117 / 190
eller paastaa, at Lavet netop paa Grund a f de daarlige
T ider for Isenkræmm erne in tet kan foretage sig, er ikke
let at afgøre.
I 1838 rejser Magistraten Spørgsm aal om, hvorled es
de Enker, der har Ret til at fortsæ tte deres a fdød e Mænds
Forretn inger, er stilled e i Lavet, og den faar det Svar, at
d isse D am er har Lov til at overvæ re Lavsm øderne, m en
de har ingen p erson lig S temm eret, den kan de kun udøve
igennem den Mand, der til enhver T id har Lavets T illa
delse til at bestyre deres Forretn ing; dette er et gan ske
karak teristisk Tegn paa, hvo rled es Da tid en saa’ paa én lig-
stilled e Kvinders Selverhverv; for øvrigt m aa m an jo og
saa indrømm e, at Kvinderne, da de ikk e havde Ret og Ad
gang til at underka ste sig Svende- og In teressen t-Ek sam en ,
ikke kunde form odes at h a v e en saadan fag lig Ind sigt i
Sagerne som de Mænd, der havde h e le Uddann elsen og
Prøverne bag sig; m en paa denne Maade kunde det jo
hænde, at en Svend kom til at a fg ive Stemm e i Sager,
som ellers kun In teressen ter havde Ret til at træ ffe B e
stemm else i; m en det ses ikke, at der i noget T ilfæ ld e er
ind tru ffet In teresse-Ko llisioner i denne An ledn ing.
I 1839 havde Lavet end elig en Idé. D et indgaar til Magi
straten m ed et Forslag om at lad e op føre et K rudtm agasin
uden for Nørreport; der v ild e Isenkræmm erne da h o ld e en
Mand til at udsæ lge Krudt og selv holde sig fra al Handel
dermed. Men da ik k e a lle In teressen terne var en ige i
denne Sag, —
Schou l und
og
Ho l s t ebroe
stem te derimod, tog
Magistraten sig ikk e vid ere af Idéen.
I 1841 har O lderm anden erfaret, at en Købmand i det
kgl. grøn landske H and elsselskab s T jen e ste har faa et B e
villing til at hand le m ed a lle Artik ler til Sk ib sekvipering ;
116