![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0053.jpg)
D isse Exam en s-Spørg sm aa l er af den a llerstørste B etyd
n ing til Forstaa else ikk e a len e af, hvad Isenk ram hand el
betød i M idten a f det attende A arhundrede, altsaa paa den
T id, da H olberg lev ed e; m en det g iver ogsaa et Ku lturb il
led e af Rang, der gæ lder langt ud over F agets snævre
Kreds. Enhver F agm and v il sikk ert le t paa egen Haand
kunne drage de d era f fornødne E rfaringer uden V e jled
n ing fra dette Skrift.
D er er derim od stor A n ledn ing til at b eskæ ftige sig m ed
E xam en s-Spørg sm aa len es Forfatter, Isenkræmm er
Pe t e r
Baadh ,
hvis N avn endnu den Dag i D ag er b evaret i F ir
m aet
Ba adh & Wi n t h e r .
Man ved, at han er fød t i Ystad og ind sk revet i Lavs
bogen som væ rende i Lære hos Isenkræmm er sal. Johan
Ah lsteen s Enke i 1701; h an an tages at væ re fød t 1679, og
i 1704 nævnes han som Svend. Han forstod i sin Læ retid
at k n y tte et nært og godt Forho ld til sin Madmoder og
hendes Slægt, og dette er b evaret efter h en d e s Død over
for h endes Svigersønner og E fterfø lgere
Oc t av i Ho l lman
og
Hans Jo ach im Ro hd e ;
efter nogen T id s R e jse i Ud landet
vend te lian tilbage til den gam le F orretn ing paa Am ager
torv og ægtede 1718
Oc t a v i Ho l lman s
Datter, og siden da
m aa han betragtes som Forretn ingen s egen tlig e Leder, og
det lykk ed es ham at arb ejd e den op til et h id til nkend t
Omfang. Hans nærm ere H istorie vedkomm er os iøvrigt
ikk e her, uden for saa vid t angaar lians Forho ld til Lavet,
der b liver b etydn ingsfu ld t og indgribende.
Han var en flittig Gæst ved Lavets Møder, lian s U n d e r
skrift find es hypp ig i Protokollerne. Han b lev aldrig
O ldermand, m en han var til 1749 Lavets B isidder, og der
er ingen T v iv l om, at det er ham , den i Isenkræmm ersager
54