W i n s l øw
kom til, m en efter to Maaneders Forløb m eld te
han Pas; der b lev da tru ffet en Ordning, hvorved han
kunde fortsæ tte uden saa store Forskud . I 1818—23 og i
1825 sad
He e ga a r d
da atter i Raavaddam s B estyrelse, og
det var som nævnt i 1818, at han ved Major
Lass ens
A f
gang som O ldermand fik lige saa m ange S temm er som
Bi ankens t e i ne r ,
han b lev „Jager", og det var han endnu i
1824 samm en med Isenkræmm er
H. C. Dohi er ,
og
Hee ga ar d
b lev samm e Aar B isidder i Lavet, hvad han vedb lev med
at være til 1828, da han grund lagde sin Fabrik paa B laa-
gaard, der tog saa m eget af han s Tid, at han maatte vige
sit Sæde i Lavet.
Da han ansøgte Kongen om T illad else til paa B laagaards
Grund at an lægge en Kuppelovn for at drive Jernstøberi,
send te K ancelliet Ansøgn ingen til Magistraten, der lod den
gaa v id ere til de forsk ellige Lavs Erklæring, og mærkeligt
nok mødte den stærkest Modstand hos hans eget Lav, Isen
kræmm erne, der nærede m ange B etænk eligh ed er og endte
m ed at erklære, at, naar H eegaard v ild e drive Støberi,
havde Lavet intet herim od at erindre, m en naar han der
im od i F orb ind else m ed Støberiet v ild e ho lde saadanne
Haandværkere, som han til enhver T id m aatte betragte
som fornødent, saa stred det mod Raavaddam s In teresser
og mod dettes P riv ileg ium a f 28. Marts 1769. O lderman
den,
H. de Hemme r t ,
modsatte sig derfor den sidste D el
af Ansøgn ingen . Sam tid ig protesterede O ldermændene for
Smede- og D rejerlavet, og Snedkerlavet slu ttede sig delv ist
til dem. Magistraten b læ ste im id lertid som sædvan lig Ol
dermændene og Lavene et Stykke, og
He eg aar d
fik sin
Ansøgn ing b evilget ubeskaaret.
Fra B laagaard udgik da siden de berøm te H eegaard ske
107