækket, og det sorte Haar er velbevaret. En Kam, en rund Æske og et Sværd i Træskede findes nedlagt ved Ske­ lettets Side. I et nærstaaende Skab findes flere Klædninger baade til Kvinder og Mænd; de ere ganske godt konserverede, kun er Farven i Tidens Lob blevet næsten sort. Magen til den i den ene Kiste væ­ rende runde Huo findes i dette Skab og giver os ot tydeligt Begreb om Hovedbedækningens Form i lfin fjerne Oldtid. Forst paa et langt senere Tidspunkt lærte man at bearbeide Jernet, samtidig med at Smykker, Vaaben og Redskaber saa smaat begyndte at faae ot andet Udseende, hvad Form og Forsiring angaaer. Forbilleder bragtes lil Landet, dels ved Handels- mænd og Haandværkere, dels som Udbytte fra Vikingernes Plyndringstog. Adskillige Sager af udenlandsk Oprindelse findes i Musæet, saaledes et Par romerske Sølvbægere, et do. Bronccfad osv., ja, en hel lille Samling af smaa Broncefigurer, forestillende Gudeskikkelser af den romerske My- thologi ere fundne paa forskjellige Steder i Mark og Mose hor i Landet og staa nu oppe i et af Glasskabene. Et omfangsrigt og mærkeligt Pragtstykke, ligeledes hørende til de indførte Sager, er den store,

temmelig komplette Sølvbolle med de mange fan­ tastiske Dyre- og Menneskefigurer. Den er fundet i en Mose ved Gundestrup i Aalborg Amt. I en af Montrene findes en Mængde massive Guld-Halsringe samt Ringguld og do saakaklte Bracteater, ligeledes af Guld. En enkelt af Rin­ gene veier efter Katalogens Sigende 81V® Lod og repræsenterer en Metalværdi af 2500 Kr. Ring­ guld og Barrer brugtes som Betalingsmiddel, og Mærker af at Guldet liar været underkastet en Prøve, findes paa enkelte af disse Sager. Af de berømte Guldhorn findes kun Efter­ ligninger, da Originalerne, som bekjøndt, i sin Tid bleve stjaalne og omstøbte. Tyven, Guldsmed Heidenreich, havde gjort et godt Bytte, idet disse Horns Metalværdi beløb sig til den kjønne Sum 1GOOO Kr. Den righoldige Samling af Gjenstande fra Jernalderen afsluttes med Fundene fra Jellinge- Høiene, hvor Gorm, Thyra og Harald Blaatand have været bisatte. Gravkamrene ere i sin Tid plyndrede af Gravrøvere, og det er forholdsvis faa Gjenstande, disse have levnet, bl. A. et lille Sølv­ bæger og en udskaaren Træfigur, forestillende en Stridsmand i Ringbrynje Efter at have betragtet Runehallens mærkelige Stene med Indskrifterne, hvoraf en beretter, at

»Thorger Tokesøn reiste denne Sten efter Mule, sin Broder«, en anden, at »Alfkel og lians Sønner reiste denne Sten efter Maane, deres Frænde, som var Godsbestyrer for Ketil den Norske«, og saa- ledes fremdeles, træde vi ind i Middelalderen, regnet tra Kristendommens definitive Indførelse omkring Aar 1000. Her er det Kirker og Klostre, som have ydet det væsentligste Bidrag til Oplysning om denne Periodes Historie. Overalt træffer man Gjenstande lienhørende til den katholske Kirkes brogede Guds­ tjeneste: rigt dekorerede Altre med tilhørende Alter­ billeder, fremstillende Optrin af Jesu Liv og andre religiøse Emner, Relikvigjemmer, Lysestager, Lava- torier (Vandkander), hvoraf mange ere formede som fantastiske Dyreskikkelser, osv. Blandt Relikvierne kan nævnes Hjerneskallen af den hellige Pave Lucius, pyntet med en gul Silkehue. Denne Hovedskal har i sin Tid havt sin Plads paa Højalteret i Roskilde Dom­ kirke. En anden Relikvie udmærker sig ved den. Pudsighed, at den ifølge Indskriften skal være et Armben af en af de 10000 Riddere, medens den otter Sagkyndiges Udsagn er et Laarben. Af andre Kuriositeter kan ses en af de trykte Plakater, som Atladskræmmeren Arcimboldus opslog paa Kirke­ dørene, samt, trykte Afladsbreve. Det berømte Relikviekors fra Dronning Dagmars Grav i Ring

