58 / 190
Kvalitet, var det liam , m an spurgte. Da Regeringen øn
skede O p lysn ing om, h v ilk e T ing Isenkræmmerne hand lede
med, og hvad deres Pris var paa Produktionsstedet, b lev
det ham , der m aa tte svare. 1739 b lev han Bisidder, og det
b lev han i 10 Aar, til han selv ønskede at træde tilbage;
i F ø lge sin A lder og E rfaring var han mægtigere end Ol
derm and en selv. Idet der her gøres en lille D igression fra
T id sfø lgen for at holde
Ba adhs
H istorie sam let, skal her
nævnes, at h an var ivrig for at ska ffe Lavet nye P riv ile
gier, og den 27. April 1744 indgav m an det af ham affat
tede F orslag hertil, hvori det krævedes, at der aldrig
m aa tte være m ere end 48 Urtekræmmere og 12 Isenkræm
m ere i København , og at d isse af Magistraten sku lde for
deles i Byen s fo rsk ellig e Kvarterer. Isenkræmmernes Børn
sku lde h a v e Forret til de led ige P ladser og til at bebo de
gam le Huse. Svend en e sku lde holdes strængt til Forret
n ingen , og deres p rivate Handel sku lde forbydes, før de
kom i Lavet. D et sku lde forbydes a lle Grosserere at sælge
for under 20 Rdl. a f hver Slags for at h indre Salg til pri
vate, og end e lig find es der i Forslagets § 7 et Forbud mod
at g ive T ilg ift, endda paa ringe Partier, da man derved
kan søge at drage Næ ringen til sig til de m indre formuen
des Fordæ rv og bringe T jen estep igern e til at begaa Utro
skab mod deres Herskaber. Skønt Lavet under Haanden
tilbød Au toriteterne at ofre 1000 Rdl. paa at faa Sagen gen
nem ført, fik m an det Svar, at man godt kunde faa nye
P riv ileg ier, m en om noget sluttet Lav kunde der ikke b live
Tale. Da O lderm anden saa spurgte, om man alligevel sku l
de sp endere de 1000 Rdl., vedtog man det, og
Christian den
S j e t t e
stad fæ sted e da de nye Priv ileg ier, hvor der hverken
b lev T a le om slu ttet Lag eller Forbud mod T ilgift, men