![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0118.jpg)
derfor sk rives der til K ancelliet, at m an haaber, at der
maa sættes Grænser for B eny ttelsen af B ev illingen , da
han ellers v il kunne hand le m ed alle Slags Isenkram uden
at bære de Lavet p aahv ilend e Byrder.
Da den stad ig v id ebegæ rlige Magistrat i 1842 v il vide,
hvad Udg ifter der er ved at b liv e Isenkræmmer, svarer
O ldermanden , at det koster 4 Mark til O ldermanden ved
An tagelse a f en Lærekontrakt, ved Ind skrivn ing i Lavet
som Svend beta les lig eled e s 4 Mark og 2 Rdl. 3 Mark for
det V idnesbyrd, der h erom ud fæ rd iges. Naar nogen ind
træder som Interessen t, skal han erlægge 25 Rdl. til Lavets
Kasse, 5 Rdl. til O lderm anden og 2 Rdl. til Lavsskriveren ,
og V edkomm end e m aa desuden tage 2 Aktier i Raavad
dam , hver af d isse beta les m ed 1500 Rdl.; h e r a f betales
600 Rdl. 1 Sk. ved Ak tiebrevets Modtagelse, for Resten,
2400 Rdl., udstedes 4 pCt. ren tebæ rende Obligation, som
ud fries sukcessivt.
Et Minde om, at T ivo li aabnes i 1843, find es ganske mor
som t i P rotokollen for dette Aar, idet et F irm a, der hedder
Su rmo n t
og
Rober s ,
ansøger om at maatte drive Forretn ing
m ed K onkyliearbejder. Da dette m en es at fa ld e ind under
Isenkræmm ernes Eneret, faar O ldermanden Sagen til B e
tænkning. Han sætter sig selv fø lg elig im od B ev illingen ,
m en tilfø jer, at han ikk e indser, m ed h v ilk en Ret F irmaet
a llered e i Somm erens Løb har drevet en saadan Handel
baade „i D yrehaugen og paa Tivoli". Der kunde maaske
heri ligge et lille F ingerpeg om, at Skum lere og Mora
lister havde nogen Ret i, naar de hævdede, at T ivo li i
Carstensens første Dage kun var „en ind fly ttet D yrehav s
bakke". At denne Paastand ikk e i Længden holdt Stik,
viste sig, da m an fik L e jligh ed til at gennem føre Lyset
117