sted maa nævnes som en af Musæets kosteligste Skatte. Medens vi opholde os ved do gamle Minder •om den katholske Kirkes store Indflydelse i Dan­ mark i svundne Tider, ville vi et Øieblik betragte et saakaldet Patriarkalkors af Guld, som findes i en af Montrene ved Vinduerne; dette juvelsmykkede Kors har en særlig Betydning for Musæet, fordi det i sin Tid paa en Maade gav Anledning til Samlingens Oprettelse. Ved en Auktion i Aaret 180G over cndel kasserede Gjenstande fra Koskilde Domkirke kjobte en Mand en gammel Træfigur, forestillende Kristus; han agtede at benytte den som Brændsel, men da han kløvede Figurens Ho­ ved faldt det smukke Kors ud ; det havde ligget gjemt indeni i Hovedet, indsvøbt i et Silketørklæde; af hvilken Grund dette var sket, vides ikke, men, som Katalogen fortæller, fædrelandssindede Mænd toge af dette Fund Anledning til at udvirke Kron- prinds Frederiks Indvilligelse i, at en Kommission nedsattes med det Hverv at sørge for Oldsagers Opbevaring, og denne Kommissions Virksomhed bevirkede da, at Musæet oprettedes. En gammel Altertavle fra Karmeliterbrodrenes Mariakirke i Helsingør giver en naiv Fremstilling af Dommedag, hvor Kristus lioit oppe i Skyerne skiller Faarene fra Bukkene; de mere eller mindre

syndige Menneskebørn ere fremstillede nøgne og

melt Jern sværd, selv om det er halvt fortæret a f Rust, er lige saa værdifuldt i Liebhaveres Gine som de massive Guldringe i Montrene. Som alt bemærket er det væsentligt Kirker og Klostre, der have afgivet Bidragene til Middel­ alderens Historie i Musæet. Med Kristendommens Indførelse bortfalder de gamle Gravskikke, hvor meget verdsligt Gods fulgte den mægtige Høvding i Jorden; det blev heller ikke længere anset for en Guderne velbehagelig Gjerning at forputte sine- Kostbarheder paa forskjellige Steder saaledes som det sk<>te i Hedenskabets Dage; hvem der folte- sig besværet af for meget jordisk Mammon kunde nemt blive af med det ved at skjænkc det til' Kirken. De forholdsvis faa Gjenstande fra hin Periode, som ikke henhore til kirkeligt Brug. ere for det meste fundne ganske tilfældigt i Moser og Søer eller paa Steder, hvor fordum gamle Borge og Slotte have staaet. Saaledes kan nævnes en Mængde Vaaben, Nøgler, Eidetøi osv., fundne i Sjorring So og hidrorende fra en nærliggende Borg, som. odelagdes under Opstanden mod Knud den Hellige. Blandt disse Gjenstande ses ogsaa nogle ganske primitive Skoiter, tildannede af Knogler.- Et andet Fund, bestaaende af Rester af forgyldte Sølvkar, som indeholdt flere Hundrede .Monter fra Kong

37

Niels’ Tid, stammer fra Haraidsborg Voldsted uden­ for Roeskilde, hvor Skatten menes at være bleven nedgravet, da Erik Emun beleirede Borgen 1133. Ved Siden af Vidnesbyrdene om den kristne Kirkes Magt og Rigdom paa Gods og Guld er det Minderne om Feide og Strid, som ere særligt frem­ trædende i denne Del af Samlingen. Sværd og Spyd, jØxer og Skjolde (et af disse ovenikjøbet for­ synet med Blændlygte), Hjælme og Brynier vidne om de urolige, men, sete gjennem en Ingemanns poetiske Briller, i lioi Grad romantiske Forhold i Middelalderen. Den nye Troes Forkyndere stillede sig i hin Epoke just heller ikke absolut vrang­ villige overfor Afgjorelser ved Sværdet og vare end ikke bange for at træde opmuntrende til, naar det f. Ex. gjaldt et Angreb paa de hedenske Esthlændere eller et Korstog til det hellige Land. Der opbevares forresten i Musæet en historisk Relikvi, der, hvis den var ægte, vilde være et koste­ ligt Minde om hin Tid, nemlig en^uldindlagt Fane­ eller Spydspids, som har været anset for at høre til det himmelfaldne Danebrog, der gik tabt under Kong Hans’ uheldige Indfald i Ditmarsken. Det kan imidlertid ikke være den rigtige Fanespids af vort første Danebrog, da den efter Kjenderes Be­ dømmelse er af persisk Oprindelse og først kan "være forfærdiget i det 16de Aarliundrede. ( det 3*

