114 / 190
p eh an d le r e som
Mitchel,
ford i de hand ler med Synaa le og
S trikkep ind e; det sidste faar de Lov til. Med det store
F irm a
Bing,
M oderforretn ingen til det senere
Bi ng & Grøn-
dahl,
der op rind elig er Boghand lere, føres der en bitter
Strid, ford i han hand ler m ed Galanteri;
Bi ng
m aa optage
sin Søn i F irm aet, før han selv trækker sig tilbage.
Da den høj tansete Ind ehaver af den Gyldendalske B o g
handel,
De i c hmann ,
søger om T illad else til at hand le med
Skrive- og T egn em a terialer, da han savner den Indtægt,
som en saadan B ev illin g v ild e m ed føre, protesterer O lder
m and
de H emm e r t
og betoner, at det ikk e kan være af
T rang, at denne velh avend e Mand søger.
Morsomt er O ldermandens Svar, da m an spørger, om
m an kan g ive
H. J. Bi ngs
Ansøgn ing om at m aatte optage
Sønnen
M. H. Bi ng
i sin Forretn ing. Han paastaar, at
B ing har udvidet sin H andel langt ud over det P r iv ile
gium , der er g ivet ham , og at han ikk e kan tale om til
tagende Svækkelse, naar han kan gøre R ejser til Paris og
T y sk land . B ing har desuden været fritaget for at være
D reng og Svend i Lavet og for at tage D el i Byrderne ved
R aavaddam s Fabrik .
I 1829 sker der det ejendomm elig e, at den tid ligere Ol
derm and
J. G. Bi anken s t e i n e r
ansøger om, at han maa ud
træde af Isenkræmm erlavet og hand le med Kunst- og Ga
lan terivarer; han fa a r Lov til at ud træde og træde tilbage
i de Rettigheder, han havde som Nurnbergerhand lende.
Men O lderm anden griber L ejligh ed en til at sige, at dette
er det bed ste B ev is paa, hvor slet det staar til m ed Isen-
k ram handelen , naar In teressen terne selv søger at trække
sig ud deraf, og at ej blot Supp likan ten , m en ogsaa hans
Kompagnon (hans Søn) v il nyde Gavn af det ansøgte, idet
113