Hele taget liar den moderne Videnskab en kjedelig Tendents til at tage Glandsen af Mangt og Meget, som Folk i lange Tider har betragtet med Andagt. Der findes saaledes, for at nævne et andet Exem- pel, i Samlingen et Sølvbæger med 8 Mundstykker, hvilket skal have tilhørt Dronnning Margrethe; den store Unionsdronnings Vaabenskjold og Navnetræk staa ganske tydeligt graverede i Bægeret, men ikke desto mindre kan det godt være, at nævnte Dronning og hendes nærmeste Omgivelser aldrig nogensinde liave berørt de otte Mundstykker med deres Læber, idet de Lærde ere paa det llene med, at baade Navnetræk og Vaabenskjold ere anbragte paa Bæ­ geret i Christian IV’s Tid. Med den nyere Tid, som regnes fra Refor­ mationen til Enevældens Indførelse 1660, komme vi til Musæets sidste Afdeling, og faae her fast Fod under Fodderne med Hensyn til Gjenstande, som have tilhørt bestemte historiske Personer. For hvert Skridt mindes Beskueren om Navne, livis Bærere paa en eller anden Maadc liave gjort sig fortjente til Ihukommelse i vort Lands Historie. Man standser saaledes t. Ex. foran en saakaldet Officerspartisan med et meget langt Skaft af Kanel­ træ og erfarer af Katalogen, at med dette Vaaben stødte General Claus Ahlefeld den første svenske Soldat ned, som under Stormen paa Kjobenhavn

Natten mellem den 10de og I lte Februar 1659 vovede sig op paa Kjøbenhavns Volde. Gjenstandene vinde overordentlig meget i Interesse naar man erfarer at de have været medvirkende ved slige Be­ givenheder, og af den Art historisk mærkelige Sager findes mange i denne Afdeling. Om Tyge Brahe minder baade en Stol og et lille, allangt Lomme- uhr, som begge Dele have tilhort den berømte Astronom. Af Veneration for de store Navne har Musæet endogsaa overskredet Grændsen for det Sam­ lingen afsluttende Aarstal 1G60 og medtaget enkelte Ting, som have tilhort Tordenskjold, Ludvig Holberg og liere andre berømte Mænd. Enhver som har Blik for Tidernes vexlende Stil­ arter vil her endvidere finde mange smukke Prøver paa Møbler og andet Bohave i Benæssancestilen med dens Overgangsformer fra Gothiken, samt forskjelligc Vaaben, Bastninger osv. fra samme Stilperiode. Sluttelig henledes Opmærksomheden paa to Skabe, som rumme en Mængde mærkelige Gjen- stande, fundne ved Nørre- og Vestervolds Sloifning; man ser her, at Folk paa Christian lV ’s og Frede­ rik IIl’s Tid have været ligesaa tilboielige til at siose med deres Ting som nutildags; baade Skeer, Knive, Saxe, Glassager, Kamme, Piber, Nøgler og Laase ere gaaede med i Fylden, og Nedskriveren.

af disse Linier har selv været saa heldig i sin Tid at finde flere af den Sort Sager paa Udgravnings­ stedet, bl. A. et Par smaa Pibehoveder af Kridt, som sikkert aldrig have nydt den Ære at blive stoppede med Tobak, men have maattet noies med Hamp.

De danske Kongers kronologiske Samling.

ationalmusæets danske Samling afsluttes, som allerede bemærket, med Aarstallet 1660, og V dens nærmeste Fortsættelse maa vel de danske Kongers kronologiske Samling j*aa Rosenborg ausees for at være, hvilket ogsaa var Hen­ sigten da Samlingen sidst ordnedes under nu af~ ilode Worsaaes Ledelse. Selve Slottet er en Seværdighed. Dets Op­ førelse paabegyndtes i Aaret 1606 og det stod fuldfærdigt 1617, efter at Bygherren, Christian den Fjerde, allerede nogen Tid forinden havde taget det i Brug. Enhver Dansk kjender, i ethvert Til- lælde af Afbildninger, dets Udseende og de Fleste ville vel ogsaa have hort Tale om en »Christian den Fjerdes Stil«, i hvilket det skal være bygget; dette er dog ikke saaledes at forståa, at Kongen var Skaber af en egen Bygningstil, men han benyttede den givne Stilart, nederlandsk Renæssance, paa en

saadan Maade som Grundlag, at der virkelig frem­ kom Noget, hvorpaa han havde sat sit Præg i den Grad, at hans Navn ikke uberettiget knyttedes hertil. Til Slottet horer en prægtig Park (»Kongens- Have«), hvis ene Grændse tidligere har været at soge mellem Kronprindsessegade og Adelgade. Desuden har den nuværende Exercerplads tidligere hort til Slottets Haveanlæg ligesom den grimme Gardekaserne engang har været et pragtfuldt »Laur- bærhus«, som rummede sjeldne tropiske Planter. Ogsaa selve Slottet har i Tidernes Lob været Gjenstand for megen Vanrøgt, men er dog nu saa- vidt muligt bragt tilbage til sit oprindelige LTd- seende, saa at den Besøgende kan faae et fyldigt Indtryk af det skjonne Værk, hvortil en af Dan­ marks navnkundigste Konger har knyttet sit Navn. Efter at have passeret Stengangen, der for­ binder Stueetagens to store Sale og hvori findes ophængt en Mængde Portræter af fyrstelige og mindre fornemme Personer, er et af de forste Væ­ relser, man betræder, det saakaldte Dronningens- Gemak eller Christian den Fjerdes Audientssal. Det skal være et af de Rum i Slottet, som bedst viser Christian den Fjerdes Kunstforstand og Forkjærlighed for det Solide og Varige. Pa­ nelerne ere Egetræ og ligesom Loftet prydede med.

en .Mængde Billeder, malede at' hollandske Kunst­ nere. De ere ikke alle Mesterværker, men de gjore deres Nytte som Dekoration og muligsvis har Kon­ gen ogsaa tænkt sig, at de Audientssogende dog skulde have Noget at fordrive Ventetiden med, og saa kunde jo de mange Idyller og Jagtscener gjore samme Nytte som et Fotogratialbum nu for Tiden naar man kjeder sig. I Salens ene Ende findes en Kamin med Aars- tallet 1G15, og foran denne Kamin staaer to saa- kaldte »Brandiyttere«, paa hvilke man kunde varme Fodderne, naar de vare kolde af at træde paa Sa­ lens Stengulv. I Salens ene Væg lindes liere Skabe; i detene af disse opbevares et Par Minder om Kong Chri­ stian den Fjerde, som sikkert af de Fleste betragtes med virkelig Ærefrygt; det er nugle af de Klæd­ ningsstykker, Kongen bar, da han saaredes om­ bord paa sit Skib »Trefoldigheden« i Slaget paa Kolbergerheide; hans blodplettede Skjorte, Hue, Troie og en Manschet in. in., ja selv Metalstykket, der benovede ham Synet paa det ene Die, gjein- mes troligt i dette Skab som historiske Relikvier. 1 Salens ene Hjorne forer en Dor ind til Chri­ stian den Fjerdes Arbeidsværelse. Et lille Kighul i samme Dor tillod Kongen at holde -Oie med hvem, der sogte Audients, ligesom han paa denne Maade-

af de Ventendes Udtryk muligvis har dannet sig en Smule Idee om, hvad de vel havde paa Sinde. 1 Arbeidsværelset henstaaer bl. A. Kongens Skrive­ bord, paa hvilket er anbragt en egenhændig Skri­ velse fra Hans Naade til Havens Gartner. I Glasskabene i dette Værelse opbevares for- skjellige af Kong Christian den Fjerdes Dragter, blandt andre kan nævnes en Sørgedragt, baaren af denne Konge ved Thronfølgeren, Frinds Chri­ stians Begravelse. Et vældigt Tohaandssværd med Christian den Fjerdes Navn paa Klingen indgyder Respekt for den, som har formaaet at haandtere det. Blandt enkelte kostbare og sjeldne Møbler herinde kan fremhæves en Sølvfontæne, som skal have tilhørt Dronning Anna Catharina; den fore­ stiller et Slags Tempel, hvis Kuppel bæres af tre antike Søiler; disse Søiler erc hule og paa Midten forsynede med Haner, hvorfra det i Søilerne væ­ rende vellugtende Vand kunde ledes ud i tre ved Bødernes Fod anbragte Sølvfade; imellem Søilerne er fremstillet i støbt og ciseleret Arbeide en my- thologisk Scene: Diana med sine Nymfer, der overraskes af Actæon under Badningen. Et af de næste Rum, vi betræde, er Christian den Fjerdes Sovekammer, hvori den trætte gamle Konge hensov en Vinterdag 1643. Midt under Loftet sees endnu lire Træringe, hvortil Omhænget

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online